Tegn og vurdering af stress
En person, der er ramt af stress kan udvise både psykiske, adfærdsmæssige og fysiske tegn.
De psykiske tegn er:
- Irritabel, opfarende, ubeslutsom, nærtagende, har let til gråd og svært ved kritik
- Anspændt, rastløs, svært ved at slappe af og lave ingenting
- Ulyst og uoverkommelighed
- Trist og modløs
- Humørsvingninger
- Hukommelses- og koncentrationsbesvær
- Mere ”kort for hovedet
Fysiske tegn er:
- Overfølsomhed over for lyde, lys og lugte
- Uregelmæssige spisevaner
- Oftere hovedpine eller migræne
- Svimmelhed
- Hjertebanken
- Forhøjet blodtryk
- Bliver oftere syg
Adfærdsmæssige tegn:
- Sover mindre, søvnforstyrrelser
- Holder færre pauser, og sidder måske ofte på sit kontor eller for sig selv mens han/hun holder pause
- Tager mere medicin, drikker mere kaffe, spiser flere søde sager
- Kommer lettere i konflikt med andre
- Nedprioriterer samvær med familie og venner
- Dropper fritidsaktiviteter
Som pårørende er det tydeligste tegn søvnproblemer, og derfor også et vigtigt opmærksomhedspunkt på stress. Personen, der er stressramt vil ofte have svært ved at sove, fordi vedkommende har svært ved at falde til ro og lade opgaver og tanke ligge. Kroppen er i et konstant alarmberedskab, fordi kroppen tror, at den er i fare, og den har derfor svært ved at falde til ro. Manglen på søvn kan derfor have en selvforstærkende effekt på stressen; trætheden gør, at man har sværere ved at koncentrere sig og fokusere, man mister overskud og overblik. Dette gør, at arbejdet blive mere besværligt og tager længere tid, hvilket er med til at fremme stressen mere.
Samtidig er personer, der er ramt af stress, oftere syge, da stresstilstanden i kroppen gør, at immunsvaret forværres. Den stressramte melder sig derfor oftere syg fra arbejdet og kommer bagud med arbejdsopgaverne, hvilket også kan forstærke stressen hos personen.
En person, der er ramt af stress har også en tendens til at isolere sig socialt. Stresstilstanden i kroppen gør, at personen forsøger at beskytte sig selv. Personen kan måske have brug for at afskærme sig fra andre på arbejdspladsen for at kunne indhente sine arbejdsopgaver, og personen kan ofte virke fraværende og mangle overskud.
