Angst og andre nervøse og stressrelaterede tilstande

Angst er en af de mest almindelig psykiske sygdomme i Danmark – hver fjerde eller femte af os oplever det i løbet af vores liv.

I diagnose-sproget kaldes angst en nervøs lidelse. En lang række andre kendte sygdomme som fx OCD, hypokondri, kronisk træthedstilstand og hukommelsestab i forbindelse med traumer hører også til under den kategori.

De stress-relaterede lidelser dækker over reaktioner på særligt svære belastninger og almindelige tilpasningsreaktioner på belastninger af usædvanlig eller katastrofeagtig karakter. Et eksempel er PTSD (post traumatisk stress disorder) 

Angst  

Symptomer på angst

Psykiske symptomer på angst spænder fra let ængstelse og uro til panik og dødsangst.

De fysiske symptomer kan være:

  • hjertebanken
  • sveden
  • rysten
  • vejrtrækningsbesvær
  • trykken for brystet
  • uro i maven (diarré)
  • svimmelhed
  • kulde- eller varmefølelse
  • sovende eller prikkende fornemmelser særligt i hænder og fødder

Ved sværere grader af angst kan man have:

  • uvirkelighedsfølelse
  • frygt for at miste selvkontrollen
  • dødsangst og besvimelsesfornemmelse
  • 'katastrofetanker', om hvad der vil ske med én selv eller de nærmeste
  • undvigelsesadfærd, hvor man flygter fra situationer eller steder
.

Angst er en helt naturlig reaktion på fare. Angsten sikrer, at vi reagerer og fx flygter, når vi er truet på livet. Men nogle mennesker - flere kvinder end mænd - reagerer hurtigere eller voldsommere på begivenheder eller situationer, der almindeligvis ikke udløser angst.

For at man kan tale om angst skal følelsen af uro eller panik være ledsaget af flere angstsymptomer, heraf mindst et kropsligt symptom som fx hjertebanken, sveden eller rysten. De fysiske symptomer formidles over den del af nervesystemet, som kaldes det autonome nervesystem – altså uden for viljens kontrol.

Angsten kan være til stede altid eller komme i egentlige anfald, hvor angsten pludselig sætter ind og i løbet af få minutter når et voldsomt klimaks for derefter at klinge af.

Når man har en svær psykisk lidelse som fx skizofreni og depression, har man ofte også symptomer på angst. Det er derfor vigtigt at få udelukket, at det ikke er en af disse lidelser, det drejer sig om. For så er behandlingen anderledes.

Typer af angst

Der findes forskellige typer angst.

Ved panikangst optræder angstanfaldet pludseligt og uden, at man kan pege på en egentlig årsag. Anfaldene kan komme ofte og være voldsomme. Der udvikler sig hurtigt en frygt for nye anfald, en såkaldt forventningsangst, som kan virke lammende.

Forventningsangsten er forbundet med de situationer eller forhold, hvor man første gang fik et angstanfald. Frygten for at få et nyt anfald kan med tiden være nok til at udløse anfaldet. Også frygten for at få angstanfald i situationer, hvor man fx ikke kan få hjælp eller komme væk, kan udløse nye anfald. På den måde kan agorafobi blive et tillæg til panikangsten.

Ved fobiske angsttilstande optræder angsten i særlige situationer, som ikke i sig selv indebærer nogen reel fare. 

Agorafobi

Når man lider af agorafobi, bliver man ramt af angsten, når man færdes alene uden for vante omgivelser, i menneskemængder eller på offentlige steder fx på gaden, i forretninger eller i toget. Det kan være steder, hvor man ikke komme væk og få hjælp.

Nogle forsøger at udholde angsten og kan på den måde ”lægge låg” på lidelsen. Men ofte fører det til, at man undgår hverdagsbegivenheder som fx at gå i større forretninger eller tage offentlige transportmidler. Lidelsen begrænser altså, hvad man kan foretage sig, og det kan i værste fald ende med, at man ikke går uden for en dør.

Socialfobi

Socialfobi optræder i situationer, hvor man er sammen med andre mennesker og frygter, at de skal tænke dårligt om én, eller at man kommer til at opføre sig pinligt. Man kan – samtidig med angstsymptomerne - være bange for at komme til at rødme, kaste op eller skulle på toilettet. Mennesker med socialangst har svært ved at sige noget i andres påhør, skrive i andres påsyn eller spise sammen med andre. De undgår fx at spise frokost sammen med kollegerne på jobbet og er tilbøjelige til at holde sig for sig selv.

Enkeltfobi

De fleste af os kender til at være bange for et eller andet – i mild form. For at flyve, gå til tandlægen, for slanger, hunde eller højder. Men for nogle mennesker er angsten meget voldsom. Angsten fører til, at man så vidt muligt undgår visse situationer fx at tage på hospitalet eller gå til tandlægen, selvom man har brug for det. Når frygten er til betydelig gene og har store konsekvenser for ens liv, kan en egentlig diagnose komme på tale.

Generaliseret angst

Når man lider af generaliseret angst, er man i en tilstand af vedvarende ”alarmberedskab” med symptomer, som ikke er knyttet til særlige situationer og ikke kommer i anfald. Man har angstsymptomer og er samtidig anspændt, bekymret og ængstelig over for hverdagens begivenheder og problemer. Generaliseret angst er den mest almindelige angstlidelse.

Årsager til angst

Hvorfor nogle mennesker udvikler angst vides ikke med sikkerhed. Men der er tale om en kombination af medfødt sårbarhed og forskellige stressfaktorer som kan være:

  • belastninger under opvæksten fx misbrug, vold eller mobning
  • belastninger senere i livet fx stress, depression eller dødsfald, skilsmisser etc.

Mennesker med et særligt følsomt nervesystem er mere tilbøjelige til at udvikle angst. Et følsomt nervesystem kan bl.a. hænge sammen med ubalancer i hjernens signalstoffer.

Så mange har angst

Cirka hver fjerde eller femte af os vurderes at få en angstlidelse på et eller andet tidspunkt i livet. Mellem 6 og 15% af os oplever angstanfald i løbet af et år. Stadig flere både børn og voksne kommer i behandling for angst. Man får ofte det første angstanfald i barndommen eller i ungdommen, og angsten ses ofte sammen med andre psykiske lidelser. Cirka dobbelt så mange kvinder som mænd udvikler angst (undtagen OCD og sygdomsangst).

Behandling af angst 

Der er stor forskel på, hvordan forløbet med angsten bliver. Det afhænger blandt andet af, hvilken angst man lider af. Jo tidligere man får information, vejledning og behandling, jo bedre bliver forløbet. Man regner med at:

  • 1/3 bliver raske, men kan få enkelte tilbagefald
  • 1/3 oplever vedvarende, men lette symptomer, der ikke forhindrer et aktivt liv
  • 1/3 oplever relativt svære symptomer, som dog kan mildnes med behandling

Lettere angst kan tit behandles alene med viden: at man lærer sin angst at kende. Søvn, motion, mindre stress og mindre alkohol er med til at holde angsten i ave. 

 

Panikangst og fobisk angsttilstand kan behandles med medicin, men ellers giver psykoterapeutisk behandling i form af kognitiv terapi og adfærdsterapeutisk træning de bedste resultater.

 

Angstlidelserne har betydelige sociale konsekvenser og kan medføre ensomhed, svigtende arbejdsindsats og ofte overforbrug/misbrug af alkohol (især mænd) eller beroligende medicin (især kvinder). Det er derfor vigtigt, at få hjælp og behandling.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden