Sådan håndterer du aggressiv adfærd

Forhold dig så roligt som muligt og prøv at nedtrappe situationen. Tag alle former for trusler og advarsler alvorligt, især hvis personen tror, han eller hun bliver forfulgt.

undefined

Aggression består af forskellige komponenter – verbale (fx fornærmelser, krænkelser og trusler), adfærdsmæssige (fx slag, kasten med ting og krænkelse af det personlig rum) og følelsesmæssige (fx hævet stemme og at se vred ud). Hvad der opfattes som aggressivt kan variere fra person til person og på tværs af kulturer. Det er bedst at undgå aggression, og derfor skal du prøve at nedtrappe situationen, så snart du fornemmer begyndende aggression.

Hvis du er bange, så søg hjælp med det samme. Du skal aldrig udsætte dig selv for risiko og altid sørge for, at du har adgang til en udgang. På samme måde skal du, hvis personens aggression eskalerer og kommer ud af kontrol, fjerne dig selv fra situationen. 

Hvis situationen bliver farlig, kan det være nødvendigt at involvere politiet. Hvis du formoder, at aggressionen hænger sammen med psykiske problemer, kan du hjælpe politiet ved at fortælle dette og ved at sige, at du har brug for deres hjælp til at få personen i behandling og til at kontrollere personens aggressive adfærd. Fortæl det også til politiet:

  • at personen er påvirket, hvis det er tilfældet.

  • hvad personen har indtaget – hvis du ved det.

  • om personen er bevæbnet eller ej.

Hvordan nedtrapper man situationen?

  • Tal langsomt til personen med en venlig og omsorgsfuld stemme.

  • Svar ikke på en fjendtlig eller udfordrende måde.

  • Lad være med at diskutere eller skændes med personen.

  • Lad være med at true personen, da det kan øge personens frygt eller tilskynde den aggressive adfærd.

  • Undgå at hæve stemmen og at tale for hurtigt.

  • Vær opmærksom på, at personen kan overreagere på negative ord. Brug derfor positive ord (såsom ‘tag det roligt’) i stedet for negative ord (såsom ‘lad være med at skælde ud).

  • Forhold dig roligt og undgå nervøs adfærd (fx at sidde eller stå uroligt og febrilske, rastløse eller abrupte bevægelser).

  • Indskrænk ikke personens bevægelsesfrihed (fx hvis personen vil gå frem og tilbage i rummet).

  • Vær klar over, at personens symptomer eller frygt, som udløser vedkommendes aggression, kan blive forværret, hvis du tager særlige tiltag (fx involverer politiet).

  • Overvej at tage en pause fra samtalen for at give personen en chance for at falde til ro.

  • Overvej at bede personen om at sidde ned, hvis han eller hun står op.

De allerfærreste mennesker med psykiske lidelser er til fare for andre mennesker. Kun en lille del (op til 10 %) af volden i samfundet skyldes psykisk sygdom.

Depression og angstlidelser har lille eller ingen sammenhæng med voldelig adfærd over for andre. Der er dog en øget risiko for vold blandt personer, der har misbrug, personlighedsforstyrrelser og psykose. Brug af alkohol og stoffer har en større sammenhæng med vold, end psykiske sygdomme har. Mange forbrydelser begås af mennesker, der er påvirkede af alkohol eller stoffer.

 

Gå tilbage til oversigten over sygdomme og kriser

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden