Behandling af ADHD hos voksne

Voksne med ADHD har særlig gavn af en behandling, der kombinerer medicin, adfærds-terapi og social færdighedstræning.

Af professor, overlæge Per Hove ThomsenAarhus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov

ADHD starter i barndommen og er karakteriseret ved tre kernesymptomer: koncentrationsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet. Symptomerne er udtalte og har væsentlig indflydelse på barnets sociale og faglige funktion. Hos omkring halvdelen af børn med ADHD fortsætter vanskelighederne op i voksenlivet.

Kernesymptomerne

Koncentrationsvanskelighederne betyder, at den voksne med ADHD kan have svært ved at huske f.eks. aftaler og er præget af manglende tidsfornemmelse. Han – 3-4 gange så mange mænd som kvinder har ADHD – kan have vanskeligt ved at koncentrere sig i længere tid, f.eks. at se en hel biograffilm.

Hyperaktiviteten er mindre udtalt hos voksne end hos børn. Ofte erstattes den af en indre uro og rastløshed, når man bliver voksen, og mange har gang i flere aktivi-teter på én gang og mister nemt overblik-ket. Andre kører måske for hurtigt og aggressivt i trafikken.

Hos den voksne med ADHD viser impulsiviteten sig ved, at personen har svært ved f.eks. at vente på, at det bliver hans tur. Han kan nemt virke opfarende og tænder nemt af på små ting. Han har generelt svært ved at udsætte egne behov og er ofte her og nu-præget. Det betyder, at alle planer skal føres ud i livet med det samme. Over for andre kan han virke grænseoverskridende, meget talende og dominerende. Han får let sociale vanskelig-heder i forhold til andre, fordi han har svært ved at fornemme andres grænser og derved ofte utilsigtet kommer til at vade ind over dem.

Følelsesmæssigt vil den voksne med ADHD ofte være svingende, ligefrem ustabil. Stemningen kan gå fra tristhed og opgivenhed til en løftet, nærmest manisk tilstand. Tendensen til humørsvingninger og manglende stabilitet gør den voksne med ADHD uforudsigelig i andres øjne og kan give problemer i fællesskabet med andre.

At stille diagnosen

At stille diagnosen ADHD i voksenlivet kan være vanskeligt. Mange af de typiske ADHD-symptomer ses også i perioder hos raske mennesker og kan således være udtryk for variationer i den normale adfærd. Billedet kompliceres yderligere af, at mange voksne med ADHD også har andre psykiatriske diagnoser. Det kan værer svært at vurdere, hvad der skyldes ADHD, og hvad der skyldes f.eks. angst, depression, mani eller borderline.

En detaljeret udviklingshistorie er vigtig, når man skal diagnosticere ADHD. Oplysninger fra patienten selv må gerne suppleres af information fra pårørende, der har indgående kendskab til patientens barndom og ungdom. Man vil fokusere på den motoriske udvikling i den tidlige barndom, udvikling af sproglige færdigheder, legeevnen og koncentrationsevnen.

Man kan også anvende spørgeskemaer, når man vil se, hvilke symptomer personen har, men spørgeskemaer kan ikke stå alene i udredningen af ADHD. Der foreligger p.t. retningslinjer for udredning og behand-ling af børn og unge med ADHD, men ikke tilsvarende danske retningslinjer for udredning og behandling af voksne.

Behandling af ADHD

Et vigtigt element i behandlingen af ADHD hos voksne er psykoedukation (grundig orientering eller undervisning om sygdommen), rådgivning og vejledning til såvel patient som pårørende samt individuel støtte, evt. i form af kognitiv træning. Også medicin indgår i behandlingen af ADHD.

Medicinsk behandling kan mindske mange af kernesymptomerne ved ADHD, men giver ikke de konkrete strategier og færdigheder, der er nødvendige for at håndtere de funktionsvanskeligheder, som ADHD giver. Voksne med ADHD har ofte haft markante vanskeligheder siden den tidlige barndom og har levet med en konstant oplevelse af frustration, mang-lende effektivitet, nederlag og skuffelser.

Multimodal behandling

Den såkaldte multimodale behandling anser man for at være den mest hensigtsmæssige og effektive. Den kombinerer medicin, psykoedukation, kognitiv adfærds-terapi, social færdighedstræning, coaching og tilpasning af skole og arbejde.

De få eksisterende behandlingsstudier af voksne med ADHD tyder på, at færdig-hedsbaserede psykoterapeutiske behand-lingsformer, dvs. forskellige former for kognitiv adfærdsterapi, er virksomme og ofte bør være første valg af behandling. Det er vigtigt at fokusere på personens jobfunktion eller uddannelsesforløb og her hjælpe vedkommende til at udvikle strategier (tidsstyring, planlægning, økonomistyring), der kompenserer ved at skabe den nødvendige struktur i dagligdagen.

Ud over metoder, som specifikt retter sig mod kernesymptomerne ved ADHD, vil det ofte være nødvendigt at arbejde med de følelsesmæssige problemer, f.eks. lavt selvværd, følelse af skam samt depression og angst. ADHD er en livslang forstyrrelse, der påvirker alle områder af livet.

Medicinsk behandling

Flere og flere voksne med ADHD får medicinsk behandling. De forskellige former for medicin mod ADHD falder i to hovedgrupper: de centralstimulerende og de antidepressive midler. Behandlingen er velkendt, især inden for børneområdet, hvor man har kendt til brugen af centralstimulerende midler siden 1940.

De centralstimulerende midler (kendt som Ritalin og Concerta) indvirker på det signalstof i hjernen, som hedder dopamin. Medicinen sænker aktivitetsniveauet, reducerer impulsiviteten og aggressionen og øger koncentrationsevnen. Stofferne findes i en form for depotpræparater, som virker 6-10 timer, hvorefter virkningen fortager sig.

Stofferne har bivirkninger, der dog sjældent er meget generende. I nogle tilfælde er bivirkningerne dog så store, at man må vælge en anden stoftype i behandlingen. De hyppigste bivirkninger er nedsat eller manglende appetit, søvnproblemer, mave- og hovedpine og hjertebanken. Endvidere er stofferne potentielt misbrugsstoffer, og kan misbruges enten af patienten selv eller af andre.

Indimellem vælges en anden slags præparat i behandlingen af ADHD. Stoffet atomoxetin (Strattera) virker via signalstoffet noradrenalin. Hvor centralstimulerende stoffer virker her og nu (efter ca. 15 min.) og som nævnt virker så længe, de er i kroppen (6-10 timer), virker Strattera på døgnbasis. Det kan gives i en eller to daglige doseringer, men virkningen indtræder oftest først efter flere uger.

Hos nogle mennesker med ADHD kan det ikke-centralstimulerende stof atomoxetin være en fordel, dels fordi atomoxetin ikke kan misbruges, dels fordi det kan være en fordel til personer, der også har f.eks. Tourettes syndrom (ufrivillige bevægelser og lyde), angst eller depressive symptomer.

De hyppigst beskrevne bivirkninger ved atomoxetin er nedsat appetit, mavesmerter, kvalme og svimmelhed, søvnløshed og opstemthed. Den beskrevne kvalme og opkastning ses hyppigst i starten af behand-lingen, men forsvinder på længere sigt.

Indtager man medicin i en lang årrække, bør man gå til kontrol hos egen læge eller hos en psykiater.

Hvor skal voksne henvende sig?

Hvis man har mistanke om, at man selv eller ens familiemedlem lider af ADHD, bør man opsøge sin egen læge. Den praktiserende læge kan foretage en forhåndsvurdering af, om diagnosen er sandsynlig, og vurdere, hvilken form for behandling der skal til. Afhængigt af symptomernes sværhedsgrad og personens funktionsniveau i øvrigt (familiemæssige ressourcer, arbejde, uddannelse mv.) skal der tages stilling til, om medicin og psykosocial intervention er nødvendigt. I mange tilfælde vil en henvisning til en psykiater være hensigtsmæssigt, ligesom der i nogle tilfælde vil være brug for, at socialforvaltningen bliver involveret.

Nogle voksne vil have glæde af at opsøge en psykolog med speciale i kognitiv adfærdsterapi og der få kognitiv træning. For de fleste vil der være tale om livslange udfordringer, som man kan afhjælpe eller mildne ved en psykosocial indsats, og som kan reduceres med medicinsk behandling.

Med den rette støtte og behandling, såvel psykosocialt som medicinsk, kan langt de fleste mennesker med ADHD fungere i dagligdagen. De fleste kan komme til at trives både socialt og fagligt, i privat-livet sammen med deres børn og andre pårørende og på arbejdsmarkedet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden