Er du blevet ringet op?

Vi ringer i øjeblikket til privatpersoner, fordi vi i Psykiatrifonden vil hjælpe flere mennesker, som er berørt af psykisk sygdom. Derfor har vi brug for endnu større opbakning og støtte til vores arbejde.

Vi spørger, dem vi ringer til, om de vil give et fast månedligt beløb til vores arbejde og samtidig oprette en Betalingsservice-aftale – det sparer den enkelte for tid og gebyrer, og det sparer Psykiatrifonden for administration.

Oplysninger i telefonen

For at oprette en Betalingsservice-aftale er det nødvendigt at oplyse kontonummer. Og for at opnå skattefradrag for din støtte, skal du oplyse dit CPR-nummer. Det er normal praksis at bede om kontooplysninger og cpr-nummer i telefonen for at tilmelde et støttemedlemskab til Betalingsservice – en praksis som mange humanitære organisationer i dag benytter. Ifølge Betalingsservice kan det ikke misbruges, når man opgiver personfølsomme oplysninger i telefonen.

Vi lægger vægt på en god dialog

Psykiatrifonden samarbejder med to eksterne telemarketingfirmaer, TM Partner (www.tmpartner.dk), som følger de indsamlingsetiske retningslinjer for branchen og gennemfører alle samtaler på en høflig og respektfuld måde. Når vi ringer, er der mulighed for dialog. I en telefonsamtale kan du stille spørgsmål og få svar – og tage stilling til, hvordan du ønsker at støtte. Du kan også altid sige nej eller afbryde en samtale.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Betina Albrechtsen på 3929 3909 eller e-mail ba@psykiatrifonden.dk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden