Depression: Professionel hjælp og støtte

Som regel er det kun mennesker, der lider af meget svær depression eller som er selvmordstruede, der bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling. Ved lettere eller moderat depression vil personen ofte kunne få effektiv behandling i samarbejde med sin læge, en psykolog eller privatpraktiserende psykiater.

undefinedDe fleste mennesker bliver behandlet for deres depression og lever efterfølgende et godt og aktivt liv. Der findes forskellige typer af behandling for både depression og bipolar lidelse. Der er evidens for, at følgende behandlingsformer er effektive.

Psykoterapi

Kognitiv adfærdsterapi tager udgangspunkt i, at måden, vi tænker på, påvirker måden, vi har det på. Når mennesker bliver deprimerede, har de negative tanker om det meste omkring dem. Det kan være tanker om, hvor håbløs deres situation er, eller hvor hjælpeløse de føler sig. De har negative tanker om sig selv, omgivelserne og fremtiden.

Kognitiv adfærdsterapi hjælper personen til at genkende disse negative tanker og ændre dem, så de bliver mere realistiske. Kognitiv adfærdsterapi kan også hjælpe personen til at ændre den depressive adfærd. Det sker gennem planlægning af konkrete gøremål og rare aktiviteter, fx stresshåndtering, afslapningsteknikker og fokus på, hvordan man opnår en god nattesøvn.

Mindfulness-baseret kognitiv terapi består af meditationsøvelser, hvor man har fokus på at være til stede i nuet. I meditationen lægger man mærke til de følelser og tanker, der kommer – gode som dårlige – uden at man forsøger at ændre dem. I det, der kaldes interpersonel psykoterapi, arbejder man med at løse de konflikter, man har med andre mennesker, at håndtere sorg og forandringer i forholdet til andre og at opbygge bedre relationer.

Parterapi kan være en hjælp, hvis der er problemer i parforholdet samtidig med en depression. Fokus er på at hjælpe den deprimerede person ved at styrke relationen til partneren.

Problemløsningsterapi går ud på, at man med terapeuten klart definerer de problemer, man slås med. Sammen med terapeuten gennemtænker man forskellige løsninger, vælger den bedste løsning, laver og gennemfører en plan og undersøger, om problemerne bliver løst.

Psykodynamisk psykoterapi består i at blive bevidst om de ubevidste tanke- og handlemønstre, der har betydning i forhold til personens problemer.

Medicinsk behandling

Man ved, at følgende typer af medicinsk behandling er effektive ved depression:

  • Antidepressiv medicin har god effekt på voksne med moderat til svær depression.

  • Antipsykotisk medicin kan bruges i behandlingen af mani ved bipolar lidelse. I nogle tilfælde bruger man antipsykotisk medicin i kombination med antidepressiv medicin til svære depressioner, når andre typer af behandling ikke har hjulpet.

  • Stemningsstabiliserende medicin kan være en hjælp for mennesker med bipolar lidelse, fordi de ekstreme humørsvingning er bliver mindre.

  • Elektrostimulation (ECT, også kaldet elektrochok) er effektivt til mennesker med svær depression, der ikke har gavn af andre typer behandling. Det er dog forbundet med bivirkninger, fx hukommelsestab i perioden efter behandlingen.

  • Trankranial magnetisk stimulation (TMS) bliver nogle gange forsøgt til behandling af depressioner, fx når personen ikke har gavn af andre behandlingstyper. Man holder en stærk magnet over et område af kraniet, hvorved man påvirker den elektriske aktivitet i hjernens nerver, uden at der er bivirkninger. 

Undersøgelser viser, at man får det bedste resultat, hvis man kombinerer psykoterapi med medicinsk behandling.

Andre tiltag og livsstilsændringer

Selvhjælpsbøger, der er baseret på kognitiv adfærdsterapi, kan være en hjælp. Denne type bøger har ofte endnu større effekt, når de bruges som led i terapi, rådgivning og støtte fra fagfolk. Webbaseret terapi, fx i form af selvhjælps-programmer på nettet, kan også være en hjælp.

Man ved, at følgende aktiviteter også har god effekt på depression:

  • Motion.

  • Lysterapi, som først og fremmest bruges til behandling af vinterdepression. Man sidder foran en relativt stor skærm, der afgiver stærkt hvidt lys. Det har almindeligvis god effekt at sidde 30-60 minutter foran skærmen om morgenen, lige efter man er vågnet.

Der findes også en række andre tiltag og ændringer i ens levevis, der kan have god effekt på depression. Effekten er dog ikke videnskabeligt bevist. Det gælder:

  • At begrænse sit alkoholforbrug (primært hvis der er tale om misbrug).

  • Massage, afspændingsøvelser og yoga.

Henvis til selvhjælps-øvelserne i det mentale motionscenter

Støt personen med depression ved at henvise til konkrete øvelser i Psykiatrifondens mentale motionscenter.

 

Ud over at se på, hvad der er videnskabeligt bevis for, er det også vigtigt at lytte til, hvad mennesker med depression selv har oplevet som en hjælp. I en stor undersøgelse bad man mennesker, der havde fået behandling for depression, om at nævne de behandlingsformer, der havde hjulpet dem mest. De typer af behandling, som folk oplevede havde været mest effektive var i prioriteret rækkefølge: forskellige typer af antidepressiv medicin, kognitiv adfærdsterapi, interpersonel terapi, andre typer af terapi og motion.

Vigtigheden af at gribe tidligt ind

Det er vigtigt at få behandling for en depression så tidligt som muligt. Jo længere man venter, jo sværere er det at behandle depressionen. Og har man først haft én depression, er der større risiko for, at man udvikler depression igen. Man ved også, at der efter hver depression skal mindre og mindre til, før man udvikler en ny depression. Det er derfor, man ser mennesker, som gennem hele livet har tilbagevendende depressioner. Man kan forebygge dette mønster ved at igangsætte en tidlig og effektiv behandling allerede ved den første depression.

Alvorlige kriser ved depression 

De to mest alvorlige kriser ved depression er:

  • når personen får selvmordstanker eller er selvmordstruet.

  • når personen har selvskadende adfærd.

Selvmordstanker og selvmordsadfærd 

Omkring halvdelen af de selvmord, der begås i Danmark, skyldes depression. Mennesker med depression har ca. 20 gange større risiko for selvmord end den øvrige del af befolkningen. En person kan føle sig så overvældet af tristhed og hjælpeløshed, at fremtiden kan virke helt håbløs. Selvmord synes at være den eneste løsning for personen.

Nogle gange udvikler en person selvmordstanker eller bliver selvmordstruet inden for ganske kort tid, måske udløst af en konkret hændelse (personen mister fx sit job eller bliver forladt af sin partner) og handler hurtigt og impulsivt. Risikoen øges, hvis personen er påvirket af alkohol eller stoffer. Men det er vigtigt at huske, at ikke alle mennesker, der har en depression, vil tage deres eget liv, ligesom ikke alle mennesker, der faktisk begår eller forsøger at begå selvmord, er depressive.


Selvskadende adfærd

Mennesker, der er deprimerede, har større risiko for at skade sig selv. Og mennesker, der skader sig selv, taler oftere end andre om oplevelsen af følelsesmæssig krise og indre anspændthed. Ofte har de svært ved at give udtryk for deres følelser, men mens de skader sig selv, fx i form af cutting, lindres den psykiske spænding kortvarigt.

Voksne, der skader sig selv, er typisk startet, mens de var unge, og det kan have udviklet sig til et meget alvorligt mønster, der er svært at bryde.

 

Gå tilbage til oversigten over sygdomme og kriser

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden