20.JAN.2017

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)

PTSD er en stressreaktion som kan opstå efter voldsomme oplevelser som fx krig eller vold, hvor man har følt stærk frygt, rædsel eller hjælpeløshed. Når man har PTSD har man gentagende oplevelser af flashbacks eller stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet.

Hvor mange har PTSD?

Lidt over 2% af den europæiske befolkning har PTSD. Der er flere kvinder end mænd, og flere unge end ældre mennesker, der får PTSD (Wittchen et al., 2011).

Hvad er PTSD?

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en forsinket stressreaktion på svær psykisk belastning. Den voldsomme hændelse, man har været udsat for, resulterer i et uforholdsmæssigt højt stressniveau eller alarmberedskab. 

PTSD kendes af mange som de eftermen, der kan opstå hos soldater, der vender hjem fra krig med psykiske ar på sjælen. PTSD opstår dog også efter andre typer traumatiserende begivenheder, såsom voldtægt, seksuelt misbrug, partnervold, alvorlige ulykker, naturkatastrofer og hvis man er vidne til voldsomme begivenheder, fx drab (Sareen, 2014). 

Personen med PTSD genoplever ofte den traumatiske situation igen og igen, både i vågen tilstand som flashbacks, og i søvne som drømme eller mareridt. Han eller hun føler oftest et stærkt ubehag forbundet med alt, hvad der minder om den traumatiske begivenhed. Nogle oplever hyppige episoder af tankemylder eller uforståelige og ukontrollerbare følelser. Symptomerne kan betyde, at personen ikke kan kende sig selv og dermed kan føle et tab af identitet.

Der ses ofte en psykisk overfølsomhed: Personen kan være irritabel, bliver let forskrækket, vred eller aggressiv, har svært ved at koncentrere sig og sover dårligt. For nogle PTSD-ramte giver tilstanden også fysiske symptomer, fx i form af muskelsmerter og hovedpine. Nogle oplever tilmed delvise hukommelsessvigt, særligt over for den traumatiske begivenhed.

For mange får PTSD konsekvenser for de nære relationer og evnen til at fungere som forælder (Sareen, 2014). 

Hvilke symptomer er der på PTSD?

PTSD opstår som en forsinket eller langvarig reaktion på en belastende begivenhed af meget truende eller katastrofal karakter. Tidligere mente man, at symptomerne altid indtræder inden for et par måneder efter den traumatiserende begivenhed, men det er efterhånden blevet anerkendt, at PTSD også kan udløses langt senere.

Et centralt element ved PTSD er ofte tilbagevendende episoder, hvor den traumatiske begivenhed genopleves i vågen tilstand som flashbacks eller i søvne som mareridt. Derudover beretter mange om emotionelle forstyrrelser, såsom en vedvarende fornemmelse af følelsesløshed, manglende glæde ved ting man ellers har fundet nydelse ved, og en følelse af afstand til andre mennesker. Der ses et øget alarmberedskab og overfølsomhed, der gør at personen ofte nemt bliver forskrækket eller opfarende, og mange lider af søvnløshed. Personer med PTSD vil forsøge at undgå aktiviteter og situationer, der kan minde om den traumatiske hændelse. (WHO, 2016).

Kom over dit livs traume

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en psykisk sygdom, der kan opstå efter voldsomme begivenheder, som man enten har være involveret i eller vidne til. Det kan fx være overfald, voldtægt, trafikulykker eller krig og naturkatastrofer. Voldomme oplevelser, hvor mennesker har været i livsfare eller oplevet at miste kontrollen, kan synes at hænge i kroppen efterfølgende. I værste fald kan det for nogle resultere i PTSD.

Casper Aaen forsøger med denne selvhjælpsbog at guide læseren igennem et 11 uger langt forløb, der hjælper med at bearbejde traumet og på den måde komme videre og få det bedre.

 

Køb bogen - Overskud fra bogsalg går ubeskåret til arbejdet for et godt liv til flere.

Hvilke sygdomme og tilstande kan optræde sammen med PTSD?

De forskellige angstlidelser ses meget ofte i kombination med hinanden, og for PTSD er der således også en forhøjet risiko for andre typer af angst (Kessler et al. 2005). Omkring halvdelen af dem, der har fået stillet diagnosen PTSD, har også diagnosen depression (Rytwinski et al. 2013). Endelig er der en høj forekomst af personer, der lider af PTSD, som også er alkohol- eller stofafhængige eller har et misbrug, hvilket formentlig hænger sammen med forsøg på selvmedicinering for PTSD-symptomerne (Debell et al., 2014; Sareen, 2014). 

Blandt patienter med PTSD er der desuden en højere forekomst af en række fysiske sygdomme. Der ses en meget høj forekomst af rygproblemer, astma og migræne, og en markant forhøjet risiko for diabetes og kræft i forhold til befolkningen som helhed (Sareen et al., 2007).

Hvilke årsager og risikofaktorer er der for PTSD?

Den primære årsag til PTSD er oplevelsen af en stærkt belastende og traumatisk begivenhed. Der ses sammenhæng mellem styrken og varigheden af den traumatiske begivenhed og sværhedsgraden af PTSD. Hos personer, der har været udsat for flere traumatiske begivenheder, må udviklingen af PTSD forstås som reaktion på den samlede traumehistorik, selvom en bestemt hændelse ofte vil være den udløsende faktor for lidelsen (Sareen, 2014).

Det er dog ikke alle, der har været udsat for traumatiske begivenheder, der udvikler PTSD. Kvinder og unge mennesker er i højere risiko for udvikling af lidelsen. Mennesker, der forud for den traumatiserende begivenhed har haft psykiske lidelser, og mennesker der har smerter som konsekvens af traumet, har ligeledes højere risiko for at få PTSD. Social støtte i perioden efter den traumatiske begivenhed mindsker risikoen for at udvikle PTSD (Sareen, 2014).

Hvilken behandling er der for PTSD?

PTSD kan behandles med en række forskellige psykoterapeutiske behandlinger eller med antidepressiv medicin af typen SSRI. De psykoterapeutiske behandlingsformer er fx kognitiv adfærdsterapi, psykologisk stresskontrolbehandling og Eye Movement Desensitisation and Reprocessing (EMDR). De nævnte behandlingsformer har alle vist sig virksomme mod PTSD. Traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi har vist den største effekt, og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor denne behandling, i det omfang det er muligt (Sundhedsstyrelsen, 2007). Desuden har den kropsorienterede terapiform Somatic Experiencing vist sig som en effektiv behandling for nogle (Payne et al, 2015).

Veteraner vil i de fleste tilfælde kunne få behandling gennem Forsvarets eget netværk af psykologer og det krise- og katastrofepsykiatriske tilbud (Sundhedsstyrelsen, 2010).

Personer der udviser symptomer på PTSD bør søge hjælp tidligt, da tilstanden uden en effektiv behandlingsindsats kan udvikle sig til kronisk PTSD. En del af patienterne med PTSD udvikler over år en permanent personlighedsforandring, der kan medføre sociale problemer og isolation (Sundhedsstyrelsen, 2010).

Ansvarlig for diagnosesiderne Michael Danielsen, chefpsykolog

  • Referencer

    - Debell, F., Fear, N. T., Head, M., Batt-Rawden, S., Greenberg, N., Wessely, S., & Goodwin, L. (2014). A systematic review of the comorbidity between PTSD and alcohol misuse. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, 49(9), 1401–1425.

     

    - Kessler, R. C., Chiu, W. T., Demler, O., & Walters, E. E. (2005). Prevalence, Severity, and Comorbidity of Twelve-month DSM-IV Disorders in the National Comorbidity Survey Replication (NCS- R). Archives of General Psychiatry, 62(6). 

     

    - Payne, P., Levine, P.A., Crane-Godreau, M. A. (2015). Somatic experiencing: using interoception and proprioception as core elements of trauma therapy. Frontiers in Psychology, 6, 93.

     

    - Rytwinski, N. K., Scur, M. D., Feeny, N. C., & Youngstrom, E. A. (2013). The co-occurrence of major depressive disorder among individuals with posttraumatic stress disorder: A meta-analysis. Journal of Traumatic Stress, 26(3), 299–309. 

     

    - Sareen, J. (2014). Posttraumatic Stress Disorder in Adults: Impact, Comorbidity, Risk Factors, and Treatment. Canadian Journal of Psychiatry, 59(9), 460-467.

     

    - Sareen, J., Cox, B. J., Stein, M. B., Afifi, T. O., Fleet, C., & Asmundson, G. J. G. (2007). Physical and mental comorbidity, disability, and suicidal behavior associated with posttraumatic stress disorder in a large community sample. Psychosomatic Medicine, 69(3), 242–248. 

     

    - Sundhedsstyrelsen. (2007). Referenceprogram for angstlidelser hos voksne.

     

    - Sundhedsstyrelsen. (2010). Behandling af PTSD hos veteraner. Anbefalinger for fremtidig planlægning i sundhedsvæsenet.

     

    - WHO. (2016 ). International Classification of Diseases 10th edition (ICD-10) Version:2016. 

     

    Wittchen, H. U. et al. (2011). The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010. European Neuropsychopharmacology, 21(9), 655-679

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883