Er det ADHD eller borderline?

Personlighedsforstyrrelsen borderline og ADHD minder om hinanden og bliver undertiden forvekslet. Men der er tale om to grundlæggende forskellige forstyrrelser, og det er afgørende vigtigt for behandlingen, at man stiller den rigtige diagnose.

Hvad er borderline?

Personlighedsforstyrrelsen borderline er karakteriseret ved forstyrrelser, som opstår, når personen føler sig presset f.eks. af en indre smerte eller af angstfyldte følelser.

Forstyrrelserne viser sig på fem centrale områder. Der er tale om:

  • Forstyrrelser i evnen til at hæmme sine impulser og styre sin opmærksomhed. Når personen kommer i kontakt med smerte- eller angstfyldte oplevelser, vil han eller hun ikke kunne modstå impulsen til at flytte sin opmærksomhed over på noget, der kan ’overdøve’ disse oplevelser. Det kommer f.eks. til udtryk i impulsive selvdestruktive handlemønstre, overforbrug af penge, sex-, alkohol- eller stofmisbrug eller overspisning.
  • Forstyrrelser i evnen til at regulere følelser. Personen har pludselige og voldsomme følelsesmæssige reaktioner, som f.eks. intens tristhed, irritabilitet, angst, vrede og tomhedsfølelse.
  • Forstyrrelser i oplevelsen og forståelsen af egne og andres handlinger. Det viser sig ved en unuanceret ”sort-hvid” måde at tænke på og som mistænksomhed over for andre, usikkerhed på sig selv og svigt i realitetstestningen, altså den testning af ens oplevelser af, hvad der er virkeligt, og hvad der er uvirkeligt.
  • Forstyrrelser i relationen til andre. Ofte har personen ustabile, intense og stormfulde forhold præget af skiftevis idealisering og devaluering. Personen gør sig desuden desperate anstrengelser for at undgå at blive forladt og har en udpræget angst for at være alene.
  • Forstyrrelser i identitetsfølelsen, som viser sig ved usikkerhed i forhold til, hvem man er som person, en svingende oplevelse af andre samt skiftende mål i tilværelsen.

Ligesom ved andre personlighedsforstyrrelser kan der allerede i barndommen og den tidlige ungdom være tegn på, at personen mistrives i hjemmet, i skolen eller med vennerne. Personen kan også have en tiltagende oplevelse af at være anderledes. Midt i teenagealderen begynder problemerne at tage form, men vil ofte kunne forveksles med almindelige teenageproblemer, f.eks. impulshandlinger, alkohol og eksperimenter med stoffer til fester, flere forskellige kærester og kæresteproblemer, hyppige pludselige humørskift, skoletræthed, skiftende karriereplaner og usikkerhed om hvem, man er, og hvad, man vil med sit liv.

Det er ofte først, når personen er midt i 20’erne, at problemerne er så udtalte, at personen selv eller omgivelserne overvejer at søge behandling. Modsat sine jævnaldrene vil personen med borderline typisk stadig have mange problemer med kæresteforhold, endnu ikke have et stabilt job eller være i gang med en uddannelse. Personen vil typisk også være hypersensitiv over for andres negative reaktioner og vil selv reagere følelsesmæssigt voldsomt, være jaloux i kæresteforhold og have svært ved at kontrollere sin vrede. Han eller hun vil også prøve at ‘skubbe’ sin usikkerhed og indre smerte væk med selvdestruktive impulshandlinger, f.eks. ved at drikke sig fra sans og samling, ryge sig skæv eller have sex med fremmede. Selvhadet og ulykkeligheden over at føle sig forkert og mislykket kan føre til selvskadende handlinger og selvmordsforsøg.

Hvad er ADHD?

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er karakteriseret ved problemer inden for tre kerneområder: opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og nedsat impulskontrol.

Kernevanskelighederne er tydeligt til stede allerede i syv-års-alderen, men meget tyder på, at nogle af vanskelighederne kan ændre sig frem til voksenalderen. Nogle har dog de samme vanskeligheder hele livet.

Opmærksomhedsvanskeligheder viser sig ved, at personen har problemer med at afslutte ting, lytte til andre og planlægge aktiviteter. Han eller hun glemmer aftaler og ting, distraheres let og er uopmærksom eller overopmærksom på detaljer.

Uro i hænder og fødder er udtryk for hyperaktiviteten. Personen  kan ikke sidde eller stå stille i længere tid, kan ikke vente på, at det bliver hans eller hendes tur, afbryder eller blander sig, afslutter andres sætninger eller snakker meget, hvilket alt sammen er udtryk for nedsat impulskontrol. Generelt bliver hyperaktiviteten mindre med årene og får typisk mere karakter af en konstant følelse af rastløshed og vanskelighed eller ubehag ved at slappe af. Det kommer f.eks. til udtryk ved et generelt højt aktivitetsniveau. Personen skifter måske hyppigt job, har flere jobs på én gang eller arbejder mange timer ad gangen. Han eller hun har også en tendens til at engagere sig i den ene aktivitet efter den anden. Hyperaktiviteten kan give store problemer i forhold til kæreste, familie og venner, der ikke orker at følge personen i det høje aktivitetsniveau, og som frustreres over de mange skift, eller at der aldrig er ro omkring personen.

Problemerne med nedsat impulskontrol er tæt knyttet til personens lave frustrationstolerance. Denne grundlæggende vanskelighed ændrer karakter i voksenalderen og kan have alvorlige konsekvenser. For eksempel kører personen for stærkt i bil, kører over for rødt, siger sit job op i frustration uden at have noget alternativ, afslutter et parforhold eller venskab i et skænderi eller mister besindelsen over for et barn.

Opmærksomhedsvanskelighederne forbliver uændrede gennem livet, men er ofte et større handicap som voksen, hvor kravene til at kunne organisere og planlægge øges. En del voksne med ADHD formår at finde en livsstil, hvor disse evner ikke er så nødvendige. De læser f.eks. ikke bøger, undgår stillesiddende eller rutineprægede aktiviteter og vælger job, som ikke kræver, at man skal være opmærksom eller koncentreret i længere tid.

Andre oplever store problemer med at organisere og planlægge deres tid. De glemmer aftaler, mister ofte deres pung og nøgler og glemmer indkøbsposerne i butikken. De har svært ved at gå i gang med og gennemføre en opgave, f.eks. rengøring. Undertiden bliver personer med ADHD så optaget at noget, at de glemmer tid og sted, og altså ikke er i stand til at skifte fokus, selv om det faktisk er nødvendigt. En patient fortalte, at hun kørte ræs med sin datter på bagsædet. Datteren skreg af angst, men patienten var ude af stand til at skifte fokus fra kørslen til datteren, før hun var i mål. Hun ænsede end ikke datterens råb.

Samlet set kan de nævnte vanskeligheder resultere i, at personen har store problemer med at få sit liv til at fungere. Dertil kommer de mange situationer i hverdagen, der i længden har store økonomiske omkostninger og er dybt frustrerende. Personer med ADHD er derfor ofte også præget af pludselige stærke humørskift og lavt selvværd, og der er stor risiko for, at personen udvikler alkohol- og stofmisbrug, både som en måde at dulme oplevelsen af fiasko på, og som en måde at finde ro på.

Sammenfald og afgørende forskelle

Sammenfaldene mellem de to forstyrrelser fører undertiden til, at man forveksler dem. Hvis der ikke foreligger undersøgelser, diagnostiske overvejelser eller ligefrem sagsakter fra barndomsårene, kan det være vanskeligt at få tilstrækkelig præcis information om, hvilke vanskeligheder personen havde som barn. Havde personen f.eks. opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og nedsat impulskontrol allerede i 7-års-alderen? Eller var de problemer, personen havde som barn, snarere udtryk for mistrivsel?

For begge forstyrrelser gælder det, at personens egen erindring fra de tidlige år ofte er sparsom eller helt fraværende. Og ofte er det ikke muligt at få fyldestgørende oplysninger fra de nære pårørende, da personens historie er præget af mange konflikter i familien, vanskeligheder i sociale sammenhænge og i skolen.

Når man skal skelne de to forstyrrelser fra hinanden, er det vigtigt at være opmærksom på de grundlæggende forskelle: ADHD er en neuropsykiatrisk forstyrrelse, dvs. en forstyrrelse, der opstår som følge af en fejludvikling eller umodenhed i hjernen. Borderline er derimod en emotionel forstyrrelse i personligheden, dvs. en forstyrrelse, der har baggrund i vanskeligheder ved at håndtere og regulere især smertefulde og angstfyldte følelser. Borderline kommer hovedsagelig til udtryk, når personen føler sig presset følelsesmæssigt. Det betyder, at forstyrrelserne i impuls- og opmærksomhedskontrollen hænger tæt sammen med, om personen er emotionelt påvirket, mens de samme forstyrrelser hos personen med ADHD er til stede, uanset om han eller hun er emotionelt påvirket.

Dertil kommer, at impulsiviteten grundlæggende er meget forskelligartet ved de to forstyrrelser. Ved ADHD’en er impulsiviteten usammenhængende og formålsløs, mens den ved borderline er forbundet med at ‘overdøve’ svære følelser ved hjælp af selvdestruktive impulshandlinger.

Relationer

På samme måde har de relationelle problemer ved borderline baggrund i emotionelle forhold: ekstrem sensitivitet over for reelt eller forestillet svigt og afvisning, idealisering og devaluering, angsten for at blive forladt eller at være alene. Alt sammen forhold, der før eller siden fører til skænderier og konflikter.

Ved ADHD skyldes problemer med relationer som regel den nedsatte impulskontrol: utålmodighed med andres 'langsommelighed' og 'omstændighed', afbrydelser og det at miste besindelsen. Disse forhold kan af omgivelserne opleves som en manglende sensitivitet over for andres følelser og kan resultere i konflikter og afbrudte forhold. Personer med ADHD er typisk ikke angste for at være alene eller for at blive forladt, men de kan opleve en afhængighed af andre, fordi andre hjælper dem med at organisere og strukturere tilværelsen. Undertiden vælger personer med ADHD enspændertilværelsen, fordi relationer opleves som besværlige.

Humørskift

Mens de pludselige og stærke humørskift hos personer med borderline ofte er knyttet til emotionelle forhold i relation til andre, er de hos personer med ADHD typisk knyttet til svigt i opmærksomheden og nedsat impulskontrol. Personer med ADHD vil generelt blive beskrevet som charmerende, naivt entusiastiske og sprudlende. Men når de bliver ofre for deres egne opmærksomhedssvigt eller reagerer på grund af deres lave frustrationstærskel og pludseligt mister besindelsen, bliver de efterfølgende ofte ulykkelige og demoraliserede. Det kan f.eks. være, når man for tredje gang på en uge skal have fat i en låsesmed, fordi man har smækket sig ude (opmærksomhedssvigt) og derfor ikke har råd til tøj til ungerne. Eller når man pludselig skælder sit barn ud (lav frustrationstærskel), fordi barnet ikke kan få figuren i playstationspillet til at hoppe rigtigt – og barnet begynder at græde.

Oplevelsen af sig selv og andre

Hos personer med borderline er forstyrrelser i oplevelsen af egne og andres handlinger, de periodiske svigt i realitetstestningen samt tendensen til selvskade og selvmordsforsøg knyttet til oplevelsen af et følelsesmæssigt pres. Derimod kan personer med ADHD udvise ringe dømmekraft under stress, ligesom deres funktions-niveau reduceres, men de har ikke som sådan forstyrrelser i oplevelsen af sig selv og andre, ligesom de typisk ikke forsøger at begå selvmord eller på anden måde gør skade på sig selv.

De mange drastiske skift i livsstil, ustabile uddannelses- og arbejdsforhold er ved ADHD typisk knyttet til den nedsatte impulskontrol, men også til opmærksomhedsvanskelighederne. Det skyldes, at personer med ADHD ofte søger stimulation og udfordringer for at komme væk fra rutinen og kedsomheden. Ved borderline hænger ustabiliteten derimod typisk sammen med identitetsusikkerhed og en manglende tro på sig selv.

Alkohol- og stofmisbrug

Mennesker med ADHD eller borderline har stor risiko for at udvikle alkohol- og stofmisbrug, men igen er der forskel på, hvorfor det opstår, og hvordan alkohol og stoffer påvirker. Ved borderline vil misbruget typisk være knyttet til personens vanskelighed ved at håndtere og regulere smertefulde og angstfyldte følelser. Misbruget kan ses som et forsøg på for en tid at 'glemme' svære følelser. Hos personer med ADHD vil misbruget derimod typisk være knyttet til den indre uro og til opmærksomhedsvanskelighederne. Mange personer med ADHD fortæller, at alkohol og psykoaktive stoffer dæmper den indre uro og gør dem i stand til f.eks. at følge med i en samtale uden at blive distraheret.

Tvivl om behandlingen

Som det fremgår, er ADHD og borderline to grundlæggende forskellige forstyrrelser, som derfor skal behandles forskelligt. Borderline behandles primært med psykoterapi, mens ADHD primært behandles med medicin og psykoedukation.

Man kan dog komme i tvivl om behandlingen i de tilfælde, hvor ADHD-diagnosen ligger fast, men personen samtidig og måske primært klager over emotionelle problemer. Det siger sig selv, at personer med ADHD også kan have personlighedsmæssige vanskeligheder, der har baggrund i svære følelsesmæssige oplevelser: talrige svigt og afvisninger, besvær med at få livet til at fungere og lavt selvværd.

Man kan derfor med rette spørge, om det er muligt at have begge forstyrrelser, og om ADHD udgør en risiko for, at man senere udvikler borderline personlighedsforstyrrelse. Den aktuelle forskning giver ikke noget entydigt svar, da de få undersøgelser, der peger på muligheden for at have begge forstyrrelser, er både små og usikre. Dertil kommer, at den organiske baggrund for ADHD formelt set udelukker en personlighedsforstyrrelses-diagnose. Som udgangspunkt må man derfor i et sådant tvivlstilfælde anbefale den primære behandling for ADHD. Sekundært kan man supplere med psykoterapeutisk behandling af de personlighedsmæssige vanskeligheder.

Af psykolog Rikke Bøye, supervisor og specialist i psykoterapi, Klinik for Personlighedsforstyrrelser, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden