Reager i tide: Fysiske signaler på stress

Vi reagerer forskelligt, når vi er stressede. Nogle får fysiske symptomer som ondt i maven, hjertebanken eller hovedpine, nogle får psykiske symptomer og lider af træthed og søvnbesvær, mens andre ændrer adfærd og fx bliver irritable eller mister overblikket i situationer, de normalt har styr på. Pointen er, at vi hver især har vores egne stresssymptomer, som er signaler fra kroppen på, at der er noget galt og at vi bør gøre noget. Det er vigtigt, at du reagerer, hvis du oplever et eller flere af nedenstående symptomer hos dig selv eller en du kender:

• Hovedpine

• Hjertebanken

• Svedeture

• Nedsat immunforsvar

• Appetitløshed

• Svimmelhed

• Diarré

• Rysten på hænderne

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883