undefined undefined undefined                                                                                   undefined undefined

LÆRERTRIVSEL

Læreres trivsel påvirker elevers trivsel og faglighed

Elevers faglighed og trivsel påvirkes af mange faktorer, både i og uden for skolen. I skoleregi ved man, at bl.a. positive klassefællesskaber og gode relationer eleverne imellem og mellem eleverne og lærerne styrker både trivslen og fagligheden. Elever udvikler en stor del af deres identitet i skolen gennem de forskellige relationer de indgår i, bl.a. til lærerne. De spejler sig i lærernes reaktionsmønstre, både de positive og negative, og bl.a. derfor påvirker lærernes mentale sundhedstilstand elevernes. Lærerne skal vide, at det forholder sig sådan og være bevidste om deres kommunikationsform og håndtering af f.eks. vrede, stress eller sårbarhed.

Lærernes relationer til eleverne forbedres hvis lærerne trives, og skolerne har derfor glæde af lærere i trivsel, for at opbygge gode læringsmiljøer og klassefællesskaber. Derfor er skoleledelsen som arbejdsgiver en vigtig aktør i arbejdet med at sikre et trivselsfremmende miljø for alle på skolen, både ansatte og elever. Det gøres bl.a. ved at lægge en indsat i det positive relationsfremmende arbejde på klasse- og skoleniveau.

Lærernes trivsel kan påvirkes negativt, hvis f.eks. forventningspresset fra bl.a. forældre, kollegaer og ledelsen bliver en for stor belastning.  Disse forventninger er bl.a. forældres ønske om læreren som rådgiver/vejleder eller særlige forventninger til faglighed, kollegaers forventninger om støtte/alliance, samarbejde eller aflastning, samt ledelsens forventninger om aflastning, rollemodel, skoleudvikler eller kontrollant. Hvis forventningerne er for mange kan de blive til belastninger, som kan medføre stresstilstande og efterfølgende negativ påvirkning af lærernes mentale og fysiske sundhed. Et fokus på at afstemme forventninger og minimere belastningsparametre kan føre en positiv udvikling med sig, også fordi lærerne herigennem oplever, at deres belastningsfaktorer bliver taget seriøst.

Forskning viser, at det har positive trivselsmæssige effekter for både elever og ansatte, hvis skoleledelsen interesserer sig for den daglige undervisning og involverer sig i pædagogiske overvejelser. F.eks. at der er et godt samarbejde lærerene imellem og mellem lærerne og skolens ledelse. Det gavner også trivslen og fagligheden hos eleverne, at skoleledelsen fokuserer på høj faglighed, bl.a. ved at lederen selv har nogen uddannelse i ledelse og prioriterer at ansætte lærere med høj faglighed fra deres uddannelse. Ligeså skaber det gode vilkår for lærernes trivsel at de føler sig hørt og inddraget i beslutningstagning vedrørende deres arbejdsområder og at ledelsen anerkender lærernes styrker.

Kilder:

Grams, S. (2014). Zufriedene Lehrer - zufriedene Lerner?: Der Zusammenhang zwischen berufsbezogenem Lehrerwohlbefinden und der Lehrer-Schüler-Beziehung im Unterrichtsalltag. Aalborg Universitetsforlag. (Ph.d.-serien for Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet).

Fazel, Mina, Kimberly Hoagwood, Sharon Stephan, og Tamsin Ford. 2014. «Mental health interventions in schools in high-income countries». The Lancet Psychiatry 1 (5): 377–87.

Calmar Andersen, S., Winter, S. C., SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen, Formandskabet, Danmark, … li. (2011). Ledelse, læring og trivsel i fo

Roffey, S. (2012). Pupil wellbeing—Teacher wellbeing: Two sides of the same coin? Educational and Child Psychology, 29(4), 8–17.

Weare, Katherine, og Melanie Nind. 2011. «Mental Health Promotion and Problem Prevention in Schools: What Does the Evidence Say?» Health Promotion International 26 (suppl 1): i29–69. doi:10.1093/heapro/dar075.lkeskolen. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden