Alzheimers sygdom og andre typer demens

Når man har Alzheimers sygdom eller andre demenssygdomme forfalder dele af vores mest komplekse organ, hjernen. Det fører til problemer med hukommelsen og senere også med en lang række andre funktioner. Det kaldes en organisk psykisk lidelse.

Organiske psykiske lidelser skyldes beskadigelser af hjernen eller sygdomme i hjernen. Fx:

  • hjerneskader forårsaget af ulykker, hjerneblødning eller tillukning af hjernens blodforsyning
  • sygdomme som fx hjernebetændelse, hjernesvulster eller svær epilepsi.

Svær blodmangel, sukkersyge, nedsat stofskifte, nyre- eller leversvigt kan også påvirke hjernens måde at fungere på. Også ved skizofreni og depression ser man forandringer af hjernens struktur og funktion, men disse forandringer kan ikke i sig selv forklare sygdommene, og hører dermed ikke med i denne kategori.

Hjerneorganiske lidelser kan resultere i en lang række andre psykiske sygdomme fx angst og personlighedsforstyrrelser.

Alzheimers syndrom og andre demenstilstande

Demens er betegnelsen for en række symptomer på svigt i hjernen. Det viser sig først og fremmest ved svigtende hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Demens giver også problemer med koncentration, regnefærdigheder, orienteringsevne og sprog.

En demenssygdom begynder ofte snigende, og det kan i begyndelsen være svært at afgøre, om der er tale om sygdom. Men efterhånden giver sygdommen udtalte problemer med at klare hverdagen. Nogle demente ændrer sig psykisk og får svært ved at omgås andre mennesker. Nogle bliver urolige, overdrevent mistænksomme, vredladne, initiativløse eller får hallucinationer. Som dement kan man helt miste evnen til at leve i eget hjem og må bo på plejehjem.

Sygdommen påvirker også de pårørende, som dels må se deres familiemedlem blive stadigt mere dement, dels må påtage sig et stort plejeansvar.

Symptomer på demens

Demens betyder, at hukommelsen over tid bliver varigt svækket - og det samme sker for en række andre intellektuelle funktioner. Man mister fx evnen til at:

  • opfatte
  • tænke
  • lære
  • planlægge
  • bedømme

Svækkelsen er forbundet med følelses- eller adfærdsmæssige forandringer, og tilstanden skal have varet mindst seks måneder, før man med sikkerhed kan stille diagnosen.

Demenstilstanden kan ledsages af andre symptomer, fx:

  • nedtrykthed
  • hallucinationer
  • vrangforestillinger

Disse symptomer kan farve sygdomsbilledet og give anledning til forveksling med depression eller paranoide sindslidelser.

Demenstilstandene opdeles i undergrupper efter de hjernesygdomme, der har fremkaldt dem:

  • Alzheimers sygdom
  • vaskulær demens
  • demens ved andre sygdomme
  • demens uden specifikation

Alzheimers sygdom

Alzheimers sygdom er den mest udbredte demens-sygdom (ca. 50-60% af de aldersrelaterede demens-former) og skyldes en alvorlig ødelæggende hjernelidelse. Forandringer i nerveceller i hjernebarken fører til, at nervecellerne svækkes og til sidst helt dør bort.

I begyndelsen ses de sædvanlige demenssymptomer: glemsomhed og følelsesmæssig uligevægt (irritabilitet og gråd). Efterhånden svigter hukommelsen helt, og der bliver problemer med at foretage almindelige dagligdags rutiner som at tage tøj på, finde rundt og beskæftige sig. Ordforrådet bliver mindre og består efterhånden kun af enkelte ord og sætninger, der siges uden sammenhæng med situationen. De nære familiemedlemmer kan ikke mere genkendes.

Sygdommen udvikler sig typisk langsomt med gradvis forværring over nogle år, men man skelner mellem to former:

  • med tidlig begyndelse (før 65-års alderen). Den tidlige form sætter brat ind, forværres hurtigt og ledsages ofte af udtalte forstyrrelser af evnen til at tale, skrive, læse, regne eller af de motoriske færdigheder.
  • med sen begyndelse. Den sene form begynder sædvanligvis i 70-80-års alderen og har et langsommere forløb – med svigtende hukommelse som centralt symptom. Sygdomsbilledet er undertiden atypisk og kan være blandet med vaskulær demens.

Vaskulær demens

Vaskulær demens skyldes karforandringer i hjernens blodårer med forsnævring eller tillukning (infarkt), som fører til svækkelse eller ødelæggelse af områder af hjernen. Der kan også være blødninger med større eller mindre beskadigelse af hjernevævet.

Tillukning af større blodårer eller store hjerneblødninger medfører en akut, udtalt svækkelsestilstand ledsaget af svære forandringer i form af lammelser eller taleforstyrrelser.

Tillukning af små blodårer medfører multi-infarkt demens (’små hjerneblødninger’), som viser sig ved forbigående, lette, halv-sidige lammelser eller talebesvær. For hvert tilfælde ødelægges yderligere en del af hjernevævet, hvorfor der over en årrække udvikler sig en mærkbar demenstilstand, ledsaget af blivende forandringer, særligt i form af lammelser. Denne tilstand optræder som regel først i høj alder.

Andre demensformer

Demens kan ses ved følgende sygdomme, der angriber hjernen eller indirekte påvirker hjernens funktion, ofte i forholdsvis ung alder:

  • Picks sygdom er en degenerativ hjernelidelse, der især angriber pandelapperne.
  • Creutzfeldt-Jakobs sygdom medfører svære hjerneforandringer, som i løbet af kort tid fører til svær demens og til døden. En variant heraf er den såkaldte kogalskab eller BSE (Bovin Spongioform Encephalopathi).
  • Huntingtons chorea er en arvelig sygdom, som medfører omfattende degenerative forandringer i hjernen med ufrivillige rykvise eller drejende bevægelser. Det er i de senere år lykkedes at påvise det defekte arveanlæg, og det er i dag muligt med ret stor sandsynlighed at afgøre, om slægtninge er bærere af arveanlægget og derfor vil få sygdommen.
  • Parkinsons sygdom, rystelammelse, kan undertiden ledsages af en moderat demenstilstand ved de mere fremskredne former.
  • Patienter med AIDS kan udvikle en demenstilstand som følge af en direkte infektion af hjernen med HIV-virus.

Demens kan endvidere ses ved en række andre sygdomme som fx epilepsi, infektion med boreliabakterien (overført ved skovflåt), dissemineret sklerose, B12-vitaminmangel, udtalt nedsat stofskifte eller ved ulykker og forgiftninger med svære hjerneskader til følge.

Langvarigt alkoholmisbrug fører ofte til demens, som både kan skyldes selve alkoholen, dårlig ernæring og eventuelle hjerneskader efter fald i beruset tilstand.

Årsag til demens

Generne spiller en rolle for, om man udvikler demens. Ved forskellige Alzheimer-former spiller arv en stor rolle, og der er påvist et gen, som øger risikoen for sygdommens opståen.

1-5% af alle tilfælde er såkaldt familiær Alzheimers sygdom, hvor familiemedlemmer har 50% risiko for at få sygdommen. Generne synes at være fundet for denne arvelige Alzheimer-form (lokaliseret til kromosomerne 1, 14 og 21).

Så mange har demens

Man regner med, at ca. 100.000 danskere har demenssymptomer, når man også inkluderer de lettere tilstande. Ca. 50.000 er demente i sværere grad.

Det er karakteristisk for demens, at forekomsten stiger voldsomt med alderen, fra et par procent af de 60-70-årige, til helt op omkring 30-40% af de 90-årige. Da befolkningen bliver ældre og ældre, vil antallet af mennesker med demens stige markant i de kommende årtier, medmindre der udvikles effektive forebyggende behandlingsmetoder.

Demens ved Alzheimers sygdom udgør ca. 50-60% af de aldersrelaterede demens-former, vaskulær demens ca. 25%.

Behandling af demens

Problemer med hukommelsen skyldes ikke altid en begyndende demenssygdom, så derfor er det vigtigt at stille den korrekte diagnose. En korrekt diagnose giver også mulighed for at tilbyde den rigtige behandling og støtte.

De første undersøgelser kan foretages af den praktiserende læge, der eventuelt henviser til videre undersøgelse ved fx en neurolog eller psykiater. Sommetider er det nødvendigt med en undersøgelse hos en neuropsykolog for at vurdere, hvilke hjernefunktioner, der er ramt og i hvor høj grad.

CT-scanning eller MR-scanning bruges ofte for at få billeder af hjernens struktur. Scanningen kan blandt andet være med til at fastlægge typen af demens og udelukke andre sygdomme.

Enkelte former for demens kan helbredes, men i de fleste tilfælde forværres sygdommen langsomt over nogle år. Hvis demens skyldes blodpropper, er det muligt at forebygge forværring med medicin.

Ved alle demenssygdomme kan der gøres meget for at bedre hverdagen og forløbet for både den demente og de pårørende. Demente har de samme behov for tryghed, anerkendelse og følelsesmæssig kontakt som alle andre. Ved henvendelse til socialforvaltningen kan man få kontakt til forskellige støtteforanstaltninger.

Lægen kan i nogle tilfælde tilbyde medicin, der kan lindre symptomerne. Desuden forskes der intensivt i at udvikle nye lægemidler mod bl.a. Alzheimers sygdom.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden