Peter Høeg

Peter Høeg ser angsten som en grænsevogter, vi møder, når vi nærmer os personlighedens grænse. Han oplever ikke sig selv som plaget af angst, men i sit virke som forfatter og gennem meditation søger han dagligt mod personlighedens grænse og dermed angsten. Han mener, at personlig udvikling går over angstens bro, og foran de store gevinster står den store angst.

Køb Angsten i Kunsten her!

Hent uddraget i PDF her! 

– Jeg synes angst er et fantastisk fænomen, og jeg er stærkt optaget af dette emne. Angst er et grænsefænomen, og derfor fører det os direkte ind i tilværelsens essens. 

Peter Høeg formulerer sig omhyggeligt og præcist, og stemmen er ladet med en passioneret glød, når han taler om emnet angst. Blikket er fokuseret og intenst, og når han ikke taler, lytter han med samme intensitet. Det er tydeligt, at han ud over en stor teoretisk viden om emnet trækker på mange års praktiske erfaringer. Allerede som helt ung havde han en fornemmelse af, at vi alle lever i et fuglebur. Buret er ikke konstrueret i træ eller metal, men af angst. Hver gang vi nærmer os denne grænse, slår angsten ned, og vi bakker en smule. Fugleburet danner derfor ifølge Peter Høeg rammen om vores personlighed og gør os til individer. Men det har på den anden side den omkostning, at det forhindrer dybere oplevelser af kærlighed og fællesskab med andre mennesker. Han besluttede sig derfor tidligt i livet for at undersøge, om det er muligt at komme ud af buret og dermed ud over angsten. Han begyndte at meditere, og en stor del af hans projekt som forfatter har været led i denne søgen.

UD AF FUGLEBURET

– En stor del af mit liv og også af min skrivning har jeg forstået som et forsøg på at afsøge grænserne for den almindelige virkelighed. Jeg fik, da jeg var i tyverne, en følelse af, at vi lever alle sammen indespærret i et fuglebur. Det er klart, at det er en helt nødvendig del af et barns udvikling til voksen og af den voksnes udvikling til samfundsindivid, at vi udvikler en individfølelse. Så individet og jeget er absolut en nødvendighed i en fase. Omkostningen er, at hvor der er individ og jeg, er der grænser og adskillelse fra andre mennesker. Og hvor der er grænser, er der angst. For angsten er for mig den reaktion, der findes på grænsen til det ukendte.

– Jeg oplevede der midt i tyverne en følelse af, at mit jeg eller min personlighed var en snærende begrænsning. Jeg følte en form for ensomhed, at jeg aldrig rigtig kom i kontakt med andre mennesker, og at jeg aldrig virkelig var til stede. Uanset, hvor intenst møderne med kæreste, børn og nære venner forekom, var der aldrig helt hul igennem. Jeg følte, at der måtte være mere at komme efter. Hvis man får den oplevelse, at der må være andre måder at være til stede i verden på – og det er der jo historisk set masser af mennesker, der har haft – tror jeg, man kommer på en livslang opgave med angsten.

HEMMELIGHEDEN

Hvordan kom du til den erkendelse, at der er andre måder at være til stede på, end den almindelige virkelighed?

– Det kom som glimtvise oplevelser. Hvis det varer længe nok, så man når at registrere og orientere sig i det, er det erfaringer, der ændrer ens liv. Helt konkret var situationen den, at jeg havde sejlet over Atlanten fra Caribien i en sejlbåd. Man følger Passatvinden, så man sejler i en stor cirkel nordpå. Da vi efter 14 dage kom til Azorerne, gik vi i havn på Sct. Miguel. De andre på båden gik ud for at feste, men langt inde i mig selv kunne jeg mærke, at nu nærmede sig en situation, som var meget vigtig for mig. I stedet for at feste med de andre, forlod jeg båden alene og gik ind i landet. Duften af jord var meget kraftig, og synet af de faste former i landskabet var overvældende efter to uger på det strukturløse hav. Jeg fandt en sten, som jeg satte mig på, og så kom der noget, som jeg i dag ved var åbninger af bevidsthed, og som jeg dengang ikke havde ord for.

– Jeg vidste med sikkerhed, at jeg ikke havde oplevet noget lignende før, og at ingen havde fortalt mig om det eller forberedt mig på det. Den øvrige virkelighed var fuldstændig intakt, mennesker, huse og fugle omkring mig registrerede jeg uændret, mine sanser fungerede normalt. Men min væren i verden var fuldstændig ændret. Der var en dyb lykkefølelse og så en erkendelse af, at der er andre måde at være i verden på end den almindelige, begrænsede eksistens. Erkendelsen medførte en dobbelt følelse af at være noget særligt og i forlængelse heraf en ensomhed. Jeg snakkede ikke med nogen om det, jeg bevarede det som en hemmelighed.

Angst er et grænsefænomen

"Jeg synes angst er et fantastisk fænomen, og jeg er stærkt optaget af dette emne. Angst er et grænsefænomen, og derfor fører det os direkte ind i tilværelsens essens."

 

Peter Høeg formulerer sig omhyggeligt og præcist, og stemmen er ladet med en passioneret glød, når han taler om emnet angst. Blikket er fokuseret og intenst, og når han ikke taler, lytter han med samme intensitet. Du kan læse et uddrag af Peter Høegs fortælling om angst eller købe bogen Angsten i Kunsten i Psykiatrifondens webshop her.

DEN, DER SØGER, SKAL FINDE

I årene som fulgte, gentog de glimtvise oplevelser af en anden virkelighed sig flere gange. Peter Høeg havde fortsat ingen at dele oplevelserne med, men da han ved et tilfælde læste en artikel af idéhistorikeren Jes Bertelsen, vidste han med det samme, at andre havde haft lignende oplevelser.

– Jeg er ud af den kulturradikale middelklasse og havde aldrig interesseret mig for meditation eller religion. Men da jeg en dag i anden anledning læste en tekst af Jes Bertelsen, fandt jeg en forklaring på mine oplevelser. Her var endelig en person, som vidste, hvad det handlede om. Af teksten kunne jeg forstå, at en måde at nærme sig disse tilstande var via meditation. Jeg følte intet behov for at kontakte manden, men jeg blev klar over, at jeg måtte begynde at praktisere, altså arbejde med meditation.

– Hvis man har fået den oplevelse, at det er muligt at være ude af fugleburet, så forstår man også samtidig, at det er noget, som kræver træning. Det kommer ikke gratis. Ligesom, lad os sige, at man som violinist af uransagelige årsager pludselig oplever at spille helt fantastisk. Så ved man indvendig, at chancen for, at det sker igen, øges statistisk voldsomt, hvis man træner tre timer om dagen. Så jeg begyndte at praktisere, og på et tidspunkt nåede jeg en grænse, hvor jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne komme længere. Og så opsøgte jeg Jes Bertelsen.

MEDITATION UDEN RELIGION

Jes Bertelsen er forfatter til en lang række bøger om meditation og selvudvikling. Desuden er han medstifter af Vækstcenteret, som arbejder med meditation og selvudvikling med inspiration fra blandt andet psykoanalytikeren Jungs teorier. Vækstcenteret ligger i Jylland, lidt uden for Vejle, og Peter Høeg har i en årrække boet tæt på centeret. Det har i dele af pressen givet anledning til forestillinger om, at Peter Høeg skulle være med i en religiøs sekt.

– Det, jeg arbejder med, og det, Jes Bertelsen underviser i, er en meditationsform, der hedder Dzogchen. Den er udviklet inden for den tibetanske buddhisme, men jeg er ikke buddhist. Jeg vil heller ikke beskrive mig selv som et religiøst menneske. Jeg har ikke nogen forestilling om en skaber eller en guddommelighed. Jeg er optaget af, hvad jeg tror er lovmæssigheder i hjertet og bevidstheden. Hvis jeg skal trives med det, skal det formuleres i et ikke-religiøst, ikke-dogmatisk inspireret sprog. Jeg er ligeså interesseret i klarhed og ikke-manipulerbarhed, som en naturvidenskabelig forsker er.

– Det, som er attraktivt ved Vækstcenteret, er for mig, at det er et eksistentielt eksperiment, hvor man forsøger, om det er muligt at videreføre en oprindeligt buddhistisk meditationsform i Vesten og afmontere den religiøse iklædning. Meditationen er for mig et værktøj til at komme ud af fugleburet og dermed et værktøj til udvikling eller vækst. Og her kommer vi så ind på angsten igen, for jeg tror, at al vækst involverer angst, for al vækst kræver, at man overskrider kendte grænser for at gå ind i noget nyt.

UDVIKLING GÅR OVER ANGSTENS BRO

Det synspunkt, at vækst involverer angst, indebærer også, at angsten kan ses som et signal om, at noget godt er i vente forude. Som eksempel på faser, hvor angst er uundgåelig, nævner Peter Høeg overgangen fra spæd til barn og fra barn til voksen. Men praktisk talt er alle situationer, hvor man konfronteres med muligheden for vækst, ifølge Peter Høeg, forbundet med angst. Og foran de store gevinster, står den store angst.

– Flere gange i mit liv, har jeg mødt store lærerskikkelser, og hver gang har det været forbundet med en vis angst. Blandt disse lærere kunne jeg nævne Peter Brask, professor i litteratur på RUC, Johan Borghäll fra Syddansk Universitet og sidst Jes Bertelsen. Kendetegnende for disse møder med vigtige lærerskikkelser er, at jeg hver gang har fået fornemmelsen af, at den mand eller kvinde stod inde i et rum, hvor jeg ikke kunne komme ind, og at det var livet om at gøre at få adgang til det sted. Og så en følelse af, at...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden