12.JUN.2018

Body Dysmorphic Disorder (BDD)

I betragtning af den betydning fysisk skønhed i dag tillægges i mange medier, er det ikke overraskende eller ualmindeligt at være utilfreds med (dele af) sit udseende. Hvis man lider af BDD, vil utilfredsheden med og bekymringerne om ens kropsbillede og udseende dog være overdrevne og fylde så meget, at det bliver invaliderende og kan være svært at leve et almindeligt liv med skole, arbejde og sociale relationer.

Hvad er Body Dysmorphic Disorder?

Body Dysmorphic Disorder(BDD) er en diagnose i det amerikanske diagnosesystem, DSM-5 (American Psychiatric Association, 2013), og er i det internationale diagnosesystem, ICD-10, som benyttes i Danmark, kategoriseret under helbredsangst (WHO, 2016).

Generelt er de offentliggjorte undersøgelser af BDD baseret på få personer, og man skal derfor være forsigtig med at konkludere for meget ud fra dem.  

BDD opstår som regel i ungdomsårene og er karakteriseret ved en overdreven og hæmmende optagethed af indbildte fejl eller små fysiske afvigelser ved ens udseende, som ikke bemærkes af andre. Optagetheden af de opfattede ”fejl” ved udseendet medfører tidskrævende ritualersamt undgåelse af bestemte ting og situationer, hvilket fører til en forringet livskvalitet og gør det svært at fungere socialt(American Psychiatric Association, 2013). 

Personer der lider af BDD har en tendens til at sætte lighedstegn mellem attraktivitet og kompetencer. Et studie har desuden vist, at personer med BDD sandsynligvis er mere tilbøjelige end andre til at bemærke mindre afvigelser fra skønhedsstandarder. De undervurderer endvidere deres eget udseende, mens de overvurderer andres (Feusner JD et al., 2010). 

BDD beskrives af nogle som en skjult psykisk sygdom, da mennesker som lider af BDD ofte er flove over, hvordan de har det og derfor sjældent søger hjælp i sundhedsvæsenet (Panayi A, 2015). Når de møder sundhedsprofessionelle, er de derfor ofte tilbøjelige til i stedet at klage over sekundære symptomer på depression og social angst, som de føler er mindre stigmatiserende (NICE, 2005). 

Et systematisk review fra 2015 viser, at en relativt stor del af de personer, der anmoder om at få foretaget kosmetisk kirurgi har symptomer på BDD. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at BDD er mere almindeligt hos personer, der får foretaget kosmetiske indgreb. Årsagen kan også være, at personer med BDD føler sig mere trygge ved at udtrykke deres bekymringer til plastikkirurger, fordi de ikke føler, at plastikkirurger vil være ligeså fordømmende over for deres bekymringer om deres udseende, som de forestiller sig fx læger og/eller psykiatere vil være det (Panayi A, 2015).

Hvor mange har BDD?

Befolkningsundersøgelser har fundet en forekomst på 1,8 % i Tyskland (Buhlmann et al., 2010) og 2,4 % i USA (Koran LM et al., 2008). Studier, der har undersøgt kønsforskelle i forekomsten af BDD finder forskellige resultater, hvor de fleste peger på, at BDD forekommer hyppigere hos kvinder, eller at det forekommer nogenlunde lige hyppigt blandt mænd og kvinder. Desuden peger nyere forskning på, at BDD er underdiagnosticeret i sundhedssystemet (Veale D et al., 2016).

Hvad er symptomerne på BDD? 

Mennesker der lider af BDD har en forvrænget kropsopfattelse samt tendens til – i overdreven grad – at fokusere på mindre fejl eller afvigelser i deres fremtoning frem for at se på helheden, hvilket er medvirkende til at udløse skam og flere bekymringer vedrørende deres udseende (American Psychiatric Association, 2013).

Alle dele af kroppen eller udseendet kan være årsag til bekymring, men de mest almindelige bekymringer vedrører hovedet eller ansigtet og i særlig grad huden, næsen eller håret. Det kan fx være bekymringer om bleghed, akne eller rynker, at næsen ikke er lige, eller at håret er for tyndt. De kan også være bekymrede over mangel på symmetri eller over generelt ikke at være attraktive (American Psychiatric Association, 2013). I mange tilfælde vil der være bekymringer om flere kropsdele samtidigt (NICE, 2005).

Personer med BDD kan i gennemsnit bruge 3-8 timer om dagen på at tænke på eller diskutere deres indbildte fejl. Mange har desuden tvangslignende adfærd, hvor de gentagne gange tjekker fejlen i spejlet, sammenligner sig selv med andre, overdriver personlig pleje eller forsøger at skjule fejlen i sociale sammenhænge, fx ved hjælp af makeup, tøj eller kropsholdning. Denne tidskrævende adfærd medfører angst og lidelse, og gør det svært at leve et almindeligt liv (American Psychiatric Association, 2013). 

Hvilke sygdomme og tilstande kan optræde sammen med BDD?

Mennesker der lider af BDD har ofte også andre psykiske lidelser. Særligt OCD (Obsessive-Compulsive Disorder), depression, social angst og personlighedsforstyrrelser forekommer hyppigt sammen med BDD (American Psychiatric Association, 2013).  

Hvilke årsager og risikofaktorer ses der ved BDD? 

Som ved de fleste andre psykiatriske lidelser antages BDD at være et resultat af et komplekst samspil af forskellige faktorer, herunder genetiske faktorer, miljømæssige påvirkninger og personlighedstræk. Da forskningen på området endnu er mangelfuld, er det dog stadig meget uklart, hvad der forårsager BDD (Feusner JD et al., 2010), men følgende faktorer antages at spille en rolle: 

  • Følsomheden overfor at udvikle BDD kan være arvelig. Tvillingestudier viser, at hvis man har forældre eller søskende med BDD, er risikoen for at udvikle BDD øget. Flere personer med BDD har også et nært familiemedlem med lidelsen OCD, hvilket tyder på, at der er en delt arvelighed mellem BDD og OCD (Feusner JD et al., 2010, Browne HA et al, 2014). 
  • Nogle studier viser, at der kan være en sammenhæng mellem BDD og seksuelt og/eller følelsesmæssigt misbrug samt fysiske overgreb i barndommen (Feusner JD et al., 2010). 
  • Drillerier og mobning relateret til udseendet, fx akne, kan også være en risikofaktor (Feusner JD et al., 2010). 
  • Desuden peger nogle studier på, at personer med BDD er meget perfektionistiske og har en øget æstetisk følsomhed (dvs. opmærksomhed på og påskønnelse af skønhed og harmoni). Det er dog svært at afgøre, hvorvidt dette er medvirkende til at forårsage BDD, eller om det snarere er et resultat af at have lidelsen (Feusner JD et al., 2010).

Angstbogen - symptomer, årsager og behandling

Når angsten rammer, kan den lamme følelser, tanker og handlinger. Årsagen til angsten er oftest ukendt. Man kan ikke helt præcist sætte en finger på, hvorfor man er angst; hvor angsten kommer fra. Men der er noget at gøre ved det.

Angst kan lamme følelser, tanker og handinger. Alle mennesker kender til angst, men ikke mindre end 350.000 danskere lider af sygelig angst i løbet af et år. 

Bogen er skrevet af en tværfaglig gruppe af eksperter. Og den henvender sig bredt til mennesker med angst, pårørende, fagfolk af enhver kategori og ikke mindst til alle, der gerne vil vide mere om de former for angst, vi alle kan møde hos os selv eller vores nærmeste. 

 

Køb bogen - al overskud går til arbejdet for et godt liv til flere

Hvordan behandles BDD? 

Til behandling af moderat BDD anbefales kognitiv adfærdsterapi eller antidepressiv medicin. I de tilfælde, hvor funktionsniveauet er påvirket i svær grad anbefales en kombination af antidepressiv medicin og kognitiv adfærdsterapi. Til børn og unge anbefales som udgangspunkt kognitiv adfærdsterapi, og hvis dette ikke afhjælper symptomerne, bør antidepressiv medicin tilbydes samtidig. Den kognitive adfærdsterapi skal udføres af behandlere, som har kendskab til BDD samt eksponering og responshindring (NICE, 2005). 

Eksponering og responshindring vil sige, at den BDD-ramte gradvist udsættes for en frygtet situation og lærer ikke at handle på den med sikkerhedsadfærd eller undgåelse. Det kunne eksempelvis være at lægge makeup på den halve tid eller at begrænse den tid, der bruges på at sammenligne sit udseende med andres på de sociale medier. For at hjælpe personen med at håndtere disse situationer arbejdes der på at finde hjælpsomme tanker, som kan udfordre de kritiske tanker, patienten lider af. Derudover går en del af behandlingen ud på, at den ramte lærer om sin egen tilstand, og hvad der er medvirkende til at vedligeholde tilstanden (psykoedukation).

Kognitiv adfærdsterapi afhjælper eller lindrer hovedsymptomerne på BDD, men ser i nogle studier også ud til at afhjælpe samtidige symptomer på fx depression. Der er dog stadig behov for mere forskning i, hvad der virker, samt hvilken effekt den nuværende behandlingsform har på længere sigt (Harrison A et al., 2016).

Hvor tidligere undersøgelser har vist, at kosmetiske indgreb havde en negativ effekt på mennesker med BDD, fordi de blot blev bekymrede over noget andet i stedet eller over arrene mm. efter operationen, tyder et nyere systematisk review på, at kosmetisk kirurgi faktisk kan afhjælpe symptomerne i nogle milde og moderate tilfælde af BDD (Panayi A, 2015).

  • Referencer

    - American Psychiatric Association (2013): Diagnostic and Statisti­cal Manual of Mental Disorders, Fifth Edition. Arlington, VA, American Psychiatric Associa­tion

     

     

    - Browne, H. A., Gair, S. L., Scharf, J. M., Grice, D. E. (2014) Genetics of Obsessive-Compulsive Disorder and Related Disorders. Psychiatric Clinics of North America, September; 37(3): 319-335.

     

    - Buhlmann, U., Glaesmer, H.Mewes, R.Fama, J. M.Wilhelm, S.Brähler, E.Rief, W. (2010) Updates on the prevalence of body dysmorphic disorder: a population-based survey. Psychiatry Research, 178: 171-175.

     

     

    - Dey, J. K., Ishii, M., Phillis, M., Byrne, P. J., Boahene, K. D. O., Ishii, L. E. (2015) Body Dysmorphic Disorder in a Facial Plastic and Reconstructive Surgery Clinic – Measuring Prevalence, Assessing Comorbidities, and Validating a Feasible Screening Instrument. JAMA Facial Plastic Surgery; 17(2): 137-143.  

     

     

    - Feusner J. D., Neziroglu, F., Wilhelm, S., Mancusi, L., Bohon, C. (2010) What causes BDD: Research Findings and a Proposed Model. Psychiatric Annals; 40(7): 349–355.

     

     

    - Harrison, A., de La Cruz, L. F., Enander, J., Radua, J., Mataix-Cols, D. (2016) Cognitive-behavioral therapy for body dysmorphic disorder: A systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Clinical Psychological Review, 48: 43-51.

     

     

    - Koran, L. M., Abujaoude, E., Large, M. D, Serpe, R. T. (2008) The Prevalence of Body Dysmorphic Disorder in the United States Adult Population. CNS Spectrums; 13(4): 316–322.

     

     

    - Mack, K. og Grøholt, B. (2003) Dysmorfofobi – nytt lys på gammel sykdom. Tidsskriftet - Den Norske Legeforening, 123(6): 779-781.

     

     

    - National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) (2005) Obsessive-compulsive disorder: Core interventions in the treatment of obsessive-compulsive disorder and body dysmorphic disorder. NICE guideline (CG31)

     

     

    - Panayi, A. (2015) The prevalence of Body Dysmorphic Disorder in patients undergoing cosmetic surgery: A systematic review. Psychiatria Danubina, Vol. 27, Suppl. 1: 438-444. 

     

     

    - Veale, D., Gledhill, L. J., Christodoulou, P. and Hodsoll, J. (2016) Body Dysmorphic Disorder in different settings: A systematic review and estimated weighted prevalence. Body Image, 18: 168-186. 

     

     

    - WHO (2016): International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems 10th Revision (ICD-10). 

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883