Bipolar lidelse

Bipolar lidelse er en alvorlig psykisk sygdom. Få et overblik over symptomer, årsager og behandling her.

Af professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing, Kompetencecenter for Affektive lidelser, Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Bipolar lidelse (også kaldet maniodepressiv sygdom) er karakteriseret ved episoder, hvor personens stemningsleje og aktivitetsniveau er tydeligt ændret. Personen er enten manisk: typisk opstemt, meget energisk og med øget selvvurdering, eller depressiv: typisk nedtrykt, uden energi og med nedsat selvvurdering.

Ca. 40.000 danskere lider af bipolar lidelse. Det svarer til 1% af den voksne befolkning. Lige mange mænd og kvinder lider af sygdommen.

Belastende sygdom

World Health Organisation (WHO) har skønnet, at bipolar lidelse er nummer 22 på listen over de sygdomme, der udgør den største belastning for det enkelte individ og for samfundet blandt 108 sygdomme. Det skyldes, at mange får den første sygdomsepisode i ungdomsårene, hvilket påvirker deres muligheder for at få en uddannelse og senere et arbejde. Den tidlige debut øger desuden risikoen for at dø tidligt. Blandt mennesker i alderen 15-44 år er bipolar lidelse den sjette-vigtigste på listen med de 108 sygdomme. Mennesker med bipolar lidelse er i gennemsnit forhindret i at tage del i deres familie- og arbejdsliv i 14 år på grund af sygdommen, og deres levetid er nedsat med ni år.

Hvordan forløber sygdommen?

Bipolar lidelse forløber meget forskelligt, men som udgangspunkt gentager sygdomsepisoderne sig. Nogle oplever kun få episoder, andre mange. Efter den første maniske episode har man imidlertid mere end 90% risiko for at udvikle nye maniske eller depressive episoder.

Ca. 30% får den første sygdomsepisode, før de fylder 20 år, men sygdommen kan debutere på alle tidspunkter i livet. Sygdommen udløses ofte af en psykosocial belastning eller et traume, men fysisk sygdom og forskellige former for medicin kan også være en udløsende faktor. Senere i sygdomsforløbet kommer manier og depressioner mere spontant. Risikoen for at udvikle nye episoder stiger for hver ny depression eller mani, og tiden imellem (kaldet den neutrale fase) har således en tendens til at blive kortere og kortere.

Mange mennesker med bipolar lidelse er-kender ikke, at de er syge, eller får ikke stillet den korrekte diagnose i tide. Det er ikke ualmindeligt, at diagnosen først stilles mere end 10 år efter den første sygdomsepisode. Undersøgelser har vist, at patienter med bipolar lidelse har depressive symptomer i ca. 30% af deres liv. De maniske symptomer er til stede i ca. 15% af livet.

Nedsat livskvalitet

Patienter, som oplever (selv mildere) depressive symptomer, har markant nedsat livskvalitet. Deres evne til at arbejde, tage en uddannelse eller deltage i familieliv og fritidsaktiviteter er forringet, og sygdommen er forbundet med kognitive vanskeligheder, fx besvær med indlæring, hukommelse, opmærksomhed og sproglige og eksekutive funktioner. De eksekutive funktioner er betegnelsen for evnen til at gå fra idé til at lægge en plan og udføre de handlinger, der skal føre til målet. De nævnte vanskeligheder kan ud over at påvirke personens arbejde eller uddannelse også gøre det vanskeligt at kommunikere med behandleren, huske at tage medicin og forstå betydningen af behandlingen. Også i den neutrale fase oplever en del patienter kognitive forstyrrelser. 30-60% af patien-terne oplever, at deres livskvalitet også er betydeligt forringet mellem sygdomsepisoderne.

Mennesker med bipolar lidelse har en øget risiko for selvmord. 7-10% af alle patienter med bipolar lidelse ender med at tage deres eget liv.

Hvad skyldes bipolar lidelse?

Bipolar lidelse er en af de psykiske sygdomme, der har den største arvelige komponent. Man ved, at arv udgør 60-80% af risikoen for at udvikle bipolar lidelse. Samtidig ved man også, at sygdommen udvikles i et samspil mellem arvelige og miljømæssige faktorer. Blandt børn af en forælder med bipolar lidelse vil ca. 10% have udviklet bipolar lidelse og yderligere ca. 30% depression, angst eller andre psykiske lidelser ved 20-års-alderen.

Man kender endnu ikke den mere præcise genetiske baggrund og de nærmere biolo-giske mekanismer, der fører til bipolar lidelse. Det er sandsynligt, at sygdommen skyldes ændringer i flere forskellige af hjernens områder, herunder forhjernen og tindingelappen. Mennesker med bipolar lidelse er særligt følsomme over for stress og bliver let overstimuleret. Det kan øge mængden af stresshormoner og udløse både depression og mani. En alternativ hypotese er, at mennesker med bipolar lidelse har en nedsat evne til at danne nye nerveforbindelser (neurogenese) i særlige områder af hjernen, fx hippocampus.

Befolkningsundersøgelser tyder på, at de depressive og maniske episoder i sig selv øger tilbøjeligheden til nye sygdomsepiso-der (sensibilisering), måske fordi nerveaktiviteten i visse hjerneområder løbende ændres.

Bipolar lidelse

Bipolar lidelse – også kendt som maniodepressiv sygdom – rammer cirka 1% af alle danskere. Det er en alvorlig sygdom. I de maniske perioder kan man føle sig opstemt og lykkelig, men det kan let slå over i utålmodighed, irritation og vrede. Mennesker kommer i de maniske faser ofte til at gøre ting, som de senere fortryder og skammer sig over. I depressionen kan livet føles helt ubærligt, og 15-20% af de ramte begår selvmord.    

Denne boger til dig, der enten selv lider af den maniodepressive sygdom eller er pårørende. Du får viden om årsager, symptomer og behandlingsmuligheder, og du får råd til, hvad du selv kan gøre.

Køb bogen her!

Behandling

Behandlingen af bipolar lidelse kan være kompliceret og er ofte langvarig. Det er en udfordring for personen selv, de pårørende og behandlerne at opnå et godt forløb med få og milde episoder og med høj psykosocial funktion og livskvalitet. Forløbet bliver bedst, hvis patienten, de pårørende og behandlerne har en fælles forståelse af sygdommens natur og behandling. Derfor bør den medicinske behand-ling tidligt i sygdomsforløbet kombineres med psykologisk behandling i form af det, man kalder struktureret gruppepsy-koedukation (se nedenfor).

Medicinsk behandling

Behandling af mani foregår primært på en psykiatrisk afdeling. Depressive episoder fører sjældnere til indlæggelse. Da der er en betydelig risiko for at udvikle nye manier eller depressioner, er der god grund til, at patienter med bipolar lidelse behandles med forebyggende medicin. Lithium er første valg, da effekten er bedst dokumenteret, men i dag er der flere andre behand-lingsmuligheder, fx bestemte typer nyere psykosemedicin og anti-epileptiske midler.

Psykologisk behandling

Undersøgelser har vist, at man opnår gode resultater ved at supplere den forebyggende medicinske behand-ling med psykoedukation. Her lærer patienten at forstå sygdommen, dens konsekvenser og behandlingsmulighe-der, og vedkommen-de trænes i at leve mere hensigtsmæssigt med sygdommen. Psykoedukation har den største effekt, hvis den gives i strukturerede gruppeforløb i den neutrale fase af sygdommen. På dette tidspunkt er personens stemningsleje og aktivitetsniveau stabilt. Struktureret gruppepsykoedukation halverer risikoen for at udvikle nye depressioner eller manier, og behovet for psykiatrisk indlæggelse mindskes, fordi patienterne i højere grad forstår, hvor vigtigt det er at tage medicinen. De pårørende kan med fordel inddrages i behandlingsforløbet.

At leve med bipolar lidelse

Patienter med bipolar lidelse har ofte vanskeligt ved at skelne mellem normale følelser og symptomer på depression eller mani. På samme måde kan pårørende og andre have svært ved at forstå patientens humørsvingninger og skift i energiniveau og lysten til socialt samvær. Mange patienter med bipolar lidelse – og deres pårørende – oplever, at sygdommen får betydelig indflydelse på deres liv og mulig-heder i forhold til uddannelse, arbejde og familieliv. De pårørende er ofte patientens vigtigste ressource. Derfor er der et stort behov for, at behandlere aktivt, engageret og vedvarende inddrager patienten og de pårørende i behandlingen.

Behandlingen i praksis

Inden for de seneste 10-15 år er det både herhjemme og internationalt blevet mere og mere klart, at langtidsprognosen for mange patienter med bipolar lidelse er dårligere, end man tidligere har antaget. Derfor er der i de senere år blevet etableret specialiserede ambulante klinikker for affektive lidelser. De skal supplere de generelle behandlingstilbud, der findes i distrikts-psykiatriske centre og hos den praktiserende psykiater eller læge.

Klinikkerne tilbyder diagnostik og integreret forebyggende medicinsk og psykologisk behandling for patienter, der debuterer med bipolar lidelse, patienter, hvor sygdommen er vanskelig at behandle (fx ved hurtige skift mellem mani og depression) og kvinder, der ønsker eller planlægger at blive gravide. På klinikkerne forskes der desuden i årsager, diagnostik og nye behandlingsmuligheder af bipolar lidelse. 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden