Kursus om Autisme & angst - i Aarhus og København

Få viden om og redskaber til at møde børn og unge med autisme, som også har angst.

Mange børn og unge med autisme får tillægsdiagnoser, og angst ses ofte som en ledsagende tilstand. For mange autister kan det have en invaliderende indflydelse på deres hverdag. Angsten kan blive så dominerende, at barnet eller den unge med autisme udvikler f.eks. skolevægring eller social fobi.

 

Køb kurset i Aarhus her

Køb kurset i København her

Kursusdagenes indhold

Dag 1: Samarbejde med autistiske mennesker

Der kan ofte opstå misforståelser i samarbejdet mellem neurotypiske og autistiske mennesker, og vi oplever som regel at være lige udfordrede i mødet med hinanden.

På denne kursusdag præsenteres grundlæggende autismeforståelse, så der gennem øget indsigt skabes større forståelse for autistisk tænkning og adfærd. Der præsenteres også konkrete tilgange og redskaber, som kan anvendes i samarbejdet. Kursusdagen indeholder bl.a.:

  • Præsentation af diagnosekriterier og autismekarakteristisk adfærd
  • Introduktion til forklaringsmodeller, der kan skabe forståelse for den autistiske adfærd
  • Fokus på kommunikation – hvorfor bliver det svært, og hvad kan man gøre for at blive bedre til at kommunikere med autistiske mennesker?
  • Viden om hvorfor motivation er det altafgørende afsæt for det gode samarbejde
  • Fokus på kontekstafklaring – hvorfor er det vigtigt, og hvordan gør man? 

Dag 2: Autisme og angst 

Autisme er ofte ledsaget af tilstødende problematikker, og tilbøjeligheden til ængstelighed eller decideret angst ses hos mange. Angstsymptomerne kan være meget invaliderende, og derfor er det vigtigt at forstå angsten for at kunne tilbyde relevant hjælp og støtte. Kursusdagen indeholder bl.a.: 

  • Viden om hvorfor autistiske mennesker er mere sårbare for at udvikle tilstødende problematikker
  • Præsentation af angstsymptomer og angstdiagnoser
  • Viden om angstens udtryk
  • Præsentation af tilgange og metoder, der kan være hjælpsomme

 

Køb kurset i Aarhus her

Køb kurset i København her

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883