Arvloven kort fortalt

Arveloven indeholder bestemmelser om, hvem der arver, hvis der ikke findes et testamente, og hvad du kan bestemme, hvis du opretter testamente. Den nuværende arvelov trådte i kraft 1. januar 2008.

Ifølge arveloven arver ægtefælle og livsarvinger først. Dine livsarvinger er dine børn og deres efterkommere. Arven fordeles med 50% til ægtefællen og 50% til livsarvingerne. Efterlader du kun en ægtefælle og ingen livsarvinger, arver ægtefællen det hele. Efterlader du kun livsarvinger og ingen ægtefælle, arver dine livsarvinger det hele. 

Er der hverken ægtefælle eller livsarvinger, arver dine slægtninge alt efter, hvilken arveklasse de tilhører. Er der ingen arvinger efter loven eller testamente, tilfalder arven staten. Det er værd at bemærke, at ugifte par ikke automatisk arver noget efter hinanden.

 

Tvangsarveregler


Du kan ændre på fordelingen ved at oprette testamente. Ægtefælle og livsarvinger er tvangsarvinger, og de kan ikke gøres arveløse. Tvangsarvinger skal tilsammen have ¼ af formuen. Det betyder, at du altid kan disponere over 3/4 af din formue til fordel for andre. Har du ingen tvangsarvinger, kan du altid disponere over hele din formue til fordel for andre. 



Arveklasser


Arveloven opdeler arvinger i 3 klasser, som viser, hvordan dine slægtninge arver, hvis du ikke har oprettet testamente og ikke har nogen ægtefælle. Er der arvinger i 1. arveklasse, arver de det hele – også selvom der er slægtninge i de efterfølgende arveklasser.

  

1. Arveklasse: 
Livsarvinger. 
Dine børn arver alle lige. Er de døde, arver børnebørnene osv. Er der ingen arvinger i 1. arveklasse, går man videre til 2. arveklasse. 

2. Arveklasse: 
Forældre, søskende, nevøer og niecer. 
Dine forældre arver hver halvdelen. Er en eller begge forældre døde, arver forældrenes øvrige børn, uanset om de er dine helsøskende eller halvsøskende. Er dine søskende døde, arver deres børn, dvs. dine nevøer og niecer. Er der ingen arvinger i 2. arveklasse, går man videre til 3. arveklasse. 

3. Arveklasse: 
Bedsteforældre, far- og morbrødre, fastre og mostre.  Bedsteforældre arver hver en fjerdedel. Er dine bedsteforældre døde, arver deres børn, dvs. dine farbrødre, morbrødre, fastre og mostre. (Dine fætre og kusiner arver ikke efter loven). Er der heller ingen arvinger i 3. arveklasse eller noget testamente, går arven til staten.

 

Boafgift
 

Ægtefæller betaler ikke boafgift, og organisationer med almenvelgørende eller andet almennyttigt formår betaler - som altovervejende hovedregel - ingen boafgift. Andre arvinger betaler en afgift på beløb over kr. 272.900 (2015 niveau). Boafgiften er 15% for livsarvinger og forældre, og enkelte andre nærstående, mens fjernere beslægtede arvinger tillige skal betale en tillægsboafgift på 25%. Tillægsboafgiften beregnes efter fradrag af boafgiften på 15%, således at den effektive afgift bliver 36,25%.

 Det er muligt at spare betydelige afgiftsbeløb, hvis en arv til f.eks. søskendebørn kombineres med et mindre legat til en velgørende organisation, som er afgiftsfritaget, eller at fritage eventuelle arvinger for at betale boafgift ved at anføre, at organisationen skal betale afgiften for arvingerne. Spørg en advokat, hvordan du kan gøre.
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden