Misbrug: mere viden

De fleste mennesker tager stoffer eller drikker alkohol pga. virkningen, fx for at føle velbehag og glæde og for at mindske følelsen af sorg og lidelse. At drikke alkohol eller tage stoffer betyder dog ikke i sig selv, at man har et misbrug.

Man har et misbrug, når:

  • forbruget medfører problemer på arbejdet, i skolen eller hjemme, eller når det medfører lovovertrædelser eller ødelægger helbredet.

  • man er afhængig af alkohol eller stoffer.

Symptomerne på afhængighed viser sig på følgende måder:

  • Personen har øget tolerance over for alkohol eller stoffer, hvilket vil sige, at vedkommende har behov for en større og større mængde eller oplever stadig mindre virkning ved vedvarende brug.

  • Personen får abstinenser og tager stoffer eller drikker alkohol for at lindre abstinenserne.

  • Personen indtager større mængder over en længere periode, end vedkommende havde til hensigt.

  • Personen har problemer med at skære ned på eller kontrollere forbruget.

  • Personen bruger meget tid på at få fat i stofferne eller alkoholen, på indtagelsen og på at komme sig over virkningen.

  • Personen opgiver helt eller skærer ned på vigtige sociale eller arbejdsmæssige aktiviteter og på interesser og fritidsaktiviteter på grund af alkoholen eller stofferne.

  • Personen bliver ved med at drikke alkohol eller tage stoffer, selv om vedkommende godt ved, at det medfører vedvarende fysiske eller psykiske problemer.


Misbrug starter som regel i puberteten eller i den tidlige voksenalder. Medianalderen er 18 år, hvilket betyder, at halvdelen af alle, der udvikler et misbrug, er under 18 år, når det sker.

Misbrug optræder ofte sammen med depression, bipolar lidelse, angst eller psykose. Mennesker med en psykose har over fire gange større risiko for at udvikle et alkoholmisbrug og over 10 gange større risiko for at udvikle et stofmisbrug end personer uden en psykosesygdom.

Mennesker med angst eller depression og bipolar lidelse har tre gange større risiko for også at få et alkoholmisbrug. En af grundene er, at mange mennesker bruger alkohol eller stoffer til at lindre ubehagelige følelser. Alkohol og stoffer kan dog forårsage andre problemer i et menneskes liv, fx i forhold til penge eller parforhold, og omfattende brug kan udløse eller forværre en psykisk sygdom.

Alkohol

Alkohol gør folk mindre opmærksomme og svækker koncentrations- og koordinationsevnen. Nogle mennesker bruger alkohol til at mindske deres bekymring eller angst, og på kortere sigt kan alkohol da også have den virkning. I små doser får alkohol folk til at slappe af og have færre hæmninger, og det gør, at man ofte føler sig mere selvsikker og bliver mere udadvendt. Brug af alkohol kan dog medføre en række problemer på både kort og længere sigt.

Umiddelbare problemer forårsaget af beruselse

Når man er beruset, har man risiko for at pådrage sig forskellige skader og problemer. Det kan være:

  • Fysiske skader. Folk er mere tilbøjelige til at have en risikoadfærd, hvilket kan medføre kvæstelser eller død. Alkohol er skyld i mange trafikuheld. Beruselse i sig selv kan også medføre ringe kontrol over kroppens bevægelser, som kan resultere i, at man bevæger sig usikkert og falder, ligesom det kan forårsage sløret tale og farlige situationer som opkastning og bevidstløshed.

  • Aggression og asocial adfærd. Folk kan blive aggressive og har langt større risiko for at begå kriminalitet.

  • Risikofyldt seksuel adfærd. Det vil sige ikke at bruge kondom eller anden prævention og at have mange forskellige partnere. Konsekvensen kan være uønsket sex, uønsket graviditet og seksuelt overførte sygdomme.

  • Selvmord og selvskade. Når man er påvirket af alkohol, er man mere tilbøjelig til at reagere på selvmordstanker eller til at skade sig selv. Alkohol øger risikoen på flere forskellige måder: Det forstærker ens humør, intensiverer følelsen af angst, depression eller vrede, og det sænker ens hæmninger og hæmmer brugen af mere hensigtsmæssige coping-strategier.

Langtidsvirkninger af alkoholforbrug

Et stort og længerevarende alkoholforbrug kan forårsage fysiske, psykiske og sociale problemer heriblandt:

  • Misbrug. Mennesker, der regelmæssigt drikker mere end de anbefalede genstande, og især dem, der starter i en tidlig alder, har øget risiko for at udvikle et alkoholmisbrug.

  • Andre former for misbrug. Mennesker med et højt alkoholforbrug bliver i højere grad introduceret til stoffer.

  • Depression og angst. Et højt alkoholforbrug øger risikoen for at få depression og angst. Har man selvmordstanker, vil man i højere grad forsøge selvmord, hvis man er påvirket af alkohol.

  • Sociale problemer. Misbrug af alkohol er forbundet med konflikter i familien, at man dropper sin skolegang, arbejdsløshed, social isolation og kriminalitet.

  • Fysiske helbredsproblemer. På langt sigt kan et stort alkoholforbrug forårsage leversygdom, hjerneskade, svækkelse af hjertet, kræſt, diabetes, muskelsvaghed, bugspytkirtelbetændelse, mavesår, nerveskader, vægtøgning og fosterskader.

Hvor meget er for meget?

Mange mennesker drikker alkohol i små mængder, uden at det skader deres helbred. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder højst drikker 7 genstande, og mænd højst drikker 14 genstande om ugen.


Hvor meget er en genstand?

En almindelig genstand indeholder ca. 12 gram alkohol. Menneskets lever er i gennemsnit en time om at nedbryde 12 gram alkohol. Det er en god idé at kende de forskellige mål, man bruger til at karakterisere en drink. En flaske vin indeholder ca. seks genstande, og et glas vin varierer naturligvis i størrelse, men de glas, som barer og restauranter serverer, svarer typisk til en genstand. Når man drikker alkohol privat, bør man være ekstra opmærksom på, hvor meget man drikker, da glassets størrelse jo varierer, og man ikke måler mængden af det, man hælder i glasset.

Stoffer

Hash (Cannabis) er langt det mest udbredte ulovlige stof i Danmark. Der findes dog en lang række andre stoffer, der kan medføre misbrug eller afhængighed.


Hash (cannabis/marihuana)

Hash er et stof, der påvirker psyken. Det består af en blanding af tørrede, strimlede blade, stilke, frø og blomster fra hampplanten. Det mest aktive kemiske stof i hash er THC (tetrahydrocannabinol). Det er mængden af THC, der afgør, hvor meget brugeren bliver påvirket. THC-indholdet i hash har været stigende siden 1970’erne. Brug af hash kan påvirke ens præstationer på arbejdet eller på uddannelsesstedet og medføre øget risiko for ulykker i trafikken Det er påvist, at et længerevarende og stort forbrug af hash kan medføre abnormiteter i visse områder af hjernen.

Selv om hash er det mest anvendte ulovlige stof i Danmark, er det de færreste, der udvikler et misbrug eller afhængighed.

Hash er forbundet med psykiske problemer. Mennesker med et hashforbrug lider i højere grad af psykiske sygdomme, heriblandt angst og depression, men det er uklart, om misbruget har udløst en psykisk sygdom, eller om misbruget bruges til at dæmpe psykiske symptomer. Det er også påvist, at unge med et hashforbrug har øget risiko for at udvikle skizofreni, og det gælder særligt, hvis der er skizofreni i familien.


Hårde stoffer (opiater)

De hårde stoffer eller opiaterne inkluderer heroin, morfin, opium og kodein. Heroin er fremstillet af morfin, som er et naturligt forekommende stof, der kommer fra den asiatiske valmueplante. Heroin er ikke et særligt udbredt stod i Danmark. Det er dog et meget afhængighedsskabende stof, og mange mennesker, der tager opiater eller morfinstoffer, udvikler et misbrug.

Opiater fremkalder en kortvarig virkning af eufori, velvære og smertelindring. Mange af de mennesker, der er afhængige af opiater, har også depression og problemer med alkoholafhængighed og kriminel adfærd. Mennesker, der tager opiater, har også større risiko for selvmord.


Medicin, der bruges til ikke-medicinske formål

Nogle mennesker bruger receptpligtig medicin, fx angstdæmpende medicin og sovemedicin, til ikke-medicinske formål. Misbrug af disse stoffer kan medføre farlige situationer, fx hvis man kører bil i påvirket tilstand. Selv hvis de er ordineret af lægen af medicinske grunde, udvikler nogle mennesker afhængighed af præparaterne eſter længerevarende brug. Det gælder især ældre mennesker. Anvendes præparaterne over længere tid, øger de risikoen for faldulykker og forringer de kognitive funktioner hos ældre mennesker.


Kokain

Kokain er et stærkt afhængighedsskabende centralstimulerende stof. Selv om kokainmisbrug nogle gange omtales som et moderne problem, er kokain blevet misbrugt i mere end hundrede år, og de coca-blade, som kokain fremstilles af, er blevet brugt i flere tusinde år. Kokain har en meget stærk euforiserende virkning, og man kan blive afhængig eſter meget kort tids brug. Ved længerevarende brug kan man udvikle psykiske problemer som aggressiv adfærd, angst og depression. Kokain kan også udløse en psykose (paranoia).


Amfetamin (inklusive methamfetamin)

Amfetamin hører til gruppen af centralstimulerende stoffer (ligesom kokain) og har en umiddelbar virkning i form af øget energi og opstemthed. Når effekten aftager, kan man opleve en række psykiske problemer som depression, irritabilitet, øget uro og anspændthed, øget appetit og træthed.

Amfetamin findes i mange former og kan indtages på forskellige måder. Det findes fx som pulver, tabletter, kapsler og i flydende form. Methamfetamin har en kemisk struktur, der er magen til amfetaminens, men det har en længerevarende virkning på hjernen. Virkningen af methamfetamin kan vare 6-8 timer. Eſter det indledende ‘sus’ kan man opleve en agiteret tilstand, som for nogle medfører voldelig adfærd.

Høje doser af amfetamin kan medføre aggression, svær angst, psykotiske symptomer (fx paranoia). Abstinenssymptomer kan indebære midlertidig depression. Der er også risiko for det, man kalder ‘speed’-psykose, hvis symptomer er magen til dem, man ser ved skizofreni. Personen kan opleve hallucinationer og vrangforestillinger og derudover evt. ukontrollabel voldelig adfærd. Personen kommer sig, når stoffets virkning fortager sig, men er sårbar over for yderligere episoder af stofudløste psykoser, hvis stoffet tages igen. Nogle former for amfetamin bruges til lægelig behandling af ADHD og andre medicinske tilstande.


Hallucinogener

Hallucinogener (LSD, psilocybin/svampe) er stoffer, der påvirker personens virkelighedsopfattelse. Nogle hallucinogener fremkalder hurtige, intense følelsesmæssige forandringer.

Et særligt problem i forhold til hallucinogener er flashbacks, hvor personen genoplever nogle af de oplevelser, som stoffet forårsagede, selv om det er lang tid siden, han eller hun har taget stoffet.


Ecstasy

Ecstasy, også kendt som ‘E’, er et stimulerende stof, som også kan virke hallucinerende. Nogle unge tager Ecstasy, når de går i byen. Brugere af stoffet kan udvikle en overaktiv adfærd, som i ekstreme tilfælde kan medføre døden. For at mindske denne risiko må de sørge for at få rigelig og regelmæssig væske og holde pauser fra overdreven aktivitet. Mens ecstasy-brugere er påvirkede af stoffet, føler de sig tæt forbundne med andre mennesker. Når virkningen aftager, føler de sig oſte nedtrykte.

Langtidsbrugen af ecstasy er særligt bekymrende. Undersøgelser viser, at mennesker, som har taget ecstasy regelmæssigt, har en række psykiske problemer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ecstacy-piller nogle gange er blandet op med andre stoffer. Det betyder, at ecstasy-brugere risikerer også at tage andre skadelige stoffer.


Opløsningsmidler/gasser

Opløsningsmidler er stoffer, der kan sniffes, og som forårsager ændringer i psyken. Virkningen spænder fra den beruselse, man kender fra alkohol, til eufori og hallucinationer, afhængigt af stoffet og mængden. Brug af opløsningsmidler fratager samtidig hjernen ilt. Opløsningsmidler kan være malingfortyndere, benzin og lim, mens gasser kan være spraydåser, lightergas og andre stoffer.

Mange er generelt udsat for flygtige opløsningsmidler og gasser i hjemmet eller på arbejdspladsen, men de færreste tænker på dem som euforiserende stoffer. Det er mest unge, der misbruger opløsningsmidler, fordi de er tilgængelige og billige.

Brug af almindelige husholdningsprodukter med det formål at blive påvirket kan medføre døden ved akut forgiftning eller som følge af længerevarende beskadigelse af hjernen. Nogle mennesker bliver afhængige af midlerne. Snifning af opløsningsmidler er farligt, og unge er oſte uvidende om den alvorlige sundhedsrisiko, de udgør. Hvis man starter med at sniffe i en tidlig alder, er der stor sandsynlighed for, at man bliver afhængig. Opløsningsmidlerne ødelægger både cellerne i hjernen og leveren og nyrerne.

Rygning

Samlet set er der ca. 21,6 % af befolkningen, der ryger, hvilket svarer til ca. 980.000 mennesker. Rygning er så udbredt, at vi som regel ikke forbinder det med psykisk sygdom. Der er dog en stor andel med psykiske problemer blandt rygere. Rygere har omkring dobbelt så stor sandsynlighed for at lide af en psykisk sygdom sammenlignet med personer, der aldrig har røget. Blandt mennesker med psykose er forekomsten af rygere særligt høj – omkring 65 %. Nogle mennesker med psykisk sygdom ryger som en form for selvmedicinering for at bedre humøret og lette dagligdagen.

Risikofaktorer for at udvikle et misbrug

Størstedelen af vores kendskab til risikofaktorerne for at udvikle misbrug kommer fra viden om alkohol, men risikofaktorerne ved stofrelateret misbrug er formentlig de samme.

Alkoholmisbrug har ikke kun én årsag. Mange forskellige faktorer, der øger personens risiko for at udvikle et misbrug:

  • Let tilgængelighed og generel tolerance over for alkohol i samfundet. Når der er let adgang til alkohol, og når alkohol er socialt accepteret, er der flere, der udvikler et misbrug. Det gælder ikke kun samfundet som sådan, men også særlige sociale grupper i samfundet.

  • Alkoholforbrug i familien. Personer, der vokser op i familier, hvor alkoholforbrug er accepteret, hvor forældrene drikker foran børnene, og hvor der er let adgang til alkohol, har større risiko for at udvikle et alkoholmisbrug.

  • Sociale faktorer. Nogle grupper i samfundet er mere tilbøjelige til at udvikle et alkoholmisbrug, deriblandt mænd, mennesker med lav uddannelse og indkomst, fraskilte og folk fra særlige erhverv, hvor der er kultur for at drikke.

  • Arvelige forhold. Personer, hvis forælder har et alkoholmisbrug, har større sandsynlighed for at få samme sygdom, også hvis personen er adopteret af en familie, hvor der ikke er misbrug.

  • Sårbarhed over for alkohol. Nogle mennesker er mindre følsomme over for alkoholens virkninger end andre, og disse mennesker har større sandsynlighed for at drikke meget og udvikle et alkoholmisbrug.

  • Anden psykisk sygdom. Personer, som har andre psykiske problemer, kan bruge alkohol som en form for selvmedicinering.

 

Gå tilbage til oversigten over sygdomme og kriser

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden