06.DEC.2016

Depression

Depression er en af de almindeligste psykiske sygdomme. Hver femte eller sjette af os udvikler symptomer på depression på et tidspunkt i livet, og man kan have det i forskellige grader. Flere kvinder end mænd får en depression.

Hvad er depression?

Når man har en depression, er man nedtrykt gennem længere tid uden årsag. Nedtryktheden varierer fra tristhed til sort melankoli og dyb fortvivlelse. Evnen til at føle glæde, lyst eller interesse for livet er forsvundet. Man er mere træt end normalt og har en fornemmelse af, at livet er tungt eller uoverkommeligt. Man mangler overskud til at klare hverdagens aktiviteter (Bertelsen et al 2010). 

Læse mere om de kliniske diagnosekriterier og definitionen af depression ifølge ICD-10

SÅ MANGE HAR EN DEPRESSION

Udenlandske undersøgelser har opgjort, at forekomsten af depression i befolkningen i løbet af et år er 8 % (Psykiatrifonden.dk). Livstidsrisikoen er 17-18 % (Sundhedsstyrelsen 2007). I perioden 2010-2012 var ca. 1,6% af befolkningen registreret i hospitalsvæsenet med diagnosen depression, ca. dobbelt så mange kvinder som mænd (Flachs EM et al. 2015). Dette må formodes at være de personer, der er hårdest ramt af depression. 

Hvilke symptomer ses der ved depression?

Tegn på depression kan være, at:

  • man føler sig trist, nedtrykt og træt over en længere periode uden at kunne pege på en årsag    
  • man mister interessen for de fleste ting og mangler sin sædvanlige energi og drivkraft
  • man bebrejder sig selv og føler skyld over at have det som man har det
  • man mangler selvtillid og livet virker meningsløst og uden betydning
  • man ikke kan koncentrere sig som sædvanligt
  • man isolerer sig og orker ikke socialt samvær
  • søvnkvaliteten er dårlig; man vågner ofte om natten eller tidligt om morgenen – eller man sover for meget
  • man enten har stærkt nedsat eller overdreven appetit
  • der kan forekomme selvmordstanker

Fysiske smerter, hovedpine, spændinger og søvnløshed kan være de første tegn på en begyndende depression. Angst er ofte også et centralt symptom ved depression og er tit forbundet med stress. Nogle gange kan en depression vise sig ved en tendens til at være opfarende, ubeslutsom, irritabel, aggressiv og til at bebrejde omgivelserne. Det kan også være, at dine alkoholvaner ændrer sig fra at være rekreative til stigende (selvmedicinering).

I forbindelse med meget alvorlige depressionstilstande kan man få psykotiske symptomer i form af hallucinationer eller vrangforestillinger.

Det kan være stemmer, der bebrejder eller anklager. Det kan også være vrangforestillinger om, at man er en plage for sine omgivelser, skyld i sygdom, ulykker eller internationale katastrofer. Eller man kan føle sig forfulgt af fx personalet under en indlæggelse (Bertelsen et al 2010).

Hvilke sygdomme og tilstande kan optræde sammen med depression? 

Depression ses ofte sammen med andre psykiske lidelser, bl.a. angst (Johansson R et al 2013), skizofreni (Samsom og Wong, 2015), borderline (Tomko et al 2014).

Depression kan også optræde sammen med alvorlige fysiske lidelser som fx diabetes (Anderson et al 2001), kræft og hjertesygdom (Benton et al 2007).

Det kan være svært at afgøre, om depressionen skyldes den fysiske eller psykiske sygdom eller om depression i sig selv er en risikofaktor for at udvikle sygdommene.

Hvilke årsager og risikofaktorer ses der ved depression?

En depression kan udløses af

  • Mangelfuld omsorg eller overgreb i barndommen
  • Alvorlig fysisk sygdom
  • Dødsfald blandt de nærmeste
  • Livsændringer som flytning, barsel, pensionering eller skilsmisse
  • Konflikter i familien eller på arbejdet
  • Langvarig stress 

      (Sundhedsstyrelsen 2007)

Man kan få en depression, når en medfødt – eller tidligt grundlagt - sårbarhed falder sammen med ydre belastninger fx at ens ægtefælle dør.
Sårbarheden forklares både psykologisk og biologisk. Man kan være født med et sårbart sind og have tilbøjelighed til ængstelse eller depression.
Man kan have oplevet nederlag eller tab i barndommen – skuffelser, kritik, svigtende omsorg og mangel på kærlighed. Følelserne kan gentage sig senere i livet, når en (måske tilsyneladende ubetydelig) skuffelse indtræder.

Arvelighed spiller en rolle. Hvis depressioner 'løber' i slægten, har man større risiko for at få en selv. Fordi depression forekommer i ens familie er det dog ikke ensbetydende med, at man selv får en depression, ligesom der også skal andre faktorer end arvelighed til, før man udvikler en depression. 

Hvilken behandling findes der til patienter med depression? 

Ikke-medicinsk behandling er vigtig, uanset depressionens sværhedsgrad. Ved let depression er der ikke grundlag for medicinsk behandling. Støttende samtaler, samtaleterapi eller psykoterapi anbefales som behandling til personer med let og moderat depression. Fysisk træning kan bruges i kombination med den gængse behandling (Sundhedsstyrelsen 2016). Ved moderat til svær depression kan der være indikation for medicinsk behandling (Sundhedsstyrelsen 2014), evt. i kombination med psykoterapi (Sundhedsstyrelsen 2016).

Der findes forskellige former for psykologisk behandling, der har vist sig virksom over for depression. Det drejer sig fx om kognitiv terapi, problemløsningsterapi og interpersonel terapi (Sundhedsstyrelsen 2016). Meta-kognitiv terapi er en nyere terapiform, som også har vist sig effektiv over for depression (Normann et al 2014).

  • Referencer

    - Anderson R, Freedland KE, Clouse RE, Lustman PJ:”The prevalence of comorbid depression in adults with diabetes. A meta-analysis”. Diabetes Care 2001; 24(6): 1069-1078.

     

    - Benton T, Staab J, Evans DL: “Medical co-morbidity in depressive disorders”. Annals of Clinical Psychiatry 2007; 19 (4): 289-303.

     

    - Bertelsen A, Munk-Jørgensen P, Bech P: ”De psykiatriske diagnoser”. Psykiatrifondens forlag 2010.

     

    - Flachs EM, Eriksen L, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, Juel K. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet: ”Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme”. Sundhedsstyrelsen 2015.

     

    - Johansson R, Carlbring P, Heedman Å, Paxling B, Andersson G: ”Depression, anxiety and their comorbidity in the Swedish general population: point prevalence and the effect on health-related quality of life”. PeerJ 2013.

     

    - Normann N, van Emmerik AAP, Morina N: “The efficacy of metacognitive therapy for anxiety and depression: a meta-analytic review”. Depression and Anxiety 2014; 31:402-411.

     

    - Samsom J, Wong AHC: “Schizophrenia and Depression Co-Morbidity: What We have Learned from Animal Models”. Front Psychiatry 2015.

     

    - Sundhedsstyrelsen: ”Referenceprogram hos unipolar depression hos voksne” 2007.

     

    - Sundhedsstyrelsen: “Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler” 2014.

     

    - Sundhedsstyrelsen: ” National klinisk retningsline for non-farmakologisk behandling af unipolar depression” 2016.

     

    - Tomko et al 2014. “Characteristics of Borderline Personality Disorder in a Community Sample: Comorbidity, Treatment Utilization, and General Functioning”. Journal of Personality Disorders 28 (5): 734–50.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden