Stemplet af psykisk sygdom

Marie Louise har borderline, Michalla lever med psykoser. Det gør ondt, når andre tager afstand. Læs deres historie i Psykiatrifondens nye blad.

Marie Louise på 25 fik sin diagnose i e-Boks. Borderline. Hun kunne næsten høre lyden af et tungt stempel, der blev trykket ind i hendes pande. Det eneste, hun vidste om borderline, var, at hun delte diagnose med den amerikanske massemorder Jeffrey Dahmer.

- Du er jo en farlig borger

Kort tid efter oplevede hun, at sagsbehandleren på jobcenteret så op fra sin skærm efter at have læst hendes diagnose og sagde: ”Du er jo en ’farlig borger’.”

Marie Louise kom først i behandling efter mange måneder, og først da begyndte hun at forstå det, som psykiater Bjørn H. Ebdrup også siger i historien om Marie Louise: ”Diagnoser er ikke sandheder hugget i granit.” Men stemplet føltes tungt, ikke mindst det stempel, hun satte på sig selv, da diagnosen var ny.

Bliv støttemedlem her - og vær med til at bekæmpe tabu og stigmatisering

Stukket af tusind usynlige myg

Michalla på 57 lever med sine psykoser på godt og ondt. Det har hun gjort i mange år. ”Du har ingen ret til at være her. Du skal dø,” kan stemmerne i hendes hoved sige. Hun kan føle, at hun bliver stukket af tusind myg, og slår vildt omkring sig. Men der er ingen myg.

”Jeg bebrejder ikke folk, at de forsvinder fra mit liv,” siger hun. Hun har mistet mange mennesker i sit liv, fordi hendes skizofreni skræmmer dem, og fordi den betyder, at hun i perioder har svært ved at være til stede for andre.

Usynligt syg

Psykisk sygdom kan måske ikke ses, men den sætter dybe mærker. Vi kalder det også ”stigma”. I Bibelen er stigma de sår, Jesus får ved korsfæstelsen. I overført betydning, kan man læse i Den Danske Ordbog, er stigma et ”negativt kendetegn, der hæftes på en person som et socialt stempel”.

Hvor meget betyder det for stigmatiseringen af mennesker med psykisk sygdom, hvordan vi taler om psykisk sygdom? Og ville det gøre en forskel, hvis man ikke kunne læse formuleringer som ”Behandlingen af psykisk syge er skizofren” i avisen? Måske.

Sindssyge udtryk og skizofrene metaforer

Du møder Marie Louise og Michalla i vores store tema om stigmatisering, hvor vi også fortæller om et nyt speciale fra Syddansk Universitet, der ser på, hvordan medierne omtaler psykisk sygdom. Specialet hedder, meget passende, ”Sindssyge udtryk og skizofrene metaforer”.

Du kan læse det store tema om stigmatisering i vores nye støttemedlemsblad, som udkommer i den første uge af december. Vores støttemedlemmer får det med posten. Du kan også blive medlem og få bladet, rabat på bøger og foredrag og støtte vores arbejde for psykisk sundhed.

Tak fordi du læste artiklen — vi håber, du kunne lide den

Vi hopper lige til sagen: I Psykiatrifonden arbejder vi målrettet for at for at fremme psykisk sundhed, så alle får mulighed for at leve et godt liv, uanset om de er psykisk sårbare, har en diagnose eller oplever en midlertidig krise.

 

Alle kan læse vores indhold, og sådan ser vi det helst fortsætter. Men vi er en sygdomsbekæmpende organisation, er der mange omkostninger forbundet med det arbejde vi laver. Vi kan kun forsætte arbejdet med støtte fra vores støttemedlemmer.

 

Derfor håber vi meget, at du vil blive støttemedlem. Det kan du blive her!

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883