20.JAN.2017

Panikangst

Når man har panikangst oplever man korte, men meget intense angstanfald. Anfaldene er meget ubehagelige og mange udvikler derfor en frygt for at få nye anfald, og dette kan virke hæmmende på livsudfoldelsen.

Hvor mange har panikangst?

Der er knap 2% af den europæiske befolkning, der har panikangst, målt over en 1-års periode. Andelen af kvinder med panikangst er over dobbelt så stor som andelen af mænd (Wittchen et al., 2011). 

Hvad er panikangst?

Ved panikangst optræder angsten pludseligt, og oftest uden at man kan pege på en egentlig årsag. Anfaldene er voldsomme og fysiske, og mange der oplever det første gang, tror derfor at der er noget fysisk galt, som fx en hjertesygdom. Et angstanfald kan føles som et pludseligt sammenbrud af krop og tanker. Hjertet hamrer alt for hurtigt, man bliver svimmel, kan ikke få vejret, det vender sig i maven og man ryster, sveder eller fryser. Man oplever en voldsom frygt for, hvad der sker med én, om man skal dø eller er ved at blive pludseligt sindssyg. Angstanfaldet er oftest ovre i løbet af få minutter, men man vil sædvanligvis føle sig rystet og nervøs efterfølgende.

Fordi angstanfaldet er så skræmmende og ubehageligt, udvikler der sig hurtigt en frygt for nye anfald, en såkaldt forventningsangst. Forventningsangsten er særligt forbundet med de situationer, hvor man før har fået angstanfald. Frygten for at få et nyt anfald kan med tiden blive nok til at udløse anfaldet. 

Der kan også opstå frygt for at få angstanfald i bestemte situationer, hvor man er blandt fremmede mennesker, eller hvor man ikke kan få hjælp eller komme væk. Det kan fx være offentlige transportmidler, på gaden eller i supermarkeder. I disse tilfælde har angsten også manifesteret sig som agorafobi.

Hvilke symptomer er der på panikangst?

Panikangst viser sig som tilbagevendende tilfælde af stærk panikagtig angst (panikanfald), der opstår uventet og uafhængigt af situation og omgivelser. Panikanfaldet kan vise sig som hjertebanken, trykken for brystet, kvælningsfornemmelse, svimmelhed, og følelser af uvirkelighed. Symptomerne kan ledsages af frygt for at dø, og frygt for at miste kontrollen over sig selv eller blive sindssyg (WHO, 2016). 

Patienter der kun oplever et enkelt eller få panikanfald diagnosticeres ikke med diagnosen panikangst. Enkeltstående panikanfald kan nogle gange opstå i forbindelse med depression, og depressionen anses da for at være den primære diagnose (WHO, 2016).

Køb Angstbogen og støt et godt formål

Angst kan lamme følelser, tanker og handinger. "Angstbogen" indeholder den nyeste viden om angst: den normale og den eksistentielle angst, eksamensangst, fobier og panikangst samt OCD og alle de andre former for angst, der kan ses hos børn, voksne og ældre. Der er grundige beskrivelser af angstens symptomer, årsager og behandlingsformer og hvad personen selv og familien kan gøre. Bogen beskriver, hvad angstsygdomme betyder for den enkelte i forhold til arbejdslivet og konsekvenser samfundsøkonomien. 

Bogen henvender sig bredt til mennesker med angst, pårørende, fagfolk af enhver kategori og ikke mindst til alle, der gerne vil vide mere om de former for angst, vi alle kan møde hos os selv eller vores nærmeste. Køb bogen her! Hvis du samtidig køber 'Angsten i kunsten' får du rabat. Rabatten udløses når begge bøger er tilføjet til kurven.

Hvilke sygdomme og tilstande kan optræde sammen med panikangst?

Som med de fleste typer af angst gælder det, at en stor andel af dem, der har panikangst også har en anden psykisk lidelse. Det gælder især depression og andre angstlidelser, særligt agorafobi og generaliseret angst (Sundhedsstyrelsen, 2007). 

Agorafobi (fobisk angst for at færdes alene uden for hjemmet) forklares i mange tilfælde med frygten for at få angstanfald i bestemte situationer. Agorafobi og panikangst kan dermed være relaterede tilstande, og der er derfor en løbende diskussion om, hvorvidt de to typer angst bør diagnosticeres under ét. Der er dog også en høj procentdel af patienter, der kun har én af disse tilstande (Greene & Eaton, 2015). 

Hvilke årsager og risikofaktorer er der for panikangst?

Man kender ikke årsagerne til, at nogle mennesker udvikler panikangst. Man har dog observeret en vis arvelighed, og at denne er større end for andre angstlidelser. Arveligheden kan til dels forklares ved genetisk disposition (Schumacher et al., 2011). 

Miljømæssige faktorer, som fx opvækst, stress og negative livsbegivenheder, tyder på at være lige så væsentlige som arvelige faktorer, når det gælder udvikling af panikangst. Der er dog endnu ikke fundet klare sammenhænge mellem konkrete miljømæssige faktorer og udviklingen af panikangst (Schumacher et al., 2011). 

Hvordan behandles panikangst?

Panikangst behandles med kognitiv adfærdsterapi og/eller antidepressiv medicin. Holdbarheden af kognitiv adfærdsterapi har vist sig bedre end medicinsk behandling, og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor kognitiv adfærdsterapi som den primære behandlingsmetode. Omkring 70% af patienter behandlet med kognitiv adfærdsterapi oplever en bedring efter behandlingen (Sundhedsstyrelsen, 2007).

Ansvarlig for diagnosesiderne Michael Danielsen, chefpsykolog

  • Referencer

    - Greene, A. L., & Eaton, N. R. (2015). Panic disorder and agoraphobia: A direct comparison of their multivariate comorbidity patterns. Journal of Affective Disorders, 190.

     

    - Schumacher, J. et al. (2011). The genetics of panic disorder. Journal of Medical Genetics, 48(6).

     

    - Sundhedsstyrelsen. (2007). Referenceprogram for angstlidelser hos voksne.

     

    - WHO (2016). International Classification of Diseases 10th edition (ICD-10) Version:2016. 

     

    Wittchen, H. U. et al. (2011). The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010. European Neuropsychopharmacology, 21(9).

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden