Panikanfald

Et panikanfald kan beskrives som en pludselig følelse af meget intens frygt. Panikanfaldet kan føles, som om man skal dø, at man får et hjerteanfald, eller at man er ved at blive sindssyg.

undefined

Hvis en person oplever et panikanfald er flere af følgende symptomer til stede:

  • Hjertebanken eller hurtig hjerterytme.

  • Svedtendens.

  • Skælven og rysten.

  • Besvær med at få vejret, kvælningsfornemmelse.

  • Brystsmerter eller ubehag.

  • Mavesmerter eller kvalme.

  • Svimmelhed, vaklen, fornemmelse af at skulle besvime.

  • Uvirkelighedsfølelse eller fornemmelse af ikke at være sig selv.

  • Angst for at miste kontrollen eller for at blive sindssyg.

  • Angst for at dø.

  • Kuldegysninger eller hedeture.

Hvis en person har nogle af ovenstående symptomer, og du formoder, at det er et panikanfald, bør du først spørge, om vedkommende ved, hvad der foregår, og om han eller hun nogensinde tidligere har haft det på samme måde.

Hvad gør jeg, hvis jeg tror, at en person har et panikanfald?

Hvis personen siger, at han eller hun har haft panikanfald før, og formoder at have et nu, så spørg vedkommende, om han eller hun har brug for nogen form for hjælp – og hjælp, hvis det er tilfældet.

Hvis du hjælper en, du ikke kender, så husk at præsentere dig selv.

Hvad hvis jeg er usikker på, om personen har et panikanfald eller et hjerteanfald?

Det kan være meget svært at afgøre, om personen har et panikanfald eller et hjerteanfald. Det er kun en læge, der kan afgøre det, så tilkald professionel hjælp, hvis du er i tvivl. Hvis personen ikke tidligere har haft et panikanfald og ikke selv mener at have det nu, skal du følge retningslinjerne for fysisk førstehjælp.

Det første skridt er at hjælpe personen op i en støttet siddende stilling, fx op ad en væg. Spørg personen, eller se selv efter, om vedkommende går med et ‘akutskilt’ om halsen eller om håndleddet. Hvis det er tilfældet, så følg instruktionen eller søg lægehjælp.

Hvem får panikanfald?

Personer, der har angstsygdomme, er mere tilbøjelige til at udvikle panikanfald, men det er kun få, der udvikler sygdommen panikangst eller agorafobi.

Jo yngre man er, desto større er risikoen for at udvikle sygdommen panikangst.

Nogle panikanfald er relateret til en situation eller begivenhed, andre bliver udløst, uden at der er en specifik grund. 

 

Gå tilbage til oversigten over sygdomme og kriser

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden