Psykose: Professionel hjælp og støtte

Der er to vigtige aspekter af den professionelle behandling af psykose. Det ene er medicin, det andet er behandling, der kan forbedre forløbet og give større livskvalitet.

undefinedPersoner, der har en psykose, kan få hjælp af følgende sundhedsfagligt personale:

  • Praktiserende læger

  • Psykologer

  • Psykiatere

  • Fagfolk i psykiatrien (sygeplejersker, socialrådgivere, ergo- og fysioterapeuter mv.)


Hvilken type behandling findes der?

Medicinsk behandling er meget vigtig ved psykose. Der findes forskellige former for medicin til de forskellige former for psykotiske tilstande (få viden om psykose her). En person med en psykose skal i samarbejde med lægen finde frem til den behandling, der har den bedste virkning på sygdommen og færrest mulige bivirkninger.

En person med en alvorlig psykose kan have brug for et kortvarigt hospitalsophold for at komme på fode igen. Psykiatere, psykologer og andre sundhedsfaglige personer kan ofte hjælpe den syge til at få en større livskvalitet ved at hjælpe ham eller hende med at leve med sin sygdom (recovery), lette arbejds- eller studieforhold og bevare gode relationer til familie, venner og netværk. Personalet vil oſte også kunne tilbyde psykoedukation (dvs. undervisning i sygdommen) for at give den syge og dennes familie indgående viden om og større forståelse af sygdommen samt strategier til at håndtere den.

Recovery-processen er meget individuel. Nogle mennesker kommer sig hurtigt ved hjælp af støtte og behandling, mens andre har behov for hjælp og støtte over en længere periode. At komme sig efter den første episode tager som regel nogle måneder. Hvis symptomerne ikke forsvinder, eller hvis de kommer igen, vil recovery-processen formentlig tage længere tid. Nogle mennesker oplever dog en lang og svær periode, der kan vare måneder eller endda år, før der kommer kontrol over psykose-episoderne. Langt de fleste mennesker kommer sig heldigvis og lever et tilfredsstillende og meningsfuldt liv.

Behandling af skizofreni

Tidligere mente man, at skizofreni var en kronisk sygdom, man aldrig kunne slippe af med. I dag ved vi, at mange mennesker med skizofreni, der får den rigtige behandling, kan komme sig og få en udbytterig og tilfredsstillende tilværelse. Forskning viser, at mange kan blive raske, hvis de får medicin og psykosociale behandlingstilbud (rehabilitering).

Mennesker med skizofreni og andre psykoser skal mødes med optimisme for at kunne få gavn af behandlingen, ligesom de skal inddrages i arbejdet med at blive rask. De har også brug for et stabilt socialt miljø, hvilket indebærer gode forhold hjemme, støtte fra familie og venner, en rimelig indkomst og en meningsfuld rolle i samfundet.

Der er evidens for, at følgende specifikke behandlingsformer hjælper mennesker med skizofreni:

  • Antipsykotisk medicin. Denne form for medicin afhjælper psykotiske symptomer som vrangforestillinger og hallucinationer, men har ikke lige så god effekt på andre symptomer som fx manglende motivation, dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær. Antipsykotisk medicin kan medføre vægtøgning og øget risiko for diabetes, så personer, der får denne type medicin, skal have deres fysiske heldbred kontrolleret undervejs.

  • Antidepressiv medicin. Mennesker med skizofreni kan også have samtidige depressionssymptomer, og antidepressiv medicin har god virkning på disse symptomer.

  • Fysisk helbredstjek. Mennesker med skizofreni har oſte også et dårligt helbred og har øget risiko for at dø af fysiske sygdomme, der ellers kan forebygges og behandles. Det er derfor vigtigt, at de går til regelmæssig kontrol hos lægen.

  • Psykoedukation. Undervisning i sygdommen giver den syge og de pårørende indgående viden om og større forståelse af sygdommen samt strategier til at håndtere den.

  • Kognitiv adfærdsterapi. Denne form for psykoterapi kan mindske de psykotiske symptomer ved at hjælpe den syge med at udvikle alternative forklaringer på symptomerne, ved at mindske symptomernes indflydelse på personens liv og ved at tilskynde personen til at tage sin medicin.

  • Social støtte og træning. Denne form for støtte og træning kan hjælpe personen med at få et bedre socialt liv og med at blive bedre til at klare sig selv.

  • Opsøgende Psykoseteam (OP-team). Denne form for støtte gives til personer med svære skizofreni-symptomer og varetages af et sundhedsfagligt team bestående af fx psykiater, sygeplejerske, psykolog og socialrådgiver. Den syge kan få hjælp 24 timer i døgnet, og hjælpen er tilpasset den enkeltes behov. Også personens pårørende får hjælp. Det er påvist, at OP-team reducerer tilbagefald og behovet for indlæggelse.

Behandling af bipolar lidelse

Der er evidens for, at følgende specifikke behandlingsformer hjælper mennesker med bipolar lidelse.

  • Medicin. Der findes forskellige former for medicin, der kan hjælpe mennesker med bipolar lidelse, heriblandt stemningsregulerende medicin, antipsykotisk medicin og antidepressiv medicin.

  • Psykoedukation. Undervisning i bipolar lidelse giver personen indgående viden om sygdommen og dens behandling og hjælper den syge med at håndtere sygdommens indflydelse på hans eller hendes liv. Det er påvist, at psykoedukation mindsker tilbagefald, når det gives sammen med medicin.

  • Psykoterapi. Forskning viser, at der er to former for terapi, der hjælper på bipolar lidelse, nemlig kognitiv adfærdsterapi og interpersonel terapi. Kognitiv adfærdsterapi hjælper personen med at observere humørsvingningerne og med at overvinde de tankemønstre, der påvirker humøret. Terapien hjælper også personen til at fungere bedre i dagligdagen. I interpersonel terapi arbejder man med potentielle problemområder i personens liv som fx sorg, ændring af roller, stridigheder og interpersonelle problemer, og man hjælper personen med at regulere sit sociale liv og søvnmønster.

  • Familieterapi. Denne form for støtte lærer den syges familiemedlemmer, hvordan de bedst kan hjælpe personen med bipolar lidelse, og hvordan de kan undgå konflikter, der kan udløse tilbagefald.

Vigtigheden af at gribe tidligt ind

Tidlig behandling af mennesker med psykose er meget vigtigt. Forskning tyder på, at jo længere tid der går, fra en person får en psykose, til han eller hun kommer i behandling, jo mindre er chancen for, at personen kommer sig. Andre mulige konsekvenser af sen behandling:

  • Dårligere funktionsniveau på langt sigt.

  • Øget risiko for depression og selvmord.

  • Langsommere psykologisk udvikling og modenhed.

  • Belastning af forholdet til venner og familie og deraf følgende tab af social støtte.

  • Afbrydelse af studier eller arbejdsforhold.

  • Øget brug af alkohol og stoffer.

  • Tab af selvværd og selvsikkerhed.

  • Større risiko for lovovertrædelser.

Alvorlige kriser ved psykose

Nogle kriser kan udvikle sig i forbindelse med en psykose. Det gælder fx, hvis:

  • personen er i en alvorlig forvirringstilstand.

  • personen har en aggressiv adfærd.

  • personen har selvmordstanker og selvmordsadfærd.

Alvorlig forvirringstilstand

Mennesker med skizofreni og beslægtede psykoser kan have perioder, hvor de har det meget dårligt. De kan opleve overvælden de vrangforestillinger og hallucinationer, have voldsomt usammenhængende tænkning og opføre sig bizart eller påfaldende. Personen forekommer meget forpint og kriseramt, eller hans eller hendes opførsel virker foruroligende på andre. Når man er i en sådan tilstand, kan man utilsigtet komme til at forvolde andre skade pga. de oplevede vrangforestillinger og hallucinationer.

Man tror fx, man har overmenneskelige kræfter, der beskytter en mod farer, så man kan køre over for rødt, eller man løber måske lige ud i trafikken i et forsøg på at undslippe de forfærdelige hallucinationer.


Aggressiv adfærd

En meget lille procentdel af de mennesker, der har en psykose, kan have en udadreagerende adfærd. Mennesker med psykisk sygdom (og særligt psykose) bliver ofte fremstillet i medierne som værende uforudsigelige, voldelige eller farlige. Selv om der er en øget risiko for vold blandt mennesker, der har misbrug, personlighedsforstyrrelser eller psykose, er det kun en lille del af volden i samfundet, der begås af mennesker med psykose. Alkohol og stoffer har således en stærkere sammenhæng med vold end psykose. Meget kriminalitet begås af mennesker, der er påvirkede af alkohol eller stoffer. Risikoen for, at en person med skizofreni eller beslægtede psykoser udøver vold, er større, hvis personen ikke modtager den rette behandling, eller hvis han eller hun er påvirket af alkohol eller stoffer. Depression og angstsygdomme har lille eller ingen sammenhæng med voldelig adfærd.

Læs hvordan man håndterer agressiv adfærd her


Selvmordstanker og selvmordsadfærd

Når mennesker er psykotiske, er der en stor risiko for selvmord. Omkring 67 % af mennesker med en psykose overvejer selvmord på et tidspunkt i deres liv, og 50 % forsøger selvmord. Ca. 5 % af mennesker med skizofreni begår selvmord. Omkring 10-20 % af mennesker med bipolar lidelse tager deres eget liv. Samtidig depression og misbrug øger risikoen for selvmord.

De primære faktorer, der skal tages højde for i vurderingen af risikoen for selvmord blandt mennesker med psykotiske symptomer, er:

  • depression.

  • selvmordstanker, selvmordstrusler og selvmordsadfærd.

  • tidligere selvmordsforsøg.

  • mangelfuld overholdelse af behandlingen.

  • frygt for sygdommens konsekvenser.

  • misbrug af alkohol eller stoffer.

Læs hvordan man håndterer selvmordstanker og selvmordsadfærd her.

 

Gå tilbage til oversigten over sygdomme og kriser

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden