ADHD og andre adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser

Forstyrrende adfærd, aggressive udbrud eller manglende følelser for andre. Det er nogle af de træk, der kan kendetegne børn og unge – og voksne – med adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser.

Forstyrrelserne opstår og udvikler sig, mens man er barn eller ung. Det gælder for ADHD – den mest udbredte diagnose blandt børn og unge – og for de øvrige diagnoser i denne kategori: adfærdsforstyrrelser, følelsesmæssige forstyrrelser, sociale forstyrrelser og forskellige andre forstyrrelser.

ADHD og andre hyperkinetiske forstyrrelser

ADHD er den hyppigste diagnose blandt børn og unge. Det er især drenge (og mænd), der får ADHD. ADHD er en forkortelse for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Tidligere blev forstyrrelsen kaldt for DAMP.

Forstyrrelsen betyder for mange store udfordringer i forhold til fx hukommelse, indlæring og abstrakt tænkning. Det er en udfordring, der skal tænkes ind i fx undervisningssituationer og i sociale kontaktflader med andre. 

Forstyrrelsen betyder også for mange store udfordringer i forhold til at dæmpe impulser og sortere i forskellige stimuli. Dette kan komme til udtryk som en oplevelse af et meget stort indre kaos og også komme til udtryk i urolig og til tider voldsom udadreagerende adfærd da det der for de fleste er ganske almindelige hverdagssituationer kan opleves som meget frustrerende eller indeholde for mange modsatrettede krav. 

I puberteten kan der falde mere ro på personen, men voksne kan også være præget af sygdommen med fx rastløs uro eller overtrædelse af sociale normer til følge.

ADHD forekommer i alle sværhedsgrader, og man kan derfor også have det i meget mild form.

Symptomer på ADHD

ADHD og andre hyperkinetiske forstyrrelser viser sig ved en kombination af:

  • opmærksomhedsproblemer
  • hyperaktivitet
  • impulsiv adfærd

Man kan inddele de hyperkinetiske forstyrrelser på tre typer:

  • Overvejende uopmærksomhedstype (ADD).
  • Overvejende hyperaktivitets-/impulsivitetstype (HD).
  • Kombineret type (ADHD)

ADHD opstår i den tidlige barndom, typisk inden for de første fem år, fortsætter op gennem skolealderen og kan medføre vanskeligheder i forhold til fx skolegang.

Der følger ofte andre problemer med ADHD som bevægelsesvanskeligheder, adfærdsforstyrrelse, indlæringsproblemer, tics, følelsesmæssige problemer, autismelignende vanskeligheder eller depression.

Desuden skal vanskelighederne ses i flere situationer, fx i skole, hjem og fritidsinstitution.

For at man kan tale om ADHD hos voksne, skal symptomerne være til stede før 7-års alderen og skal vare i mindst seks måneder.

Årsag til ADHD

ADHD opstår som følge af en fejludvikling eller umodenhed i hjernen. Det bedste bud på, hvorfor man får ADHD, er en kombination af arv og miljø. Muligvis skal flere faktorer være til stede, før ADHD opstår.

Faktorerne kan være:

  • Arv
  • Påvirkninger under graviditeten (alkohol, infektioner, tobak)
  • For tidlig fødsel eller lav fødselsvægt.
  • Hjerneskade opstået i de første leveår 

Nogle miljømæssige forhold ser til gengæld ud til at kunne modvirke udviklingen af sygdommen. Det gælder fx en meget tydelig opdragelse, strukturerede og tydelige voksne og eventuel særlig kost.

Så mange har ADHD

3-5% af en børneårgang vurderes at have ADHD. En mindre del, ca. 1-2%, vil have det i svær grad. Drenge har langt hyppigere ADHD end piger. Hos piger er der mindre uro og impulsivitet (ADD).

De fleste mennesker med ADHD bliver med alderen mindre omkringfarende, og i det hele taget mildnes sygdommen. Man regner derfor med, at det kun er 3 ud af 100 voksne, der har sygdommen i mærkbar grad.

ADHD ses hos 3-4 gange så mange mænd som kvinder, men mænd kommer ofte ikke i behandling.

Behandling af ADHD

Socialpædagogiske tiltag og medicin af amfetamintypen er vigtige elementer i behandlingen af ADHD. Det er afgørende, at diagnosen stilles hurtigt, og behandlingen kommer i gang tidligt, så det ikke går ud over fx skolegang og uddannelsesmuligheder.

Hos voksne er ADHD-problemerne ofte et overset problem, fordi man tit har en anden sygdom samtidig – fx misbrug, angst eller depression – og det er den, der 'stjæler billedet'. Derfor får voksne heller ikke altid den rette behandling.

Adfærdsforstyrrelser

Børn og unge, der er aggressive og trodsige, overtræder normale sociale spilleregler og udviser manglende følelse for andre, kan have en adfærdsforstyrrelse. Adfærdsforstyrrelser kan ikke sammenlignes med den almindelige oprørstrang i barndommen og ungdommen. Adfærden er grovere.

Tilstanden kan fortsætte hos den voksne som en dyssocial personlighedsstruktur – med fortsat grænseoverskridende opførsel og manglende indlevelsesevne.

Adfærdsforstyrrelser kan opdeles i forskellige former:

  • Ikke-socialiseret adfærdsforstyrrelse, som er den sværeste form og omfatter forstyrrelser i forholdet til alt og alle.
  • Socialiseret adfærdsforstyrrelse, hvor barnet kan vise tilpasning i forhold til familie eller jævnaldrende.
  • Oppositionel adfærdsforstyrrelse, som sædvanligvis ses hos mindre børn og er den mildeste form.

Man skønner, at 2-5% af børn har en adfærdsforstyrrelse og har problemer med at følge skolegangen eller de normale trin i udviklingen mod at blive voksen. Diagnosen kræver ofte psykologisk og specialpædagogisk behandling.

Emotionelle forstyrrelser

Emotionelle – følelsesmæssige – forstyrrelser opstået i barndommen dækker over forskellige angsttilstande. Det kan være ekstrem separationsangst, hvor et barn konstant er bange for at være væk fra fx far og mor og ofte ikke har lyst til at gå i skole (skolefobi). Fobisk angsttilstand og generaliseret angsttilstand optræder ofte i en særlig form i barndommen – og hører derfor under denne diagnose. Læs mere om angst-diagnoserne her

Sociale forstyrrelser 

Når barnet har en afvigende måde at fungere på i sociale sammenhænge, kan der være tale om sociale forstyrrelser. Forstyrrelsen er opstået tidligt i barndommen.

Reaktiv tilknytningsforstyrrelse viser sig ved, at barnet er ængsteligt, på vagt eller trækker sig tilbage fra andre mennesker. Barnet kan også være aggressiv over for andre. Forstyrrelsen optræder ofte ved omsorgssvigt, vanrøgt eller mishandling. 

Uselektiv, uhæmmet tilknytnings- eller kontaktform dækker over ukritisk kontakt og opmærksomhedssøgende adfærd. Barnet har ingen situationsfornemmelse og har tendens til at være 'klæbende' i adfærd og holdning – helt til skolealderen.

Andre adfærdsmæssige og emotionelle forstyrrelser

Disse forstyrrelser viser sig typisk i barndommen i form af: 

  • ufrivillige muskeltrækninger
  • tics
  • talebesvær i form af stammen
  • ejendommelige bevægelsesforstyrrelser, f.eks. rokken eller nikken
  • spiseforstyrrelser
  • vandladning (enuresis) eller afføring i tøjet eller andre upassende steder (encoprese) efter normal renlighedsalder

Psykiske lidelser eller forstyrrelser, som ikke kan klassificeres nærmere

Denne opsamlingsgruppe omfatter lidelser eller tilstande, som ikke opfylder kriterierne for diagnoser i de foregående hovedgrupper. Man kan være nødt til at bruge denne kategori, hvis personen fx ikke kan eller vil oplyse nærmere om, hvad der er i vejen eller afbryder en konsultation. Bruges også ved fx mental observation.

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden