Angst: Sådan hjælper du

Hvis du har mistanke om, at en person, du kender, lider af angst og har brug for hjælp, skal du kontakte vedkommende og give udtryk for din bekymring.

undefinedKontakt personen, vurdér og afhjælp evt. krise

  • Find et tidspunkt, hvor I ved, at I ikke bliver forstyrret og har god tid.

  • Vælg et tidspunkt, hvor I begge føler jer godt tilpas, og hvor I sandsynligvis ikke bliver afbrudt.

  • Respekter personens grænser og ret til at sige fra, hvis det bliver for privat for personen.

  • Pres ikke personen til at tale om emnet med det samme.

  • Vær forberedt på at tale med personen igen på et senere tidspunkt.

  • Hvis personen ikke ønsker at tale med dig om emnet, bør du opfordre personen til at tale med en anden, som vedkommende føler sig tryg ved.

Mens du taler med personen, skal du holde øje med tegn på akut krise. Krisen viser sig muligvis med det samme, men den kan også opstå under samtalen.

Hvis du ser tegn på, at personen har et panikanfald, skal du følge handleplanen for panikanfald her (link til panikanfald).

Hvis du ser tegn på selvskadende adfærd eller selvmordsadfærd, skal du følge handleplanen for selvskadende adfærd eller selvmordsadfærd her (link).

Hvis der ikke er tegn på akut krise kan du spørge, hvordan personen har det, og hvor længe vedkommende har haft det på den måde.

Lyt - lyt opmærksomt til personen uden at dømme

Det er vigtigt at lytte opmærksomt uden at dømme, så personen føler sig hørt og forstået. Det er med til at skabe tryghed, så personen lettere kan fortælle om sine problemer og bede om hjælp.

  • Opfordr personen til at tale om sine følelser, tanker og oplevelse af sin situation.

  • Lyt omsorgsfuldt uden at dømme.

  • Stil opklarende spørgsmål og reflekter højlydt over det, personen har sagt.

  • Tillad stilhed.

  • Undgå konfrontation med mindre det er strengt nødvendigt.

  • Anerkend, at personens angst er meget virkelig for vedkommende.


Undgå:

  • at være kritisk eller udtrykke frustration.

  • at sige, at personens angst er fjollet eller uberettiget.

Informer - tilbyd passende information om psykisk sygdom/krise og udvis omsorg

Menneskers behov er forskellige. Derfor er det vigtigt, at du respekterer personens autonomi (ret til selvbestemmelse) samtidig med, at du undersøger, om vedkommende er i stand til at tage vare på sig selv og tage den rigtig beslutning i den givne situation.

Hvis det føles passende, kan du fortælle personen om dine egne erfaringer med depression (enten første- eller andenhånds-oplevelser). På den måde signalerer du, at depression ikke er fremmed for dig, og at du kan relatere til det, personen fortæller.

For at komme af med angsten skal personen med hjælp fra en behandler udsætte sig for de situationer, han eller hun er bange for. Hvis man undgår de situationer, man er bange for, vil angsten forstærkes og blive sværere at komme af med. Nogle gange tror familie og venner, at de hjælper personen med angst ved at lade personen undgå de situationer, som er angstprovokerende. Dette er indirekte med til at gøre problemet større eller mere langvarigt.

Det opleves ikke som støtte, hvis man underkender personens angst ved at sige ”der er ikke noget at være bange for”,  ”tag dig nu sammen” eller ”vær nu ikke så svag” – heller ikke ved at tale til personen i et nedladende tonefald. 

  • Behandl personen med respekt og værdighed.

  • Giv ikke personen skyldfølelse.

Tilbyd:

  • Vedvarende følelsesmæssig støtte og forståelse.

  • Korrekt information.

  • Håb om bedring.

  • Praktisk hjælp.

Undgå at opfordre personen til at undgå, de ting eller situationer, som han eller hun er bange for.

Professionel hjælp - opfordre og støt personen til at få passende professionel hjælp

Mange mennesker med angst ved ikke, at de kan blive behandlet for deres sygdom og få et bedre liv. Mange er i stand til at indrette deres liv, så de undgår at komme i angstprovokerende situationer, og mange venter i flere år, før de søger hjælp. Det kan få konsekvenser for personens liv, da angsten begrænser personens sociale og beskæftigelsesmæssige muligheder samt øger risikoen for depression og misbrug.

Hvis personen ikke ønsker professionel hjælp, skal du understrege, at vedkommende må kontakte dig, hvis han eller hun skifter mening. Måske er personen bange for at blive indlagt eller at tale med sin læge om sine angstfulde tanker og følelser. Tal om bekymringerne, og fortæl, at vedkommende har mulighed for at få det bedre. Respekter samtidig personens ret til ikke at ville søge hjælp, med mindre han eller hun er i fare for sig selv.

  • Spørg om personen vil have hjælp.

  • Tal om, hvilke muligheder for hjælp der er.

  • Tilbyd hjælp/støtte.

  • Opmuntr personen til ikke at give op.


Støtte - opfordre og støt personen til at søge andre støttemuligheder

Mennesker, der føler sig støttet af deres omgivelser, kommer hurtigere af med angst-symptomerne. Samtidig har mange mennesker med angst glæde af at møde andre, der har haft samme oplevelser. Undersøgelser viser, at det at mødes i grupper og udveksle erfaring gør, at man kommer sig hurtigere efter depression og angst.   

  • Spørg personen, om der er andre, der kan hjælpe, fx familie, venner eller en støttegruppe. 

 

Gå tilbage til oversigten over sygdomme og kriser

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden