12.JUN.2017

Fødselsdepression

I de første par uger efter fødslen er det helt almindeligt, at moderen kan tage et par 'tudeture' (Patel et al 2012). Men hvis man som mor eller far føler sig trist og træt, energiløs eller rastløs og sover dårligt, kan det være tegn på en fødselsdepression.

Hvor mange har en fødselsdepression?

En undersøgelse blandt danske kvinder der fødte i 1994-1995 fandt, at 5,5% havde symptomer på fødselsdepression fire måneder efter fødslen (Forman DN et al 2000).

Blandt danske fædre er det 6,5% der har symptomer på en fødselsdepression (Madsen & Juhl 2007).

Hvilke symptomer ses der ved fødselsdepression?

Allerede under graviditeten kan både kvinder og mænd opleve symptomer på en fødselsdepression, men ofte bliver symptomerne først meget tydelige efter fødslen (Madsen SAa & Juhl T 2007). Symptomerne viser sig oftest i løbet af de første seks uger efter fødslen (Robertson et al 2004). 

Typiske symptomer på en fødselsdepression er:

  • Humørsvingninger
  • Øget eller nedsat appetit
  • tendens til gråd
  • vanskeligheder ved at sove (selv når man har mulighed for det)
  • frygt for at komme til at skade sit barn
  • stor tvivl på egne evner som mor eller far
  • gentagne tanker om døden, evt. selvmordstanker

(Patel et al 2012)

Særlige symptomer på fødselsdepression hos fædre

Mænd har ofte andre symptomer på en fødselsdepression end kvinder og følgende symptomer er hyppigere hos mænd end hos kvinder med en fødselsdepression 

  • Vredesudbrud
  • Aggressivitet
  • Svag impulskontrol
  • Irritabilitet
  • Destruktiv tankegang
  • Lav stresstærskel
  • Rastløshed
  • Misbrug
  • Tilbagetrækning fra relationer
  • Besættelse af arbejde - arbejdsnarkomani
  • Benægtelse af smerte
  • Rigide krav om autonomi (selvbestemmelse)
  • Afvisning af hjælp

(Epifanio et al 2006, Madsen & Juhl  2006)

Nogle mænd beder først om hjælp efter flere måneder, selv om symptomerne har stået på i lang tid. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at depressive reaktioner hos fædre kan opstå i løbet af det første år efter fødslen og senere end hos mødre (Epifanio et al 2006). 

Andre efterfødselsreaktioner

Cirka 1-2 ud af 1000 mødre oplever en fødselspsykose.

En fødselspsykose begynder næsten altid inden for en uge efter fødslen. De første symptomer er manglende søvn. Herefter bliver man mere og mere aktiv og får maniske symptomer; man kan være euforisk lykkelig og straks efter dybt deprimeret. Tilstanden kan være kompliceret af hørehallucinationer, eller at man føler sig forfulgt eller overvåget (Robertson 2004).

En mor med fødselspsykose er i alvorlig risiko for at skade sig selv og i meget sjældne tilfælde også barnet (Pearlstein 2009). Derfor er det vigtigt, at pårørende eller sundhedspersonale er opmærksomme og reagerer, så hun kan blive indlagt på psykiatrisk afdeling. Ofte vil indlæggelsen skulle ske mod hendes vilje, fordi hun ikke selv forstår, hun er syg.

Depression - symptomer, årsager og behandling

Depression er en af de mest ubehagelige sygdomme, man kan tænke sig, og den kan have store omkostninger – både for den enkelte, de pårørende og samfundet. Depression nedsætter livskvaliteten mere end noget andet og forringer – for en periode – menneskers funktionsevne langt mere end de fleste andre sygdomme.   

Cirka 15% af befolkningen vil på et eller andet tidspunkt i livet udvikle symptomer på depression. Her og nu har 125.000 mennesker tegn på moderat til svær depression, der kræver behandling. Denne bog om depression indeholder en grundig beskrivelse af symptomer og årsager, forebyggelse og behandling – både det, man selv kan gøre, og det, de professionelle har ansvaret for.

Køb bogen her! Overskud fra bogsalg går direkte til arbejdet for et godt liv til flere.

Hvilke årsager og risikofaktorer ses der ved fødselsdepression?

I de fleste tilfælde skal årsagen til fødselsdepressionen findes i en kombination af flere forskellige faktorer. Fx øger depression under graviditeten, stressende begivenheder under eller umiddelbart før graviditeten, ringe social støtte, arbejdsløshed, sygdom hos moderen eller hendes partner og ung alder alle risikoen for at udvikle en fødselsdepression (Patel 2012).

Undersøgelser har også påvist en mulig sammenhæng mellem en dårlig fødselsoplevelse og udvikling af depression efter fødslen (Bell & Andersson 2016).

Har en kvinde tidligere haft en depression, er der større risiko for igen at få en fødselsdepression (Patel 2012).

Ligesom kvinder, har mænd der tidligere har haft en depression en øget risiko for fødselsdepression. Derudover har de ægteskabelige forhold og depression hos partneren betydning for, om fædre udvikler en fødselsdepression (Epifanio et al 2006).

Hvilke behandling findes der til patienter med fødselsdepression

Fødselsdepressionen vil som regel klinge af som tiden går, men kan vare i flere uger eller måneder. Nogle oplever, at der går et år eller to, inden en ubehandlet depression er ovre. Det er vigtigt at få hjælp.

Jordemødre, praktiserende læger og sundhedsplejersker kan hjælpe med at opspore fødselsdepressioner, men det er vigtigt, at man selv fortæller åbent om symptomer, så man kan få hjælp (Pearlstein 2009).

Fødselsdepression kan behandles, jo hurtigere des bedre, og behandling er vigtig – ikke mindst af hensyn til barnet. Der er en veletableret sammenhæng mellem ubehandlet fødselsdepression og forsinket udvikling hos barnet. Behandlingen kan bestå i samtaleterapi og evt. medicin (Pearlstein 2009).

Behandling er vigtig, for en ubehandlet depression kan medføre, at den ramte forælder kommer til at lægge afstand til barnet. Det kan på længere sigt vise sig i barnets udvikling, specielt på det følelsesmæssige og sociale område (Pearlstein 2009, Gunlicks 2008).

Mange børn udvikler sig dog uden problemer, bl.a. fordi den anden forælder kan tage over og stå for den nære kontakt, når den ramte forælder ikke er i stand til det.

Af Joan Bentzen, analytiker og ph.d., Psykiatrifonden

 

  • Referencer

    - Epifanio, M. S., Genna, V., De Luca, C., Roccella, M., & La Grutta, S. (2015). Paternal and maternal transition to parenthood: the risk of postpartum depression and parenting stress. Pediatric reports, 7(2).

     

    - Condon JT, Boyce P, Corkindale CJ. The First-Time Fathers Study: a prospective study of the mental health and wellbeing of men during the transition to parenthood. Aust N Z J Psychiatry 2004;38:56–64

    - Forman DN et al (2000): Postpartum depression: identification of women at risk. British Journal of Obstetrics and Oncology; 107: 1210-1217.

    - Gunlicks ML and Weissman MM (2008): Change in child psychopathology with improvement in parental depression: a systematic review. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry; 47: 379-389.

     

    - Madsen, S.AA & Juhl, T (2006) Fædre og fødselsdepression - en guide til arbejdet med mænd med psykiske vanskeligheder i overgangen til forældreskabet

     

    - Madsen, S.AA & Juhl, T (2007): Paternal depression in the postnatal period assessed with traditional and male depression scales. Int Journal of Men’s Health & Gender; 4(1): 26-31

     

    - Patel, M., Bailey R.K., Jabeen, S., Ali S., Barker N.C., Osiezagha K. (2012): Postpartum depression: a review. Journal of Health Care for the Poor and Underserved; 23: 534-42.

     

    - Pearlstein T et al (2009): Postpartum depression. American Journal of Obstetrics and Gynecology; 200(4): 357-364.

     

    - Robertson, E., Grace, S., Wallington, T., & Stewart, D. E. (2004). Antenatal risk factors for postpartum depression: a synthesis of recent literature. General hospital psychiatry, 26(4), 289-295.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden