Sådan hjælper du en person der har et panikanfald

Hvis du vurderer, at personen oplever et panikanfald, kan du starte med at berolige personen med, at det ikke er farligt, og at symptomerne forsvinder igen.

undefined

Hvis en person oplever et panikanfald er flere af følgende symptomer til stede:

  • Hjertebanken eller hurtig hjerterytme.

  • Svedtendens.

  • Skælven og rysten.

  • Besvær med at få vejret, kvælningsfornemmelse.

  • Brystsmerter eller ubehag.

  • Mavesmerter eller kvalme.

  • Svimmelhed, vaklen, fornemmelse af at skulle besvime.

  • Uvirkelighedsfølelse eller fornemmelse af ikke at være sig selv.

  • Angst for at miste kontrollen eller for at blive sindssyg.

  • Angst for at dø.

  • Kuldegysninger eller hedeture.

Hvis en person har nogle af ovenstående symptomer, og du formoder, at det er et panikanfald, bør du først spørge, om vedkommende ved, hvad der foregår, og om han eller hun nogensinde tidligere har haft det på samme måde.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg tror, at en person har et panikanfald?

Hvis personen siger, at han eller hun har haft panikanfald før, og formoder at have et nu, så spørg vedkommende, om han eller hun har brug for nogen form for hjælp – og hjælp, hvis det er tilfældet.

Hvis du hjælper en, du ikke kender, så præsenter dig selv.

Hvad hvis jeg er usikker på, om personen virkelig har et panikanfald, og ikke noget mere alvorligt som et hjerteanfald?

Symptomerne på et panikanfald ligner nogle gange symptomerne på et hjertetilfælde eller anden sygdom. Det er ikke muligt at være fuldstændig sikker på, om personen har et panikanfald. Det er kun en læge, der kan afgøre, om det er noget mere alvorligt. Hvis personen ikke tidligere har haft et panikanfald og ikke selv mener at have det nu, skal du følge retningslinjerne for fysisk førstehjælp.

Det første skridt er at hjælpe personen op i en støttet siddende stilling, fx op ad en væg. Spørg personen, eller se selv eſter, om vedkommende går med et ‘akutskilt’ om halsen eller om håndleddet. Hvis det er tilfældet, så følg instruktionen eller søg lægehjælp.

Det er vigtigt, at du forholder dig roligt og ikke selv går i panik. Tal til personen med en beroligende, men fast stemme og vær tålmodig. Tal klart og tydeligt og i korte sætninger. Spørg, om personen vil sidde ned et behageligt sted. I stedet for at forsøge at gætte, hvad personen har brug for, så spørg direkte, hvad han eller hun tror kan hjælpe.

Bagatelliser ikke personens oplevelse. Anerkend, at angsten føles meget reel, men berolig vedkommende med, at et panikanfald – selv om det opleves som meget skræmmende – ikke er livstruende eller farligt. Berolig vedkommende med, at han eller hun er i sikkerhed, og at symptomerne holder op igen.

Hvad gør jeg, når panikanfaldet er overstået?

Når panikanfaldet er aftaget, så spørg personen, om han eller hun ved, hvor man kan få information om panikanfald. Hvis vedkommende ikke ved det, så giv ham eller hende nogle forslag.

Fortæl personen, at hvis panikanfaldet kommer igen og forvolder vedkommende svært ubehag, bør han eller hun tale med en professionel. Berolig personen med, at der findes effektiv behandling af panikanfald og panikangst.

Det har i mange år været almindeligt antaget, at det kan hjælpe at fokusere på vejrtrækningen under et panikanfald, enten ved at distrahere personen eller ved at opnå en rolig tilstand. Mange mennesker finder stadig dette brugbart, og du skal derfor ikke prøve at få en person til at holde op med at fokusere på sin vejrtrækning.

I dag mener mange eksperter dog, at det ikke er en god idé aktivt at opfordre en person til at fokusere på sin vejrtrækning, da det kan blive en følelsesmæssig krykke, som kan besværliggøre behandlingen senere hen.

 

Gå tilbage til oversigten "yd psykisk førstehjælp"

Gå tilbage til oversigten over forskellige kriser

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden