Hold dig opdateret med vores næste webinar - følg med her på siden

Online webinar

Webinaret kan du se fra din computer, tablet eller mobil. Når du tilmelder dig, modtager du et link, så du kan logge ind på dagen. Du kan stille spørgsmål under webinaret. Vi benytter et engelsk program til at facilitere webinaret. Derfor vil dele af tilmeldingen og den efterfølgende mail stå på engelsk. Webinaret afholdes på dansk.

 

  • Styrkespot

    Vi løber alle lidt for stærk og kan have svært ved at bruge os selv dér, hvor vi er bedst midt i al travlheden. At kende sine egne og andres styrker er en konkret måde at opbygge robusthed og opbygge de gode og livsvigtige relationer, som betyder alverden for vores mentale sundhed.

     

    KONKRETE STRATEGIER TIL HVERDAGEN

    Du vil gå fra webinaret med konkrete strategier, som vil hjælpe dig til mere energi, glæde og mening i hverdagen. Du kan bruge styrkeperspektivet allerede i morgen til at påvirke din egen trivsel og mærke, hvordan styrkeoptikken giver nyt liv til dine relationer.

     

    SPEAKER

    Mia Medine Sofia Petersen & Rune Erlangsen

     

     

     

    Hent slides fra webinaret

  • Psykisk førstehjælp

    Webinaret er en smagsprøve på Psykiatrifondens 12 timers kurser i Psykisk Førstehjælp. Mentale helbredsproblemer er i dag en af de absolut største sundhedsmæssige udfordringer – økonomisk og menneskeligt. På trods af det, er vores generelle viden om psykiske sygdomme, og hvordan man støtter og hjælper et menneske i akut psykisk krise, meget begrænset.

     

    På webinaret får du en introduktion til Psykisk Førstehjælp, viden om psykisk sygdoms udbredelse, og definitionen på psykisk sygdom.

     

    Derudover bliver du præsenteret for Psykisk Førstehjælps handleplan, som trin for trin støtter dig i at agere hensigtsmæssigt, når du er bekymret for din kollega, ven, familiemedlem eller en måske fremmed, som viser tegn på psykisk sygdom, stress eller krise. Undervejs arbejdes med en case så du kan få en fornemmelse af, hvordan man kan hjælpe i en helt konkret situation.

    Du vil gå fra webinaret med 5 nøgleindsatser, som giver dig et godt udgangspunkt, når du står over for en person, som er i psykisk mistrivsel.

     

     

    Hent slides fra webinaret

    Læs mere om Psykisk førstehjælp
  • Compassion

    På webinaret introducerer Nanja Holland Hansen compassion i kombination med praktiske øvelser. Nanja er autoriseret psykolog og certificeret Compassion Cultivation Training (CCT) instruktør fra Center for Compassion Altrusim Research and Education (CCARE), Stanford University, Medical School. Webinaret efterfølger udgivelsen af bogen 'Compassion - lær at rumme svære følelser'. 

     

    Se webinaret

     

    Tema om compassion
  • Mindfulness

    I mindfulness arbejder man med at øge koncentrationen og opmærksomheden på øjeblikket. Det handler om at have fokus på sit liv lige nu. Ikke hvad der er sket i fortiden, eller hvad der måtte ske i fremtiden.

     

    Mindfulness kan hjælpe dig til at være mere til stede i nuet og skabe ro og balance. Ny forskning viser, at mindfulness-teknikker også kan mindske symptomer på flere psykiske lidelser som angst, stress og depression.

     

    Lone Overby Fjorback er overlæge, psykiater og leder af Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet. Lone Overby Fjordback er førende mindfulness-forsker herhjemme og har undervist i mindfulness og praktiseret det gennem mange år.    

    Webinaret er produceret og stillet til rådighed af Psykiatrifonden.

     

     

     

     

    Tema om Mindfulness

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883