Angst: mere viden

Selv om angstfølelsen er ubehagelig, er der tale om en vigtig tilstand, der skal hjælpe en med at undgå farlige situationer og motivere en til at løse de udfordringer, man støder på i hverdagen.

undefinedAlle mennesker oplever ind i mellem angst – en følelse der ofte beskrives med ord som: bange, stresset, anspændt, nervøs og bekymret.

Angst kan variere i styrke fra en mild uro eller utilpashed til voldsomme panikanfald. Det er også forskelligt, hvor længe angsten står på, fra få minutter til flere år. Angst kan vise sig fysisk, psykisk og i et menneskes adfærd.

De forskellige angstlidelser

Angst bliver en sygdom, når den:

  • er alvorlig/voldsom.

  • står på gennem længere tid.

  • påvirker personens arbejde, hverdagsaktiviteter eller relationer.


Angst er den mest udbredte gruppe af psykiske sygdomme i Danmark. Omkring 12 % vil blive ramt af angstsymptomer i løbet af et år. Og 13-29 % af befolkningen vil få en angstlidelse på et tidspunkt i deres liv. 

Angst ses ofte sammen med depression og misbrug.

Der findes mange former for angst. De mest almindelige er generaliseret angst, panikangst og socialfobi, fobier, posttraumatisk stress-syndrom (PTSD) og OCD (tvangstanker og -handlinger). Det er ikke ualmindeligt at have flere typer af angst på samme tid.

Generaliseret angst

Generaliseret angst er en vedvarende angsttilstand, der ikke er knyttet til særlige situationer. Angsten er – som man tidligere udtrykte det – fritsvævende eller fritflydende.

Personer med generaliseret angst har bekymringer om mange ting: småting i dagligdagen (fx at komme til tiden, få betalt regninger, små reparationer), arbejde og økonomi og om eget og nærtståendes helbred, mulige ulykker og lignende.

Ofte prøver personen at undertrykke bekymringerne, men må som regel konstatere, at det ikke går. I så fald kan han eller hun også bekymre sig om bekymringerne ("Hvad er der galt med mig, sådan som jeg bekymrer mig?").

Ved generaliseret angst ses en række symptomer, fx anspændthed, rastløshed, uro, træthed og muskelspændinger. Muskelspændinger kan føre til smerter eller spændingshovedpine. Personen henvender sig oſte først til sin læge, fordi han eller hun tror, at der er tale om en fysisk sygdom.

Personen kan have svært ved at håndtere uafklarethed i hverdagen eller på jobbet og ved at overskue og løse problemer. Generaliseret angst kan gøre det svært for en person at koncentrere sig i skolen, på uddannelsen eller på arbejdspladsen, at fungere i hverdagen og 'komme videre i livet'.

Generaliseret angst ses oſte sammen med andre angstformer og særligt sammen med depression. Der er et betydeligt sammenfald af symptomer ved depression og generaliseret angst, fx træthed, koncentrationsbesvær og dårlig søvnkvalitet. Diagnosen generaliseret angst kan derfor ikke stilles, hvis personen også har en depression.

Panikanfald og panikangst

Panikanfald

En del mennesker oplever kun et enkelt eller ganske få panikanfald. Det berettiger ikke til diagnosen panikangst, der kræver mindst fire anfald inden for en fireugers periode. I det amerikanske diagnosesystem kræves ikke et bestemt antal anfald. Der lægges derimod vægt på, at anfaldet efterfølges af spekulationer om, hvornår der kommer et nyt anfald, eller om hvad det betyder, fx at man har en uopdaget hjerte- eller hjernesygdom eller er ved at 'blive sindssyg'.

Angstanfaldet er som regel kortvarigt og går oftest over i løbet af 10-30 minutter. Man skal være opmærksom på, at panikangst ofte er en følgevirkning af depression, og her kan panikanfaldene være så svære, at de overskygger depressionen, som derfor let overses. Hvis panikanfaldene er en følgevirkning af depression, forsvinder de som regel, når personen er blevet behandlet for depressionen.


Panikangst

Panikangst er betegnelsen for tilbagevendende panikanfald. Angsten kommer, uden at man ved hvorfor, og udvikler sig i løbet af få minutter med voldsomme kropslige symptomer. Mennesker med panikangst henvender sig oſte hos den praktiserende læge eller på skadestuen eſter det første anfald – i troen på, at de har en eller anden alvorlig fysisk sygdom, fx hjerteproblemer.

Diagnosen kræver, at man har pludselige, uventede panikanfald, fx med symptomerne: hjertebanken, trykken for brystet, kvælningsfornemmelse, svimmelhed og uvirkelighedsfølelse. Desuden ofte frygt for at dø, miste kontrollen over sig selv eller blive 'sindssyg'.

Der indgår tre elementer i panikangst: først selve de pludselige og uventede panikanfald, dernæst frygten for nye anfald (forventningsangst) og til sidst frygten for de steder, hvor anfaldene har udviklet sig, fx supermarkeder og gademiljøer.

Panikangst udvikler sig almindeligvis efter 20-års-alderen og ses ofte sammen med bl.a. posttraumatisk stress-syndrom (PTSD), fobier, generaliseret angst og depression.

Fobier

Fobier er angsttilstande, der opstår, når personen står over for bestemte situationer eller ting, der uden reel grund fremkalder angst. Ofte er tanken om den fobiske situation tilstrækkelig til at udløse angsten. Fobier er de mest almindelige angstformer, der findes. De ses hos mennesker i alle aldre og på alle sociale niveauer. Kvinder rammes cirka dobbelt så hyppigt som mænd.

Agorafobi

Agorafobi betyder egentlig 'angst for torvepladsen' eller pladsangst ('agora' er det græske ord for torv). Agorafobi er angst for at være alene på offentlige steder, hvor det kan være vanskeligt at slippe væk eller få hjælp, hvis angsten kommer. Angsten kan fx opstå på gaden, specielt hvis der er mange mennesker, i forretninger, i biografen, eller når man kører i bus eller tog.

Mange tilfælde af agorafobi udvikles, eſter at personen har oplevet et panikanfald på offentlige steder. Disse uforudsigelige anfald får personen til at blive bange på forhånd og til at frygte, at anfaldet skal komme igen i de samme situationer eller i andre situationer, hvor det vil være vanskeligt at komme væk eller få hjælp, eller hvor anfaldet vil virke særligt pinligt.

Det ender oſte med, at man undgår at færdes alene, undgår at komme i større forretninger eller køre alene med offentlig transport. Angsten medfører dermed, at personens liv indskrænkes, fx ved at vedkommende slet ikke tør forlade hjemmet. Mange med agorafobi udvikler også depression, træthed og OCD (tvangstanker og -handlinger).


Socialfobi

Socialfobi eller socialangst er angst i situationer, hvor man er sammen med andre mennesker og frygter at blive iagttaget. En person med socialangst er bange for at blive kritisk betragtet, mens han eller hun gør et eller andet, fx skriver under på et dokument, drikker et glas vand eller en velkomstdrink eller spiser et måltid. Man er oſte bange for at rødme eller ryste på hånden – eller bange for, at andre kan se det. Enkelte er også bange for at komme til at kaste op eller skulle på toilettet. De færreste søger behandling for deres lidelse. Socialfobi udvikles oſte i ungdomsårene, men nogle fortæller, at de har været nervøse og hæmmede siden barndommen. Det er vigtigt, at lærere og forældre er opmærksomme på problemet.

Der kan i hver klasse undertiden være 1-2 elever, som er rystende nervøse for at blive hørt eller for at skulle tale i klassen. Nogle former for socialfobi er afgrænsede, fx angst for at tale i en stor forsamling, for at spise sammen med andre eller for at rødme i bestemte situationer (specifik eller afgrænset socialangst). Det er den hyppigste form for socialangst.

Socialfobi fører oſte til depression og overforbrug af alkohol, fordi personen er tilbøjelig til at drikke nogle genstande, før han eller hun skal i kontakt med andre mennesker.

Enkeltfobier

Den hyppigste form for fobi er de såkaldte enkeltfobier, dvs. angst for specielle ting, genstande eller situationer, fx fobi for hunde eller katte, edderkopper, slanger, højder, torden, mørke, flyvemaskiner, små lukkede rum, læger og tandlæger. Nogle er også bange for synet af blod eller for at få indsprøjtninger, og ved disse fobier er der reel risiko for at besvime på grund af angsten. Ellers er det meget sjældent, man besvimer på grund af angst, fordi blodtrykket stiger under angstanfaldet. De fleste kender til en eller anden form for urealistisk frygt, fx for mus, edderkopper eller slanger. Diagnosen bruges imidlertid kun, når personens livsudfoldelse indskrænkes markant.

Posttraumatisk stress-syndrom

Posttraumatisk stress-syndrom (ofte forkortet som PTSD, Posttraumatic Stress Disorder) er den længerevarende krisereaktion, som kommer et par uger eller senere eſter et traume. Det er forskelligt fra person til person, hvad der opleves som en traumatisk hændelse, men de fleste opfatter følgende som traumatisk: krig, terrorisme, ulykker, naturkatastrofer, overfald (inklusive fysiske eller seksuelle overgreb, røveri, vold i familien) og det at være vidne til voldsomme hændelser.

Symptomerne er:

  • Tilbagevendende genoplevelser af traumet (skræmmende minder eller mareridt), såkaldte flashbacks.

  • Stærkt ubehag ved alt, hvad der minder om begivenheden, fx scener på tv.

  • Undgåelse af alt, der minder om traumet.
  • Psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab, fx søvnbesvær, tendens til let at fare sammen, irritation eller vredesudbrud.

  • Lavt selvværd.

  • Manglende evne til nærvær og samvær, tab af tidligere interesser, isolationstendens og koncentrationsbesvær.

Et stigende antal mennesker oplever på et eller andet tidspunkt livstruende traumer, og ca. hver tiende af disse udvikler PTSD. Uden behandling er PTSD ofte langvarig eller kronisk. En tredjedel kommer sig aldrig.

Akut belastningsreaktion

Det er meget almindeligt, at man umiddelbart eſter en traumatisk oplevelse har det, der kaldes en akut belastningsreaktion. Diagnosen kræver, at reaktionen hurtigt aſtager (senest eſter 48 timer), ellers kan der være tale om PTSD.

Symptomerne på akut belastningsreaktion består dels i de vanlige angstsymptomer som uro, hjertebanken og rysten, dels i tilbagetrækning fra omgivelserne og eventuelt bevidsthedsindsnævring eller desorientering, hvorunder den voldsomme begivenhed måske ikke erkendes som noget reelt. Personen kan i sådanne tilfælde reagere, som om intet var hændt.

En anden reaktionsform kan være mere dramatisk, fx med voldsom vrede, fortvivlelse og ubehersket og overdreven sorgreaktion. Det er kun en mindre del af dem, der har en akut belastningsreaktion, der udvikler PTSD eller andre psykiske sygdomme, fx depression. Der er større risiko for at udvikle PTSD, hvis personen har oplevet intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel.

OCD

Tvangstilstand eller obsessiv-kompulsiv tilstand (forkortet OCD, Obsessive Compulsive Disorder) er en lidelse, der først og fremmest er præget af tvangstanker eller tvangshandlinger. Tvangstanker er forestillinger, tankebilleder eller indskydelser, som dukker op igen og igen på en ensformig måde, selv om personen prøver at undertrykke eller afvise dem.

Ca. 1,5 % af befolkningen (ca. 75.000) lider af OCD. Tvangshandlinger er ritualer eller adfærd, som gentages igen og igen, selv om de hverken er behagelige eller nyttige. Men hvis de forhindres, opstår der angst eller ubehag. I de fleste tilfælde er der tale om både tvangstanker og tvangshandlinger, men de kan også forekomme hver for sig.

Tvangstanker kredser om de samme forestillinger, tankebilleder, tilskyndelser til handlinger eller endeløse betragtninger over, hvad man kan gøre i en eller anden tænkt situation. De mest almindelige tvangstanker handler om at blive smittet, om snavs, farlige bakterier og dødelig sygdom. Der kan også være tale om forestillinger med seksuelt eller aggressivt indhold eller om tilskyndelser til at opføre sig provokerende, fx ved at bande eller råbe højt.

Personen føler sig meget belastet af disse evigt tilbagevendende tanker, der i svære tilfælde kan beslaglægge næsten alle døgnets timer og forhindre normal livsførelse. Personen er fuldstændig klar over, at tankerne er irrelevante og ikke har noget reelt grundlag, men kan alligevel ikke frigøre sig fra dem. OCD er derved en meget belastende sygdom.

Tvangshandlinger er gentagne handlinger og ritualer. Det drejer sig især om sikkerhedstjek (fx om døren er låst, eller komfuret slukket), om renlighed (man vasker hænder igen og igen) eller om overdreven ordentlighed eller symmetri (tingene skal ligge på en helt bestemt måde). Nogle gange er der tale om indre tvangsritualer, fx at tælle, bemærke særlige bogstaver eller regne eſter bestemte systemer. Alting tager lang tid, fordi det er nødvendigt at være meget omhyggelig med alle systemer og ritualer, der skal gennemføres i bestemt rækkefølge og et vist antal gang, fx 10 eller 20 gange. Og kikser det, må man begynde forfra.

Ofte er tvangshandlingerne et 'magisk forsøg' på at neutralisere eller imødegå det frygtede indhold i tvangstankerne, fx at personen kan vaske hænder igen og igen for at undgå smitte efter at have rørt ved et dørhåndtag, eller at de gentagne ritualer skal forhindre, at pårørende kommer ud for en alvorlig ulykke.

OCD begynder ofte i barndommen. Hos ca. halvdelen forsvinder problemet med årene, men hos den øvrige halvdel forbliver OCD et problem livet igennem. Netop fordi den OCD-ramte er klar over det meningsløse i tvangstankerne og –handlingerne, er han eller hun ofte flov over problemet. Der går derfor som regel adskillige år, før vedkommende får talt om det, får stillet diagnosen og gjort noget ved det.

Det er vigtigt, at lærere og forældre er opmærksomme på problemet og får henvist barnet til professionel hjælp.

Angst, depression og misbrug

Mange mennesker med angst passer ikke nødvendigvis ind i en af de nævnte angst-kategorier. Mennesker med angst har typisk symptomer fra flere forskellige angstlidelser. Et højt angstniveau gennem længere tid øger risikoen for, at man udvikler en depression, og derfor har mange mennesker både angst og depression.

Mange mennesker med angst udvikler et misbrug, da de bruger alkohol og stoffer som selvmedicinering. Problemet er bare, at alkohol og stoffer ofte forstærker angsten.

Risikofaktorer

Angst udløses typisk, fordi man føler sig udsat eller truet af 'noget' i omgivelserne, men nogle mennesker reagerer hurtigere med angst i 'truende' situationer end andre. Man har større risiko for at udvikle angst, hvis man:

  • er sensitiv og har tendens til at opfatte verden omkring en som truende.

  • har haft angst som barn eller som ung – eller har været udpræget genert.

  • er kvinde.

  • misbruger alkohol.

  • har haft traumatiske oplevelser.

Nogle faktorer i opvæksten øger risikoen for angst:

  • En svær barndom, fx præget af fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb, svigt eller udpræget kontrol.

  • En familiebaggrund med fattigdom eller manglende uddannelse.

  • Angst i familien.

  • Forældre med alkoholmisbrug.

  • Separation og skilsmisse.


Angstsymptomer kan også skyldes:

  • Medicinske tilstande, fx overproduktion af skjoldbruskkirtelhormon, uregelmæssig hjerterytme, KOL og vitamin, B12-mangel.

  • Bivirkninger ved nogle typer medicin.

  • Forgiftning med alkohol, amfetamin, koffein, cannabis, kokain, hallucinerende stoffer og opløsningsmidler.

  • Ophør med alkohol, kokain og angstdæmpende medicin.

Nogle mennesker udvikler metoder til at reducere deres angst, som skaber yderligere problemer. Fx vil mennesker med fobier undgå de situationer, som fremprovokerer angsten. Undgåelsesadfærden reducerer angsten kortvarigt, men kan ende med at begrænse personens livsudfoldelse markant.

På samme måde vil mennesker, der lider af tvangshandlinger, reducere angsten ved fx at vaske hænder gentagne gange. Men det kan betyde, at tvangshandlingen bliver et problem i sig selv. Nogle bruger alkohol eller stoffer til at håndtere angsten, hvilket øger angsten på lang sigt.

Alvorlige kriser ved angst

Der kan opstå forskellige former for akutte kriser i forbindelse med angst:

  • Personen oplever ekstrem angst i form af et panikanfald.

  • Personen har haft en traumatisk oplevelse.

  • Personen har selvmordstanker eller selvmordsadfærd.

  • Personen har selvskadende adfærd.

Panikanfald

Mere end hver fjerde oplever et panikanfald i løbet af deres liv. Nogle få oplever gentagne panikanfald gennem livet, og endnu færre udvikler sygdommen panikangst eller agorafobi. Selv om alle kan få et panikanfald, er mennesker, der lider af forskellige typer af angst, mere udsatte.


Traumatiske begivenheder

En traumatisk begivenhed er enhver form for hændelse, som en person oplever som traumatisk. De færreste mennesker, der oplever en traumatisk hændelse, udvikler en psykisk sygdom. Nogle oplever stress-symptomer og udvikler måske en akut belastningsreaktion, PTSD, en angstlidelse eller depression.

De mennesker, der har den største risiko for at udvikle en psykisk sygdom eſter en traumatisk hændelse, er dem, der i forvejen har tendens til at udvikle angst og depression, eller som har følt udtalt rædsel eller hjælpeløshed i forbindelse med hændelsen.

Selvmordstanker eller selvmordsadfærd

Et ekstremt højt angstniveau er åbenlyst forbundet med krise for en person med angst. Men personen kan også have selvmordstanker. Risikoen for selvmord er ikke så høj ved angst som ved andre psykiske sygdomme, men den stiger, hvis personen også har depression eller misbrug.

En undersøgelse viste, at blandt mennesker, der havde lidt af angst inden for de seneste 12 måneder, forsøgte 2 % at begå selvmord. Man skal derfor være opmærksom på tegn på selvmordstanker eller -adfærd.

Selvskadende adfærd

Angst øger risikoen for selvskadende adfærd betragteligt. At skade sig selv kan være en måde at håndtere følelsen af angst. Næsten 60 % af de mennesker, der skader sig selv, har på et tidspunkt i livet fået stillet en angstdiagnose.

 

Gå tilbage til oversigten over sygdomme og kriser

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden