Psykose: sådan hjælper du

Hvis du er bekymret for, at en person, du kender, oplever en psykose, kan du henvende dig på omsorgsfuld og ikke-dømmende måde og fortælle om din bekymring. Lad personen mærke, at du gerne vil hjælpe.

undefinedMennesker, der udvikler en psykose, beder sjældent om hjælp. Når et menneske oplever så voldsomme og skræmmende forandringer, som psykotiske symptomer er, vil han eller hun ofte forsøge at holde dem hemmeligt.

Kontakt – kontakt personen, vurdér og afhjælp evt. krise

Personen vil måske ikke føle sig tryg ved dig eller er måske bange for at blive opfattet som ‘anderledes’ og vil derfor ikke være åben over for dig. Hvis det er muligt, bør du henvende dig til personen på et sted, hvor I ikke bliver forstyrret. Prøv at tilpasse din tilgang til og samtale med personen til hans eller hendes væremåde.

Hvis personen fx virker mistroisk og undgår øjenkontakt, bør du udvise forståelse og give personen den plads, han eller hun har brug for. Rør aldrig ved personen, før du har spurgt, om det er okay. Nogle psykotiske symptomer omfatter forvrængede fysiske fornemmelser, hvor berøring kan virke provokerende. Hvis personen ikke ønsker at tale med dig, skal du ikke prøve at tvinge vedkommende til at tale om sine oplevelser. Lad hellere personen vide, at du er der for ham eller hende, hvis lysten melder sig.

Det er en god idé at beskrive den specifikke adfærd, du er bekymret over, men du bør ikke spekulere over personens eventuelle diagnose. Det er vigtigt at give personen lov til at tale om sine forestillinger og overbevisninger, hvis han eller hun har lyst til det.

Lad så vidt muligt personen bestemme farten og indholdet af samtalen. Du bør være opmærksom på, at personen kan være bange for sine egne tanker og følelser. Mens du taler med personen, bør du være opmærksom på, om der er nogle tegn på, at han eller hun er i krise. Tegn på, at en krise er ved at udvikle sig er eksempelvis: Tiltagende modløshed, tiltagende udadreagerende adfærd, angst og uro, dramatiske udsving i humøret.  

Hvis du har brug for vejledning i at vurdere, om personen er i en alvorlig psykotisk tilstand, kan du læse om førstehjælp ved svære psykotiske tilstande.

Hvis du har brug for vejledning i at vurdere, om personen har aggressiv adfærd, kan du her læse om førstehjælp ved aggressiv adfærd.

Hvis du har brug for vejledning i at vurdere, om personen har selvmordstanker og selvmordsadfærd, kan du her læse om førstehjælp ved selvmordstanker og selvmordsadfærd.

Hvis du ikke er bekymret for, at personen er i akut krise, kan du spørge, hvordan han eller hun har det, og hvor længe det har stået på. 

Lyt – lyt opmærksomt til personen uden at dømme

Personen taler og opfører sig måske anderledes som følge af de psykotiske symptomer og kan også have svært ved at skelne mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er.

Prøv at gøre følgende:

  • Accepter symptomerne, som de er.

  • Vis forståelse for de forestillinger og overbevisninger, som personen har.

Prøv at undgå følgende:

  • At konfrontere personen.

  • At kritisere personen og give ham eller hende skyldfølelse.

  • At tage personens vrangforestillinger personligt.

  • At være sarkastisk.

  • At bruge bedrevidende ord og vendinger.

  • At (for)dømme indholdet af personens forestillinger og oplevelser.


Sådan håndterer man vrangforestillinger og hallucinationer

Det er vigtigt at anerkende, at vrangforestillingerne og hallucinationerne er helt reelle for den person, der oplever dem. Du bør derfor ikke underkende, minimere eller diskutere vrangforestillingerne og hallucinationerne med personen.

Undgå at:

  • blive forskrækket, forfærdet eller pinligt berørt af personens vrangforestillinger eller hallucinationer.

  • grine ad personens symptomer.

  • understøtte eller opmuntre til personens paranoide forestillinger.

Du kan reagere på personens vrangforestillinger uden at være enig med ham eller hende ved fx at sige: "det må være frygteligt for dig" eller "jeg kan se, du har det svært".

Sådan håndterer man vanskelighed i kommunikationen

Mennesker, der oplever symptomer på psykose, har ofte svært ved at tænke og tale klart. Man kan håndtere kommunikationsvanskelighederne på følgende måde:

  • Svare på usammenhængende tale med enkle og ukomplicerede ord og vendinger.

  • Gentage ord eller sætninger, hvis det synes nødvendigt.

  • Være tålmodig og give personen god tid til at tænke over det, man har sagt, og til at svare på det.

  • Være opmærksom på, at selv om personen næsten ikke viser nogle følelser, betyder det ikke, at han eller hun ikke føler noget.

  • Være opmærksom på, at selv om personen ikke svarer på det, du siger, betyder det ikke, at han eller hun ikke har forstået det. 

Informer – tilbyd passende information om psykisk sygdom/krise og udvis omsorg

Det er vigtigt, at man respekterer en persons autonomi (ret til selvbestemmelse), samtidig med at man undersøger, om vedkommende er i stand til tage den rigtige beslutning i den givne situation. På samme måde skal du respektere personens privatliv, med mindre du er bekymret for, om personen er til fare for sig selv eller andre. Det er vigtigt, at du er ærlig, når du taler med personen.


Tilbyd følelsesmæssig støtte og forståelse

Berolig personen med, at du er der for at støtte ham eller hende, og at du kun ønsker at få ham eller hende til at føle sig tryg.


Fortæl at der er håb for recovery

Fortæl personen, at det er muligt at få hjælp, og at han eller hun vil få det bedre.


Yd praktisk hjælp

Prøv at finde ud af, hvilken form for støtte personen har brug for. Spørg, hvad der kan få ham eller hende til at føle sig tryg og til at få kontrol over situationen. Hvis det er muligt, så nævn forskellige måder, du kan hjælpe på, så personen har noget at vælge imellem. Giv ikke løfter, du ikke kan holde. Det vil bare skabe mistillid og give personen en fornemmelse af ikke at kunne stole på nogen, hvilket gør hans eller hendes situation endnu sværere.

Det kan være hensigtsmæssigt at vente med at give personen information om psykose, indtil vedkommende er klar.

  • Behandl personen med respekt.

  • Indgyd håb om bedring.

  • Beskyt personens værdighed.


Tilbyd:

  • Passende og korrekt information om psykose, behandling og konsekvenser af ikke at modtage behandling.

  • Støtte til at overkomme de ting, der fylder.

  • Valgmuligheder.

Professionel hjælp – opfordre og støt personen til at få passende professionel hjælp

Spørg, om personen har oplevet at have det på samme måde tidligere, og hvad der i givet fald hjalp dengang. Hvis personen beslutter sig for at søge professionel hjælp, bør du sørge for, at vedkommende får både følelsesmæssig støtte og praktisk hjælp til at gennemføre henvendelse.

Hvis personen ikke ønsker hjælp

Måske vil personen ikke have professionel hjælp, selv om vedkommende godt ved, at han eller hun ikke er rask. Personens forvirring og angst for, hvad der er ved at ske med ham eller hende, medfører måske en fornægtelse af, at der er noget galt. I sådanne tilfælde bør du tilskynde personen til at tale med en, han eller hun har tillid til.

Det kan også være, at personen ikke vil søge hjælp, fordi vedkommende mangler sygdomserkendelse og altså ikke selv mener, at der er noget galt. Personen vil da måske bevidst undgå dine forsøg på at få ham eller hende til at søge hjælp.

Det er vigtigt at vide, at med mindre personen med en psykose opfylder kravene for tvangsindlæggelse, kan han eller hun ikke blive tvunget til at gå i behandling. Hvis personen ikke er i fare for at skade sig selv eller andre, skal du vente tålmodigt. En person, der oplever psykotiske symptomer, oſte har brug for tid til at indse sin egen sygdom. Du må aldrig true med lovgivning eller tvangsindlæggelse. Forbliv i stedet venlig og åben over for muligheden for, at personen måske ønsker din hjælp på et senere tidspunkt.

Støtte – opfordre og støt personen til at søge andre støttemuligheder

Forsøg at finde ud af, om personen har et godt netværk. Hvis det er tilfældet, så opmuntr ham eller hende til at benytte sig af det. Familie og venner er en vigtig støtte for personer, der udvikler en psykose. Man får sjældnere tilbagefald, hvis man har et godt forhold til sin familie.

Mennesker, der har en psykose, bør undgå alkohol, hash og andre stoffer. Nogle mennesker drikker alkohol eller tager stoffer for bedre at kunne håndtere en begyndende psykose, men det kan forværre symptomerne, medføre tilbagefald og gøre sygdommen svær at diagnosticere. Brug af hash kan også besværliggøre recovery-processen.

Ikke alle selvhjælpsstrategier er lige hensigtsmæssige for mennesker med en psykose. Effekten af fysisk træning ved depression er velundersøgt, men der findes ikke megen forskning om effekten af fysisk træning ved fx bipolar lidelse. Mennesker med bipolar lidelse kan have gavn af fysisk træning, men skal være varsomme, når der er tegn på en manisk episode. Hvis træningen viser sig at være for stimulerende i disse perioder, kan det være en god ide at mindske intensiteten eller hyppigheden, indtil faresignalerne er forsvundet, eller indtil episoden er overstået.

Mange som lider af psykoser lider samtidig af depression og angst, og i disse tilfælde kan selvhjælpsstrategier være gavnlige.

 

Gå tilbage til oversigten over sygdomme og kriser

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden