Sådan lytter du opmærksomt

At være fordomsfri handler om mere end blot at lytte uden at dømme: Det handler også om, at det, du siger, ikke virker fordømmende, da det kan være en barriere i forhold til at hjælpe en person i krise.

Sådan yder du psykisk førstehjælp

• Kontakt - kontakt personen, vurdér og afhjælp evt. krise

• Lyt - lyt opmærksomt til personen uden at dømme

• Informer - tilbyd passende information om psykisk sygdom/krise og udvis omsorg

• Professionel hjælp - opfordre og støt personen til at få passende professionel hjælp

• Støtte - opfordre og støt personen til at søge andre støttemuligheder 

Det er stort set umuligt ikke at dømme andre mennesker. Det sker helt automatisk, fra det øjeblik man møder dem første gang. Man kommer automatisk til at dømme andre ud fra deres opførsel, deres ydre og det, de siger. Inden du beslutter dig for at kontakte en person, er det en god idé at bemærke din egen sindsstemning og at overveje, om du vil være i stand til at lytte uden at dømme.

Selv om samtalen har fokus på personens følelser, tanker og oplevelser, skal du også være opmærksom på, hvordan du selv har det. At hjælpe en person i krise kan medføre uventede reaktioner hos dig selv, og du kan måske føle dig bange, overvældet, trist eller ligefrem vred eller frustreret.

Uanset hvilke følelser og tanker du får, skal du blive ved med at lytte opmærksomt og med respekt. Undgå at reagere negativt på det, vedkommende siger. Det kan være svært, og det kan være farvet af den relation, du har til personen, og af dine personlige tanker om personens situation.

Hvis du skal kunne hjælpe andre – høre og forstå dem – er det nødvendigt, at du kan tilsidesætte dine egne holdninger og reaktioner. Husk, at du skal skabe et trygt rum, hvor personen kan fortælle om sine problemer. En negativ reaktion fra dig kan forhindre, at personen kan tale frit om sin situation.

Gode råd til, hvordan man lytter uden at dømme

Du kan lære at lytte uden at dømme ved at være særligt opmærksom på:

  • din indstilling/holdning – og hvordan den bliver modtaget.

  • effektive kommunikationsfærdigheder – både verbale og nonverbale.

Accept, ægte interesse og empati

Grundholdningen, når man lytter uden at dømme, er: accept, ægte interesse og empati.

Accept af et andet menneske betyder, at man respekterer personens følelser, personlige værdier og måde at opleve situationen på – også selv om de er anderledes end ens egne, eller man er uenig i dem. Du skal undgå at dømme, kritisere eller nedgøre det, personen siger. Det betyder i nogle tilfælde, at du bliver nødt til at holde din egen holdning til personen og dennes situation helt ude, fx ved at lytte til personen uden at dømme vedkommende som svag. De problemer, personen har, skyldes ikke svaghed eller dovenskab. Personen prøver omvendt at klare sig igennem krisen.

At vise ægte interesse betyder, at det, du siger og gør, viser personen, at han eller hun er accepteret. Det, du mener, er også det, du siger. Dit kropssprog og ordvalg understøtter din accept af personen. Personen vil ikke opleve, at du er ægte, hvis du fx fortæller, at du respekterer og anerkender personens følelser, samtidig med at du har et afvisende kropssprog og undgår øjenkontakt.

Empati betyder, at du har evnen til at sætte dig i den anden persons sted og kan vise, at du har hørt og forstået personen. Det gøres ikke med bemærkningen: “Jeg forstår præcis, hvordan du har det”. Det er mere passende at fortælle, at du kan sætte dig ind i, hvor vanskeligt det er at være i den pågældende situation. Husk, at empati er forskellig fra sympati, som er evnen til at dele følelsen med et andet menneske, altså at føle det samme som vedkommende og have medlidenhed.

Sproglige færdigheder

Følgende sproglige færdigheder viser, at du lytter opmærksomt:

  • Stil spørgsmål der viser, at du er ægte interesseret og gerne vil forstå, hvad der bliver sagt.

  • Undersøg, om du har forstået personen rigtigt ved at gentage det, der bliver sagt, og ved at opsummere fakta og følelser.

  • Lyt både til det, personen siger, og til måden, han eller hun siger det på. Personens tonefald og ordvalg kan give ekstra information om, hvordan han eller hun har det.

  • Reager kun med stikord, hvis det er nødvendigt for at holde samtalen i gang.

  • Vær tålmodig, også når personen har svært ved at formulere sig, gentager sig selv, taler langsomt eller mindre tydeligt end ellers. Giv ikke udtryk for din frustration over, at personen har svært ved at udtrykke sig.

  • Undgå at give ikke-konstruktive råd som 'tag dig sammen' eller 'op med humøret'. Hvis personen kunne tage sig sammen, ville han eller hun gøre det.

  • Afbryd ikke personen – særligt ikke, hvis det er fordi, du vil dele egne tanker eller oplevelser med vedkommende.

  • Undgå en konfrontation eller et skænderi, med mindre det er nødvendigt for at forhindre, at situationen bliver farlig for personen selv. Husk, at pauser og stilhed er okay. Stilhed gør mange mennesker utilpasse, men det er vigtigt at huske, at personen kan have brug for tid til at tænke over det, der bliver sagt, eller måske har problemer med at finde ord. Hvis stilheden bliver brudt, kan personen tabe tråden, ligesom den kontakt og fortrolighed, der er skabt, kan blive ødelagt. Mærk eſter, om stilheden føles underlig – eller kun underlig for dig.

Nonverbale færdigheder

Man giver udtryk for meget gennem nonverbal kommunikation og kropssprog. Gode nonverbale færdigheder understreger, at man lytter, mens dårlige nonverbale færdigheder kan ødelægge kontakten mellem dig og personen og forhindre budskabet i at nå frem.

Vær opmærksom på følgende:

  • Lyt opmærksomt efter, hvad personen siger.

  • Hold øjenkontakten på en måde, der er rar for jer begge. Prøv ikke at undgå øjenkontakt, men undgå til gengæld at stirre.

  • Bevar en åben kropsholdning. Undgå at lægge armene over kors, da det kan opleves som en afvisning.

  • Hvis det er trygt, så sæt dig ned, også selv om personen forbliver stående. Det virker mindre truende.

  • Det er bedre at sætte sig ved siden af personen med kroppen rettet mod vedkommende end lige foran.

  • Undgå at være rastløst, at vride hænderne eller at pille ved ting.

Kulturelle hensyn

Hvis du skal hjælpe en person med en anden etnisk eller kulturel baggrund, kan det være nødvendigt at justere din adfærd. Fx kan det være forskelligt fra kultur til kultur, hvordan man oplever øjenkontakt, og hvor tæt man stiller eller sætter sig ved siden af et andet menneske. Vær opmærksom på eventuelle kulturelle forskelle, når du sætter dig ind i personens oplevelser, værdier og overbevisning (fx tro).

Vær åben for at tale om, hvad der er passende og realistisk i forhold til personens kultur eller få gode råd fra andre personer med samme kulturelle baggrund, før du kontakter personen.

 

Gå tilbage til oversigten over sygdomme og kriser

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden