Spørgsmål og svar

Her kan du finde forskellige spørgsmål og svar om arveregler, boafgift, oprettelse af testamente m.v. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til ba@psykiatrifonden.dk.

Hvad siger arveloven? 

Arveloven indeholder bestemmelser om, hvem der arver, hvis der ikke findes et testamente, og hvad du kan bestemme, hvis du opretter testamente. Den nuværende arvelov trådte i kraft 1. januar 2008.

Ifølge arveloven arver ægtefælle og livsarvinger først. Dine livsarvinger er dine børn og deres efterkommere. Arven fordeles med 50% til ægtefællen og 50% til livsarvingerne. Efterlader du kun en ægtefælle og ingen livsarvinger, arver ægtefællen det hele. Efterlader du kun livsarvinger og ingen ægtefælle, arver dine livsarvinger det hele. 

Er der hverken ægtefælle eller livsarvinger, arver dine slægtninge alt efter, hvilken arveklasse de tilhører. Er der ingen arvinger efter loven eller testamente, tilfalder arven staten. Det er værd at bemærke, at ugifte par ikke automatisk arver noget efter hinanden.



Du kan selv bestemme

Du kan ændre på fordelingen ved at oprette testamente. Ægtefælle og livsarvinger er tvangsarvinger, og de kan ikke gøres arveløse. Tvangsarvinger skal tilsammen have ¼ af formuen. Det betyder, at du altid kan disponere over 3/4 af din formue til fordel for andre. Har du ingen tvangsarvinger, kan du altid disponere over hele din formue til fordel for andre. 



Arveklasser


Arveloven opdeler arvinger i 3 klasser, som viser, hvordan dine slægtninge arver, hvis du ikke har oprettet testamente og ikke har nogen ægtefælle. Er der arvinger i 1. arveklasse, arver de det hele – også selvom der er slægtninge i de efterfølgende arveklasser.



1. Arveklasse: 
Livsarvinger. 

2. Arveklasse: 
Forældre, søskende, nevøer og niecer. 

3. Arveklasse: 
Bedsteforældre, far- og morbrødre, fastre og mostre.

Hvem arver, hvis jeg ikke opretter testamente? 

Hvis du ikke har oprettet testamente, er det arveloven, som afgør, hvordan arven efter dig fordeles. Ifølge loven arver ægtefælle og livsarvinger først. Har du hverken ægtefælle eller livsarvinger, arver dine slægtninge alt efter, hvilken arveklasse de tilhører. Er der ingen arvinger i nogen af de tre arveklasser, og har du ikke er skrevet testamente, går hele arven til staten. 

Hvad kan jeg bestemme i mit testamente? 

Når du opretter testamente, kan du i et vist omfang ændre på den fordeling, som arveloven foreskriver. Du kan eksempelvis tilgodese personer, som ikke er dine legale arvinger, eller du kan betænke velgørende formål. Du kan eksempelvis tilgodese personer, som ikke er dine legale arvinger (læs: arvinger efter loven), eller du kan betænke organisationer med almenvelgørende eller almennyttige formål. Det kan være et fast beløb eller specifikke genstande, bestemte andele af din formue, eller den resterende del af din formue, når tvangsarv og evt. anden arv er betalt. 

Hvad er de formelle krav til et testamente?
 

For at et testamente skal være gyldigt, skal det enten underskrives af en notar eller af to vidner. Hvis du vil være sikker på, at testamentet er juridisk holdbart, og at der ikke opstår misforståelser, bør du kontakte en advokat.

Kan et testamente ændres? 

Ja, du kan til enhver tid oprette et nyt testamente eller skrive tilføjelser til det oprindelige testamente, et såkaldt kodicil, hvis det oprindelige testamente ikke er gjort uigenkaldeligt. Det er i øvrigt en god idé at få kontrolleret testamentet, når der sker ændringer i din familiesituation eller formue.

Hvad er livsarvinger?
 

Dine livsarvinger er dine børn og deres efterkommere. Ifølge arveloven arver dine børn lige. Er et barn død, arver børnebørnene i stedet for og så fremdeles. Ægtefælle og livsarvinger er tvangsarvinger. 

Hvad er tvangsarv?
  

Ægtefælle og livsarvinger (børn, børnebørn etc.) er tvangsarvinger, og de kan ikke gøres arveløse. Tvangsarvinger skal tilsammen have minimum ¼ af formuen. Det er også muligt at begrænse børns tvangsarv til 1.19 mio. kroner pr. barn (2015 niveau). Hvis du har tvangsarvinger, kan du altid selv bestemme over ¾ af, hvad du ejer, mens du kan råde over det hele, hvis du ingen tvangsarvinger har.

Hvad er boafgift, og hvor meget skal der betales i boafgift? 

Boafgiften er betegnelsen for det, der tidligere hed arveafgift. Boafgiften beregnes af den del af arvebeholdningen, der overstiger 272.900 kroner (2015 niveau). Ægtefæller betaler ingen boafgift. De fleste organisationer med et almenvelgørende eller andet almennyttigt  formål, herunder Psykiatrifonden, betaler heller ikke boafgift.

Børn, stedbørn, adoptivbørn og disses afkom, forældre og personer, som har haft fælles bopæl med afdøde i to år før dødsfaldet, svigerbørn m.fl. skal betale en boafgift på 15% af det beløb, der ligger over et bundfradrag, der i 2015 udgør 272.900 kr. pr. bo, der skiftes. Hvis der skiftes et uskiftet bo, er der således to bundfradrag.

Andre, f.eks. søskende, skal betale en tillægsboafgift på 25%. Med bundfradraget indebærer det, at de skal betale i alt 36,25%. (Det er ikke 40% (15+25), fordi man – inden man beregner tillægsboafgiften – fratrækker det beløb, der skal betales i boafgift).

 

Det er muligt at indsætte en organisation, som er fritaget for arveafgift – herunder Psykiatrifonden – i dit testamente og samtidig bestemme, at organisationen skal betale afgiften af det beløb, du ønsker at videregive til dine familiemedlemmer eller venner. 

Hvad koster det at oprette et testamente? 

Det er en god ide at kontakte en advokat for at sikre, at ordlyden i testamentet er i overensstemmelse med dine ønsker. Men prisen er afhængig af den enkelts situation og forhold. Psykiatrifonden tilbyder at oprette gratis testamente. Læs mere her.

Hvordan kan man sikre fordelingen af en arv efter en person, som ikke er i stand til at handle fornuftsmæssigt? 


En ægtefælle eller forældre til en person, som er varigt ude af stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente, kan med Justitsministeriets (Civilkontoret) tilladelse oprette testamente, der fordeler tvangsarven efter tvangsarvingens død. Bestemmelsen omhandler alene tvangsarv og gælder f.eks. arv efter personer, som er psykisk udviklingshæmmede eller har svær demens. 

Betingelserne er at:
 – tvangsarvingen ikke er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente. 
– denne tilstand må forventes ikke at være forbigående.  – tvangsarvingen ikke efterlader sig livsarvinger. 
– tvangsarvingen ikke har oprettet gyldigt testamente.  
– den testamentariske disposition godkendes af en værge, der er beskikket for tvangsarvingen. 

Kan man begrænse en arvings ret til at disponere over sin arv? 

Hvis en arving er uegnet til selv at forvalte sin formue, f.eks. ved svær psykisk sygdom, er det muligt at båndlægge en arv. Det betyder, at arvingen modtager renter og indtægter af den båndlagte arv, som skal stå i et forvaltningsinstitut, men at arvingen ikke kan disponere over selve kapitalen. Tvangsarv kan båndlægges til livsarvingen er fyldt 25 år. Er arvingen under værgemål, vil arven skulle anbringes i et forvaltningsinstitut ved båndlæggelsens ophør. 

Hvordan kan jeg betænke Psykiatrifonden?
 

Hvis du ønsker at testamentere en del af din formue til Psykiatrifonden, må du oprette testamente.  

Du kan vælge følgende:
 – Hvis du har tvangsarvinger: Op til ¾ af din formue - angivet som en procentdel
. – Hvis du ikke har tvangsarvinger: Op til hele din formue - angivet som en procentdel
. – Et bestemt beløb eller bestemte ejendele. 
– Restbeløbet efter at tvangsarv og legater er betalt. 

Psykiatrifonden skal ikke betale boafgift. Derfor går en arv til Psykiatrifonden ubeskåret til vores arbejde. En arv til Psykiatrifonden – uanset beløb – betyder bedre vilkår for mennesker med psykiske sygdomme og problemer.

Hvordan bruger Psykiatrifonden arvemidler?
 

Arv er med til at sikre en bedre psykisk sundhed og hjælpe mennesker med psykiske problemer. Langt de fleste vælger at testamentere til Psykiatrifondens generelle arbejde, og så bruger vi pengene der, hvor det aktuelle behov er størst.  

Nogle ønsker imidlertid at betænke mere specifikke indsatsområder. I så tilfælde anbefaler Psykiatrifonden, at du angiver så brede retningslinjer som muligt, da aktualitet og konkrete behov kan ændre sig med årene. Du er også velkommen til at kontakte os. En arv kommer altid som en ekstraordinær gave, som gør det muligt at yde en ekstra indsats til gavn for mennesker med psykiske sygdomme og problemer.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883