Hvorfor udvikler man bipolar lidelse?

Viden om de faktorer, der kan udløse bipolar lidelse, åbner døren for bedre og mere målrettet forebyggelse. Det kan både forhindre, at mennesker, der er i risikogruppen, udvikler sygdommen, og at sygdommen vender tilbage gang på gang.

Allerede i begyndelsen af 1900-tallet fremhævede den tyske professor i psykiatri Kraepelin (1856-1926) i den første lærebog om det, han kaldte maniodepressiv lidelse, at “arvelighed” spiller en fremtrædende rolle i udviklingen af psykiske sygdomme, herunder også bipolar lidelse. Det er siden understøttet i adskillige tvillinge-, adoptions- og familiestudier. Bipolar lidelse har en såkaldt konkordansrate på 0,43-0,80 for enæggede tvillinger. Det betyder, at sandsynlig-heden for, at begge enæggede tvillinger får bipolar lidelse, hvis den ene har udviklet sygdommen, er mellem 43 og 80%. 

Nye forskningsresultater viser, at børn af patienter med bipolar lidelse har en langt større risiko for selv at få psykiske sygdomme, herunder også bipolar lidelse, end man tidligere har antaget. Fx viser flere follow-up-undersøgelser, at op til halvdelen af børnene havde symptomer på angst, depression, spiseforstyrrelser, belastningsreaktioner og bipolar lidelse inden 22-års-alderen.

Grupper med høj risiko

Generelt har forældre, børn og helsøskende – det, man kalder førstegradsfamiliemedlemmer – en væsentlig øget risiko for selv at få både bipolar lidelse og andre psykiske sygdomme. På Psykiatrisk Center København har en forskningsgruppe sammenlignet en gruppe tvillinger, der var såkaldt højrisiko-tvillinger, fordi deres tvilling led af depression eller bipolar lidelse, med en gruppe raske tvillinger med raske forældre, børn og søskende (lavrisiko tvillin-ger). Det viste sig, at højrisiko-tvillingerne havde flere symptomer på lettere psykiske sygdomme (fx lettere angst, fobier, alkoholmisbrug og spiseforstyrrelser) end lavrisiko-tvillingerne. De havde desuden lavere social status flere problemer med hukommelsen og opmærksomheden, ligesom de havde ængstelige personligheds-træk. Undersøgelsen viste også, at højrisiko-tvillingerne udskilte mere stresshormon, og det fremgik af hjernescanninger, at den region i hjernens tindingelapper, der hedder hippocampus, var mindre hos dem end hos lavrisiko-tvillingerne. Denne del af hjernen spiller en rolle i forhold til hukommelse og orienteringsevne.

Opvækst og stressende begivenheder i livet

Andre forskningsprojekter har vist, at man har større risiko for at udvikle bipolar lidelse, hvis man bor alene, er arbejdsløs og har en lavere indkomst. At miste en forælder tidligt, specielt moren, og en i øvrigt traumatisk opvækst er også forbundet med udvikling af sygdommen. Endelig tyder det på, at stressende begivenheder i livet kan være med til at udløse de enkelte sygdomsepisoder. For kvinder er graviditet og perioden efter en fødsel særlig risikofyldt.

Det er med andre ord ikke selve sygdommen, der nedarves, men en sårbarhed: en kombination af flere risikogener og stressende begivenheder af biologisk, psykologisk eller social art, der resulterer i, at man udvikler den første depression eller mani. Rent praktisk betyder det, at man som pårørende til børn og unge, som er i risikogruppen, skal være opmærksom på ændringer i deres adfærd. Det kan være, at den unge isolerer sig, får svært ved at følge med i skolen, ofte er syg, pjækker fra skole, drikker rigeligt eller ofte ryger hash. Man skal også være på vagt, hvis der er pludselige voldsomme begivenheder i den unges liv. Her er det vigtigt, at man taler med den unge om hans eller hendes reaktion, at man vurderer, hvordan det går, og at man handler, hvis det ser ud til, at den unge er blevet slået ud af kurs. Man kan fx hjælpe den unge med at kontakte den praktiserende læge eller at få en henvisning til en psykolog.

Bipolar lidelse

Bipolar lidelse – også kendt som maniodepressiv sygdom – rammer cirka 1% af alle danskere. Det er en alvorlig sygdom. I de maniske perioder kan man føle sig opstemt og lykkelig, men det kan let slå over i utålmodighed, irritation og vrede. Mennesker kommer i de maniske faser ofte til at gøre ting, som de senere fortryder og skammer sig over. I depressionen kan livet føles helt ubærligt, og 15-20% af de ramte begår selvmord.    

Denne boger til dig, der enten selv lider af den maniodepressive sygdom eller er pårørende. Du får viden om årsager, symptomer og behandlingsmuligheder, og du får råd til, hvad du selv kan gøre.

Køb bogen her!

Kan man bryde arven?

Det er sjældent en enkeltstående begivenhed eller en enkelt risikofaktor, som udløser bipolar lidelse. Ofte er der tale om et sammenfald af flere faktorer, hvor arveligheden synes at være den væsentligste. Den viden bør inddrages i den kliniske beslutnings-proces, så man enten kan forebygge eller få stillet og erkendt diagnosen tidligt. Et eksempel kunne være en 17-årig pige, der henvender sig til sin læge. Hun har udtalt eksamensangst, som har medført flere sygemeldinger. Lægen kender familien og ved, at den unge piges ellers udadtil velfungerende far for nogle år siden måtte tvangsindlægges i en manisk tilstand. Lægens viden om familien medfører, at han henviser pigen til en psykolog. Han aftaler også med pigen, at hun skal komme til en opfølgende samtale i konsultationen. Ved samtalen gør lægen pigen opmærksom på, at hun har en øget sårbarhed, og at det er vigtigt, at hun og hendes familie tager tidlige symptomer alvorligt.

Målrettet forebyggelse

Viden om risikofaktorerne gør det muligt at skabe målrettede projekter, der kan være med til at forebygge sygdommen hos målgrupper med høj risiko, fx børn af forældre med bipolar lidelse. Ideelt set bør man rådgive børnene, inden de får symptomer på psykisk sygdom, og får de symptomer, bør der være adgang til kompetent behandling hurtigt.

Hvad gør man andre steder?

I Australien har man i de seneste 10 år, som et nationalt initiativ i samarbejde med en række førende psykiatere, etableret en grundig forebyggelsesindsats. Der er tale om tidlig opsporing og behandling af psykiske problemer hos unge. Initiativet har netop til formål at kompensere for manglende behandlingstilbud til unge med lettere til moderate psykiske problemer. Et tilbud som også mangler i det danske behandlingssystem. Udgangspunktet er, at de unge hurtigt og let skal kunne få hjælp, når de har problemer og begyndende symptomer. Fx kan unge australiere mellem 12 og 25 år kontakte et ‘Youth Headspace’ telefonisk, hvor de kan tale med et team, der har stor erfaring med arbejdet med unge. Der er let adgang til samtaler med fagpersoner, som har mulighed for at visiterer den unge til en decideret psykiatrisk udredning, hvis det er nødvendigt. Der findes også rådgivning for pårørende.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden