Misbrug: Sådan hjælper du

Hvis du ser tegn på misbrug hos en person, du kender, så tal åbent og ærligt med personen om din bekymring.

undefined
Kontakt - kontakt personen, vurdér og afhjælp evt. krise

Før du taler med personen, bør du reflektere over vedkommendes situation, få hold på dine tanker og beslutte dig for, hvad du vil sige. Aftal et tidspunkt, hvor I kan tale sammen uforstyrret, og hvor I begge er ædru. Udtryk din bekymring på en støttende, ikke-dømmende og ikke-konfronterende måde. Vær selvsikker og fast, men giv ikke personen skyldfølelse. Undgå at være aggressiv.

Overvej følgende, når du henvender dig:

  • Personens egen opfattelse af sit misbrug. Prøv at forstå personens opfattelse af sit eget misbrug og spørg evt. ind til, hvor stort forbruget er, og om vedkommende opfatter det som et problem.

  • Personens parathed til at tale. Spørg evt. ind til personens liv – parforhold, arbejde osv.

  • Brug ’jeg-udsagn’. Udtryk dine synspunkter ved at tage udgangspunkt i dig selv.

  • Vurder handlingen, ikke personen: Identificer og diskuter personens handlinger i stedet for at kritisere vedkommende som person.

  • Personens erindringer af begivenheder: Når I taler om personens alkoholforbrug eller forbrug af stoffer, så husk, at vedkommende måske ikke husker begivenheder og situationer, som foregik, men han eller hun var påvirket.

  • Hold dig til sagen. Fokuser på personens forbrug af alkohol eller stoffer og gå ikke ind i diskussioner eller skænderier om andre ting.


Mens du taler med personen, bør du være opmærksom på tegn på, at han eller hun er i krise. Hvis du er bekymret for, om personen har alvorlige følger af alkoholmisbrug, fx alkoholforgiftning eller svære abstinenser, så læs vejledningen i, hvordan du kan vurdere og hjælpe personen under førstehjælp ved alvorlige følger af alkoholmisbrug. Hvis du er bekymret for, om personen har alvorlige følger af stofmisbrug, fx overdosis eller abstinenser, så læs vejledningen i, hvordan du kan vurdere og hjælpe personen under førstehjælp ved alvorlige følger af stofmisbrug.

Hvis du er bekymret for, om personen har selvmordstanker og selvmordsadfærd, så findes der en vejledning i, hvordan du kan vurdere og hjælpe personen på siden om førstehjælp ved selvmordstanker og selvmordsadfærd (link).

Lyt - lyt opmærksomt til personen uden at dømme

Det er vigtigt at lytte opmærksomt uden at dømme, så personen føler sig hørt og forstået. Det er med til at skabe tryghed, så personen får lettere ved at fortælle om sine problemer og bede om hjælp.

  • Tilskynd personen til at tale om sine følelser, tanker og oplevelse af sin situation.

  • Udtryk din bekymring respektfuldt uden at dømme.

  • Fokuser på personens egen opfattelse af forbrug.

  • Indtag en bekymret men ikke kritiserende holdning.


Det er vigtigt, at du ikke

  • Truer, konfronterer eller belærer personen.

  • Udtrykker negative vurderinger eller reagerer negativt på det, personen siger.

  • Fortæller personen, at der "ikke er noget at være deprimeret over".

  • Sætter personen i bås som drukkenbolt, alkoholiker eller misbruger.

Informer - til passende information om psykisk sygdom/krise og udvis omsorg

Spørg personen, om han eller hun vil vide mere om misbrug. Hvis det er tilfældet, så giv vedkommende relevant information. Find ud af, om personen ønsker hjælp til at ændre sit misbrug. Hvis det er tilfældet, så tilbyd din hjælp og fortæl, hvad du er villig og i stand til at gøre. Giv vedkommende kontaktoplysninger til en misbrugsrådgivning eller anbefal en relevant hjemmeside.

Du kan fortælle om de nationale anbefalinger som er maks. 14 genstande om ugen for mænd og maks. 7 genstande. Du kan også fortælle, at der er behandlingsgaranti med en ventetid på max 14 dage efter henvendelse. 

  • Hjælpe- og rådgivningslinjer

  • Nationale anbefalinger for alkoholindtag

  • Behandlingsgaranti/behandlingstilbud

  • Bivirkninger forbundet med misbrug

  • Bivirkninger forbundet med rusmidler

  • Selvmedicinering

  • Diskuter måder at undgå risikofyldte situationer

  • Udvikl strategier til at afslå rusmidler/nedsætte omfanget af misbruget

Professionel hjælp - opfordre og støt personen til at få passende professionel hjælp

Mange mennesker, der har problemer med alkohol og stoffer, får ikke sundhedsfaglig eller anden form for hjælp til deres problemer. Hvis man undlader at søge hjælp, kan det skabe problemer i familien og i forhold til arbejdet, ødelægge det fysiske helbred samt øge risikoen for at udvikle andre psykiske sygdomme, fx depression og angst.

Tal om mulighederne for at få professionel hjælp

Fortæl personen, at du vil hjælpe vedkommende med at få professionel hjælp. Hvis personen er villig til at søge professionel hjælp, så hjælp vedkommende med lokale muligheder og opfordr personen til at bestille en tid. Du kan tilbyde personen at ringe til forskellige tilbud. Sæt evt. telefonen på medhør, så personen kan følge med i samtalen.

Hvis personen ikke ønsker hjælp

Forbered dig på et negativt svar, når du foreslår professionel hjælp. Måske vil personen ikke have hjælp, når han eller hun hører om det første gang, og kan finde det meget svært at acceptere. Stigmatisering og diskrimination kan være barrierer for at søge hjælp. Hvis det forholder sig sådan, forklar da personen, at der findes mange forskellige måder at behandle alkoholproblemer eller problemer med stoffer på.

Hvis personen ikke ønsker hjælp, fordi han eller hun ikke ønsker at stoppe med at drikke eller tage stoffer, så forklar, at målet med behandlingen kan være at reducere forbruget snarere end at stoppe det helt. Berolig personen med, at professionel hjælp er underlagt tavshedspligt.

 

Støtte - opfordre og støt personen til at søge andre støttemuligheder

Informer personen om den støtte, andre mennesker kan give, og giv personen lov til at vælge, hvilken form for støtte han eller hun foretrækker.

Familie og venner kan spille en vigtig rolle i personens recovery-proces. Opfordr personen til at bede om hjælp hos venner og familie, som støtter vedkommendes forsøg på at ændre sin brug af stoffer og alkohol og til at bruge tid sammen med de venner og familiemedlemmer, der ikke drikker eller tager stoffer. Familie og venner kan også hjælpe personen med at mindske risikoen for tilbagefald, når vedkommende har stoppet sit forbrug. Folk har større risiko for at begynde igen, hvis de har følelsesmæssige problemer, og familie og venner kan prøve at reducere denne risiko.

 

Gå tilbage til oversigten over sygdomme og kriser

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden