Stress: Mere viden

Nogle mennesker oplever stress i forbindelse med deres arbejdsopgaver og arbejdsvilkår, andre er påvirket af en krise eller omstændigheder i privatlivet. Det er forskelligt, om belastningen er påvirkelig eller et vilkår for personen, men det er altid vigtigt at håndtere den situation, der udløser stress.

undefinedMan kan være belastet på forskellige måder, og ofte er det et samspil af flere belastninger på samme tid og varigheden og graden af belastningen, som er afgørende for, om man udvikler stress. Belastninger kan opdeles på følgende måde:

Fysiske belastninger: støj, kulde, varme.

Kvantitativ belastning: lang arbejdstid og tidspres.

Kognitiv belastning: krav om at huske meget, være kreativ.

Følelsesmæssig belastning: traumer, dødsfald, skilsmisse, sygdom, at være pårørende, mobning.

Stress og psykisk sygdom

Vores personlige ressourcer handler om, hvordan vi selv oplever vores evne til at kontrollere vigtige aspekter i livet, og den oplevelse er afgørende for, hvordan vi reagerer på stress. Hvis man føler, at man har stor indflydelse på sit liv og at man kan nedbringe eller fjerne belastninger, reagerer man med mindre stress, end hvis man ikke oplever at kunne ændre på forhold som belaster en.           

Vores evne til at håndtere stress er individuel og hænger sammen med de adfærdsmæssige og mentale ressourcer, som vi hver især er i stand til at mobilisere under pres, dvs. de mestringsstrategier/copingstrategier vi tager i brug. Er vores mestringsstrategi rettet mod årsagerne til belastningen, er den mere hensigtsmæssig, end hvis mestringen retter sig mod symptomerne. Et eksempel kunne være at anvende medicin mod for megen mavesyre uden at ændre ved belastningen.

En længerevarende stressbelastning øger risikoen for at udvikle psykisk sygdom, især depression. Meget tyder på, at mennesker som i forvejen har høj risiko for at udvikle depression, har forøget risiko for depression i forbindelse med stressfyldte livsbegivenheder.

20-25 % af de mennesker, som oplever større stressbelastninger, vil udvikle depression.

50-80 % af de personer, der oplevede en depression for første gang, havde i løbet af de foregående 6 måneder oplevet belastende begiveheder. Til sammenligning oplevede 20-30% af mennesker uden depression stressfyldte hændelser over samme periode.

Stress er også med til at forværre sygdomsforløbet for personen, der er ramt af depression. Depressionen bliver mere langvarig, symptomerne forværres, og der vil oftere være tilbagefald. Er man i behandling for depression, vil stress desuden dæmpe effekten af behandlingen.

Risikofaktorer

Risikofaktorer for at udvikle angst og depression i forbindelse med en stressreaktion er:

  • Mangel på indflydelse og oplevelse af mening i arbejdslivet.

  • Natarbejde, accordarbejde, højt arbejdstempo.

  • Mangel på anerkendelse af ens arbejdsindsats.

  • Nedskæringer, tidspres, lang arbejdstid.

  • Dårligt socialt netværk.

  • Oplevelse af uretfærdighed, chikane, mobning, trusler.

  • Seksuelt misbrug.

  • Pleje af syg pårørende.

  • Skilsmisse, sygdom, dødsfald.

  • Katastrofer og krig.

Stress og fysisk sygdom

Studier af raske voksne mennesker og hjertepatienter tyder på, at stress kan være med til at nedsætte blodcirkulationen omkring hjertet og aktivere betændelses- og koaguleringsmekanismer (blodpropdannelser). Fra befolkningsundersøgelser ved man, at personer, som oplever meget stress på arbejdet, har 50 % øget risiko for hjertekarsygdomme.

Infektioner i de øvre luftveje, herpesinfektioner, astma, autoimmune sygdomme og sårheling er alle fysiske tilstande, hvor stress spiller en negativ rolle.

 

Gå tilbage til oversigten over sygdomme og kriser

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden