Stress: Sådan hjælper du

Hvis du har mistanke om, at en person, du kender, lider af stress og har brug for hjælp, skal du kontakte vedkommende og give udtryk for din bekymring.

Kontakt personen, vurdér og afhjælp evt. krise

undefined

Hvis du har en fornemmelse af, at en person du kender har stress og har brug for hjælp, skal du kontakte vedkommende og give udtryk for din bekymring. En stresset person kan virke ”kort for hovedet” og ofte komme i konflikt med andre, og derfor er det vigtigt at finde et passende tidspunkt, hvor der ikke er en konflikt under opsejling, et sted, hvor I befinder jer godt og hvor I kan tale frit. Fortæl personen, at du står til rådighed, når han eller hun er klar. Det er vigtigt, at du ikke presser personen til at tale om sin situation med det samme. Hvis personen ikke selv tager initiativ til at fortælle, hvordan han eller hun har det, skal du selv spørge. Du skal som udgangspunkt respektere personens privatliv, med mindre, at du er bekymret for, om personen er til fare for sig selv. 

  • Find et tidspunkt, hvor I ved, at I ikke bliver forstyrret og har god tid.
  • Vælg et tidspunkt, hvor I begge føler jer godt tilpas og hvor I sandsynligvis ikke bliver afbrudt
  • Respekter personens grænser og ret til at sige fra, hvis det bliver for privat for personen
  • Pres ikke personen til at tale om emnet med det samme
  • Vær forberedt på at tale med personen igen på et senere tidspunkt
  • Hvis personen giver udtryk for ikke at ville tale om emnet med dig, bør du opfordre personen til at tale med en anden, som vedkommende føler sig tryg ved

Lyt - lyt opmærksomt til personen uden at dømme

Det er vigtigt at lytte opmærksomt uden at dømme, når du taler med personen, så personen føler sig hørt og forstået. Dette er med til at skabe tryghed for personen, og personen vil derfor have lettere ved at fortælle om sine problemer og bede om hjælp. Du kan eksempelvis sige ”Du virker presset” eller ”Jeg har lagt mærke til, at du holder dig lidt for dig selv” i stedet for at sige ”Du virker meget irritabel” eller ”Jeg har lagt mærke til, at du laver mange fejl i arbejdsopgaver”. Læs mere om, hvordan du lytter opmærksomt

  • Tilskynd personen til at tale om sine følelser, tanker og oplevelse af sin situation.
  • Udtryk din bekymring respektfuldt uden at dømme.

Det er vigtigt, at du ikke

  • Udtrykker negative vurderinger eller reagerer negativt på det, personen siger
  • Fortæller personen, at der ikke er noget at være stresset over

Informer - tilbyd passende information om psykisk sygdom/krise og udvis omsorg

Alle menneskers behov er forskellige. Det er derfor vigtigt, at man respekterer personens autonomi (ret til selvbestemmelse) samtidig med, at man undersøger, om vedkommende er i stand til at tage vare på sig selv og tage den rigtige beslutning i den givne situation. Hvis det føles passende kan du fortælle personen en personlig historie om dine egne erfaringer med at have stress inde på livet (enten første- eller andenhånds-oplevelser). Formålet er, at du signalerer, at stress ikke er fremmed for dig, og at du kan relatere til det personen fortæller.

Det er ligeledes vigtigt, at du udtrykker din bekymring for at personen er ved at udvikle, eller har udviklet stress.

  • Behandl personen med respekt og værdighed
  • Kom ikke med bebrejdelser
  • Hav realistiske forventninger – vis forståelse for, at personen muligvis ikke kan overskue selv dagligdags gøremål
  • Spørg person, om han eller hun kender til eller ønsker viden om stress

Tilbyd:

  • Stabil og vedholdende følelsesmæssig støtte og forståelse
  • Nøjagtig og passende information om stress
  • Håb om bedring
  • Praktisk hjælp (eksempelvis med at strukturere arbejdsopgaver)
  • Opmærksomhed og omsorg, også selvom vedkommende ikke kan gengælde det på nuværende tidspunkt

Professionel hjælp - opfordre og støt personen til at få passende professionel hjælp

Der kan være mange forskellige årsager til, at en person bliver stresset. For nogle handler det om arbejdsbyrden på arbejdet, og for andre er det en kombination af pres fra flere områder i livet. En person kan eksempelvis bliver ramt af stress, fordi han/hun får nye arbejdsopgaver på sit arbejdet samtidig med at hans/hendes ægtefælle er alvorlig syg og han/hendes datter har problemer i skolen. Det er derfor vigtigt at opfordre personen til at tage kontakt til sin leder, så lederen kan hjælpe den stressramte med at fjerne de faktorer, der gør vedkommende stresset. Dernæst kan det også være nødvendigt for den stressramte at opsøge egen læge, så han/hun kan få en sygemelding.

Det er vigtigt, at personen får hjælp så hurtigt som muligt, da dette er med til øge muligheder for helbredelse og forebygge forværring. Ligeledes er det er vigtigt, at du ikke ’tager over’, og træffer nogle beslutninger på personens vegne.   

  • Spørg om vedkommende har brug for/vil have hjælp
  • Opfordr personen til at tage kontakt til sin leder eller læge.
  • Diskuter muligheder for hjælp
  • Tilbyd din assistance til at søge hjælp
  • Tag ikke over
  • Opfordr personen til ikke at give op

Støtte - opfordre og støt personen til at søge andre støttemuligheder

  • Spørg til, om andre personer kan hjælpe (Venner, familie, støttegrupper)

Hjælp til selvhjælp:

  • Motion

Tilbyd din viden om at motion kan virke ved behandling af stress. Ved motion kanaliseres adrenalinen til musklerne og dermed bort fra hjerne, nyre og hjerte, hvor det kan gøre skade. Ved motion producerer hjernen endorfiner, som virker smertelindrende og får humøret til at stige. Motion kan derved hjælpe på den følelse af ulyst, man kan have som følge af stresstilstanden. Motion kan dog tværtimod omvendt have den effekt, at det bliver sværere for personen at slappe af og komme ned i tempo.

  • Afslapningsøvelser og mindfullnessøvelser

Stående eller siddende afslapningsøvelser som giver langsom puls og lavt blodtryk. Dette hjælper kroppen til at sænke alarmberedskabet i kroppen.

 

Gå tilbage til oversigten over sygdomme og kriser

 

 

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden