Psykose: mere viden

Psykose er en generel betegnelse for en psykisk tilstand, hvor man har svigtende realitetssans, og hvor ens tankegang, følelsesliv og adfærd er alvorligt forstyrret.

undefinedEn psykose kan vende op og ned på et menneskes liv, og det kan være svært at opretholde forholdet til andre mennesker, at passe sit arbejde eller foretage de aktiviteter, man normalt foretager sig.

Skizofreni og beslægtede psykoser, der er sjældnere end andre psykiske sygdomme, berører omkring 3 % af den voksne befolkning i løbet af et givent år. 

Man oplever som regel skizofreni og beslægtede psykoser episodevis. En episode – især den første – består almindeligvis af følgende faser, hvis længde varierer fra person til person:

  • Den præmorbide fase (risikofasen) – man oplever ingen symptomer, men har risiko for at udvikle psykose.

  • Prodromalfasen (forvarselsfasen) – man oplever forandringer i forhold til ens følelser, motivation, tænkning og sansning eller adfærd.

  • Selve sygdomsfasen – man har psykotiske symptomer som vrangforestillinger, hallucinationer, desorganiseret/forstyrret tænkning og manglende evne til at opretholde arbejde eller studier og forholdet til familie og venner.

  • Recoveryfasen – en individuel proces, hvor man efterhånden kommer sig i varierende grad.

  • Det efterfølgende langtidsforløb – man oplever måske kun en enkelt episode i hele livet, eller man får tilbagefald og oplever flere episoder.


Selv om de tidlige symptomer hver for sig ikke synes særligt dramatiske, kan de samlet set antyde, at der er noget galt. Det er derfor vigtigt ikke at ignorere eller bagatellisere forvarselssymptomerne, heller ikke selv om de viser sig gradvist eller er uklare. Man skal ikke antage, at det bare er en fase, personen gennemlever, at symptomerne skyldes misbrug af alkohol eller stoffer, eller at symptomerne forsvinder af sig selv.

Symptomerne på psykose er forskellige fra person til person og kan forandre sig over tid. Det er også vigtigt at vurdere personens adfærd i forhold til hans eller hendes religiøse og kulturelle baggrund, fordi dét, der i én kultur kan opfattes som et tegn på psykose, i en anden kan være helt normalt.

Personer med tidlige stadier af psykose går ofte et år eller mere, før de får stillet diagnosen og kommer i behandling. En af de væsentligste grunde er, at en psykose ofte opstår i ungdommen, hvor de tidlige symptomer kan forveksles med normal adfærd for denne aldersgruppe. Mange unge oplever således nogle af disse symptomer, uden at de udvikler en psykose.

Psykotiske symptomer kan ses ved forskellige sygdomme, bl.a. depression, bipolar lidelse, misbrug og demens.

Skizofreni

Den sygdom, der primært forbindes med psykose, er skizofreni. Modsat hvad mange tror, betyder skizofreni ikke 'personlighedsspaltning', eller at man har flere personligheder. Ordet skizofreni kommer af græsk og betyder ‘splittet sind’ og henviser til mentale forandringer med tanke- og sanseforstyrrelser.

De primære symptomer ved skizofreni er:

  • Vrangforestillinger er 'falske fortolkninger' af omverdenen, fx en forestilling om at være forfulgt, være observeret, have en særlig mission eller være kontrolleret af noget udefrakommende. Selv om disse forestillinger virker helt urealistiske for andre, er de reelle og virkelige for personen, der oplever dem.

  • Hallucinationer er 'falske' sanseoplevelser, hvor man primært hører stemmer, selv om der ikke er nogen, der taler. Hallucinationer kan også forekomme inden for de øvrige fire sanser: syns-, føle-, lugte- og smagssansen. Alle former for hallucinationer opleves ligesom vrangforestillingerne som virkelige af personen. Særligt hørehallucinationerne kan være meget skræmmende, især når det er stemmer, der taler hårdt og negativt til – eller om – personen. Der kan forekomme mange forskellige former for hallucinationer, og fordi de er så virkelige for den, der oplever dem, er der nogle mennesker med skizofreni, som ikke selv ved, at de er syge.

  • Tankeforstyrrelser indebærer, at den måde, man tænker på, forandres. Man kan også opleve koncentrationsbesvær, problemer med at huske og manglende evne til at planlægge, og det gør det svært at ræsonnere, kommunikere og gennemføre daglige gøremål.

  • Manglende initiativ og energi gør, at man ikke orker eller er motiveret til noget, heller ikke til at tage vare på sig selv. Det skal ikke forveksles med dovenskab.

  • Dæmpede eller malplacerede følelser, som viser sig ved, at personen ikke reagerer på ting omkring sig eller reagerer upassende. Det kan være at tale med monoton stemme, manglende ansigtsudtryk eller gestikuleren, manglende øjenkontakt eller helt upassende for situationen at reagere med latter eller aggression.

  • Social tilbagetrækning, hvor personen isolerer sig fra omverdenen og undgår kontakt, selv med den nærmeste familie og nære venner. Der kan være mange forskellige grunde til denne tilbagetrækning, fx manglende energi og motivation, vrangforestillinger, der medfører angst for samvær med andre, manglende evne til at koncentrere sig om en samtale og tab af sociale evner.

Omkring 1 % af befolkningen får på et tidspunkt i deres liv diagnosen skizofreni, og omkring 0,5 % har den på et givet tidspunkt. De fleste rammes af sygdommen, når de er mellem 15 og 30 år, hvilket ofte falder sammen med den periode, hvor man bliver voksen, får en uddannelse og stifter familie. For 77 % af alle mennesker med skizofreni debuterer sygdommen, inden de fylder 30 år, for 41 % inden de fylder 20 år, og for 4 % inden de fylder 10 år. Skizofreni rammer flere mænd end kvinder, og mænd bliver typisk syge tidligere end kvinder. Sygdommen kan opstå hurtigt, hvor symptomerne udvikler sig i løbet af uger, og den kan udvikle sig langsomt i løbet af måneder eller år.

Bipolar lidelse

Personer med bipolar lidelse (tidligere kaldet manio-depressiv sygdom) har ekstreme humørsvingninger. De kan opleve perioder med depression, perioder med mani og lange perioder med normalt stemningsleje. Intervallet mellem de forskellige episoder svinger meget fra person til person, men episoderne strækker sig som regel over uger eller måneder. Derved adskiller bipolar lidelse sig fra de mindre humørsvingninger, som de fleste mennesker oplever i løbet af en dag. Det er ikke usædvanligt, at mennesker med bipolar lidelse får så udtalte depressive eller maniske episoder, at der er tale om psykose. Den form for depression, personer med bipolar lidelse oplever, har nogle af eller alle de symptomer, der kendetegner almindelig depression.

Omkring 0,8 % af befolkningen vil få bipolar lidelse i løbet af deres liv, hvis også lettere former medregnes. Undersøgelser viser, at bipolar lidelse årligt rammer 1,8 % af befolkningen over 16 år.

Lige mange mænd og kvinder får sygdommen. Omkring 60 % får den første episode, før de fylder 30 år, omkring 35 % får den første episode, før de fylder 20 år, og omkring 5 % får den første episode, før de fylder 10 år. Det kan imidlertid tage lang tid, før man kan stille diagnosen, fordi den kræver, at man både har haft episoder med mani og depression, og en mani viser sig nogle gange først efter adskillige depressive episoder, da mani er sjældnere end depression.

Psykotisk depression

Nogle gange kan en depression være så intens, at den medfører psykotiske symptomer. Det sker fx, hvis man får vrangforestillinger om at være skyld i noget, der ikke er ens fejl, eller hvis man tror, man lider af en alvorlig fysisk sygdom, bliver forfulgt eller observeret. Nogle mennesker kan også få hallucinationer, som regel i form af at høre stemmer.

Skizo-affektiv psykose

Nogle gange er det svært at kende forskel på skizofreni og bipolar lidelse, fordi der er symptomer på begge sygdomme. En person med skizo-affektiv psykose har både symptomer på psykose og depression, men opfylder ikke kriterierne for bipolar lidelse. De psykotiske symptomer forløber i faser ligesom den bipolare lidelse.

Psykose udløst af misbrug

Denne form for psykose forårsages af forgiftning med stoffer eller i forbindelse med ophør af stof- eller alkoholmisbrug. Ved forgiftning opstår symptomerne som regel hurtigt og er kortvarige – fra få timer til et par dage – indtil virkningen af stofferne forsvinder.

De mest almindelige symptomer er synshallucinationer, desorientering og hukommelsesproblemer. Både legale og illegale stoffer kan udløse en psykotisk episode, heriblandt hash (cannabis), alkohol, kokain, amfetamin (speed), hallucinogener (LSD, psilocybin/ svampe), opløsningsmidler (snifning), beroligende eller angstdæmpende medicin og sovemedicin.

Risikofaktorer der udløser psykoser

Man mener, at psykose skyldes en kombination af flere forskellige faktorer, heriblandt genetiske forhold, kemiske processer i hjernen og stress. De biologiske faktorer indebærer genetisk sårbarhed, forandringer i hjernen eller dysfunktion i hjernens neurotransmittere. Både stress, stoffer og alkohol kan udløse psykotiske symptomer hos psykisk sårbare personer.

Risikofaktorer der udløser skizofreni

De primære risikofaktorer for at udvikle skizofreni er:

  • At et nært familiemedlem har sygdommen. Hvis ens forældre eller søskende har skizofreni, er der 10-15 % risiko for, at man også selv rammes af sygdommen. Selv om der dermed er en forhøjet risiko, er det vigtigt at huske, at 85-90 % ikke får sygdommen.

  • At være mand. Skizofreni rammer i højere grad mænd end kvinder, og sygdommen debuterer også tidligere hos mænd.

  • At bo i en storby. Mennesker, der er født og opvokset i storbyområder, har større risiko for at udvikle skizofreni end mennesker fra landområder.

  • Immigration. Indvandrere og børn af indvandrere har øget risiko for at få skizofreni. Årsagen hertil er ukendt, men social belastninger som følge af at føle sig som en outsider i samfundet kan være en årsagsfaktor.

  • Sociale belastninger. Sociale stressfaktorer kan udløse en psykotisk episode.

  • Hash. Brug af hash i ungdomsårene øger risikoen for at udvikle skizofreni, især blandt personer med andre risikofaktorer.


Der findes også andre risikofaktorer, som er langt mindre signifikante, og som kun i mindre grad øger risikoen for skizofreni. Det gælder bl.a. omstændigheder under morens graviditet, fx infektioner, alvorligt ernæringsunderskud og meget stressende livsbegivenheder, og det gælder fødselskomplikationer, fødsel om vinteren eller foråret og høj alder hos faren.

De mange forskellige risikofaktorer ved skizofreni menes at påvirke den tidlige udvikling af hjernen og medføre ændringer i mængden af neurotransmittere (det kemiske sendebud) dopamin.

Antipsykotisk medicin, som ordineres ved skizofreni, kan netop virke ved at ændre dopamin-niveauet i hjernen.

 

Gå tilbage til oversigten over sygdomme og kriser

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden