Derfor vil vi lære psykisk førstehjælp

Hvad gør man, når en kollega, en klient eller bruger rammes af psykisk sygdom eller oplever en akut psykisk krise? Tre medarbejdere fra forskellige arbejdspladser fortæller, hvorfor de har brug for at lære psykisk førstehjælp.

Mentale helbredsproblemer er en af de absolut største sundhedsudfordringer – såvel for den enkelte som for samfundet. 

Alligevel er mange danskeres viden om psykiske sygdomme begrænset. Ikke mindst den meget konkrete viden om, hvordan vi alle kan hjælpe, støtte og gøre en forskel, når vi møder et menneske med psykisk sygdom eller i akut psykisk krise. Særligt hvis vi har den rette viden og den rette tro på, at vi kan gøre en positiv forskel.

Psykiatrifonden og TrygFonden samarbejder derfor om at udbrede kendskabet til psykisk førstehjælp i Danmark.

“Vi mener, at det bør være lige så naturligt at tage et kursus i førstehjælp ved psykisk sygdom, som det i dag er at tage et almindeligt førstehjælpskursus.”

Det siger projektleder i Psykiatrifonden Malou Laursen, der understreger, at psykisk førstehjælp er det eneste førstehjælpskursus i Danmark, der har psykisk sygdom som udgangspunkt. Andre kurser i psykisk førstehjælp fokuserer primært på psykiske reaktioner i forbindelse med fx ulykker eller andre hændelser. 

Psykiatrifondens førstehjælpskursus henvender sig i høj grad til de mange danskere, der via deres arbejder møder mange mennesker med psykisk sygdom, og ikke mindst til pårørende. 

Savner råd til bedre dialog

En af dem, der ofte møder psykisk sygdom i forbindelse med sit arbejde, og som har været blandt de første kursister, er socialrådgiver i Kriminalforsorgen Thomas Haansbæk.

“I mit arbejde møder jeg alle typer af mennesker. Også mennesker, der har en psykisk sygdom. Når jeg møder mennesker med svær psykisk sygdom, er det nogle gange svært for mig at vurdere, hvordan jeg får den mest hensigtsmæssige dialog med dem. Hvordan kommunikerer jeg bedst? Og hvordan bliver det, jeg siger, opfattet? Det savner jeg viden om,” siger Thomas Haansbæk, der til daglig er ansvarlig for personundersøgelser i afdelingen for samfundstjeneste.

“Fx blev jeg for nylig tilkaldt af en kollega for at hjælpe til med at dæmpe en klient ned, der tydeligvis havde det meget dårligt. I sådanne situationer kan der opstå tvivl om, hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre. Og hvordan jeg bedst kan bidrage til, at personen ikke hidser sig yderligere op,” siger Thomas, der oplever, at kurset – som han og flere kollegaer deltog i – efterfølgende har været med til at sætte yderlige fokus på psykisk sygdom i deres afdeling.

En anden kursist er pædagog Lotte Birkedal, der arbejder som SSP-konsulent i Roskilde Kommune.

“Jeg møder fortrinsvist psykisk sårbarhed hos store børn og unge i forhold til konfliktsituationer og kriminelle handlinger. De har ikke nødvendigvis en psykisk sygdom – men det er unge med stor sårbarhed og et psykisk forsvarssystem, der vidner om fx tilknytnings- og personlighedsforstyrrelser. De unges liv og adfærd kan være præget af rusmidler eller vold,” siger Lotte Birkedal, der også ofte møder forældre, der er under stort psykisk pres.

Lotte Birkedal er også uddannet terapeut og savner derfor ikke generel viden om psykisk sygdom. Alligevel mener hun, at det er relevant for hende og mange andre fagprofessionelle at lære psykisk førstehjælp.

“Jeg savner især viden om medicin, om reaktioner på medicin og om reaktioner på fejlmedicinering. Flere børn og unge medicineres, nogle tager medicinen uregelmæssigt, nogle sælger den, nogle køber den uden at få den udskrevet af lægen, nogle tager rusmidler oveni osv. Så viden om medicinaspektet er vigtigt for mig,” siger Lotte Birkedal, der særligt vil anbefale kurser i psykisk førstehjælp til fagprofessionelle, der ikke har mange års erfaring.

“Som yngre og mere uerfaren pædagog var det vanskeligt at stå med aggressive grupper, aggressive forældre og ikke mindst børn og unge, der er så triste, at de har mistet modet og ikke tror på, at nogen voksne kan hjælpe,” siger Lotte Birkedal, der mener, at det er en fordel, at kurserne formidler samme viden til en lang række forskellige faggrupper.

Svært at skabe tillid

Majbrit, der arbejder med udsatte kvinder i en humanitær organisation, møder ofte kvinder, der er psykisk sårbare. Hun savner særligt viden om – og redskaber til – at skabe en tillidsfuld relation til mennesker med psykisk sygdom. Derfor har hun været på kursus i psykisk førstehjælp.

“I mit arbejde møder jeg ofte kvinder, der har meget dårlige erfaringer med psykiatrien, er ubehandlede og mangler selvindsigt. De har ofte utrolig mange tab og megen smerte bag sig. Jeg har brug for redskaber til at skabe et rum, hvor den enkelte kvinde har tillid til, at vi vil hende det godt,” siger Majbrit.

Særligt har Majbrit brug for at vide, hvordan man bedst håndtere dialogen med kvinder med paranoide tanker og vrangforestillinger. 

“Det er udfordrende at møde mennesker med en forvrænget virkelighed på deres egne præmisser. Fx har jeg for nylig arbejdet med en klog, humoristisk, vidende og meget omsorgsfuld kvinde, hvis paranoia har ødelagt hendes liv. I hendes verden har hun gennem mange år været forfulgt af en ekskæreste, der vil hende til livs. Derfor er hun flyttet fra sin lejlighed og er nu hjemløs, angst og forpint. Det synes jeg er vanskeligt at håndtere. Det er svært at være hjælpsom over for en kvinde, der oplever mig som fjende, hvis jeg ikke tror på hendes virkelighed. Hun vil ikke have psykiatrisk hjælp og er ikke vurderet dårlig nok til røde papirer,” siger Majbrit.

Ud til hele landet

Psykiatrifondens samarbejde med TrygFonden løber over to år og stopper, når de første 2.000 kursister har fået et diplom og 120 instruktører er blevet uddannet.

Men ambitionen hos såvel Psykiatrifonden som TrygFonden er, at det fælles projekt er startskuddet til et mangeårigt landsdækkende arbejde for at udbrede kendskabet til psykisk førstehjælp til fagpersoner og pårørende – og alle andre med interesse.  

Virker det?

Men skal det lykkes at få politikerne og andre beslutningstagere til at skabe bedre betingelser for at udbrede den vigtige viden – fx ved at gøre viden om psykisk førstehjælp obligatorisk for mange faggrupper på deres grunduddannelse eller efteruddannelse – så er det vigtigt at kunne dokumentere effekten.

“Det er afgørende for os at kunne dokumentere effekten. Målet er, at kursisterne føler sig bedre klædt på til at genkende tegn på psykisk sygdom og akut psykisk krise og dermed i højere grad føler sig rustet til at hjælpe mennesker, som har det svært,” siger projektleder Malou Laursen. 

Hun forventer, at forskningsresultaterne, som de første 500 kursister har bidraget til, foreligger i foråret 2015.

(Artiklen er fra 2014, skrevet af pressechef Dorthe Lysdal Sørensen)

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden