Borderline

Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Har man borderline, er forholdet til andre ofte præget af kaos. Man er usikker på, hvem man selv er og føler indre tomhed. Man handler ofte impulsivt og har voldsomme, svingende følelser.

Borderline er en emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, som man kan have i forskellige grader. 

Personer med borderline har, som det også er tilfældet med personer med andre former for personlighedsforstyrrelser, en adfærd og oplevelsesmåde, som afviger fra det forventede og accepterede i vores kultur. Adfærden og måden at opfatte virkeligheden på er uhensigtsmæssig i personlige og sociale situationer og vil have negative konsekvenser for individet selv og omgivelserne. Der findes mange forskellige kombinationer af symptomer, men borderline kan fx være præget af ustabilt humør og usikker selvopfattelse samt en tomhedsfølelse. 

Der kan læses mere om de kliniske diagnosekriterier og definitionen af borderline ifølge ICD-10 ved at klikke her.

Hvor mange har borderline?undefined

Borderline er en hyppig diagnose og det er oftest kvinder, der får stillet diagnosen, selvom undersøgelser tyder på at ligeså mange mænd som kvinder lider af borderline (Biskin, 2015). Tilstanden debuterer ofte i barn- eller ungdommen og amerikanske tal viser en livstidsprævalens på 2-3%. (Tomko et al. 2014). Det er svært at fastlægge præcist hvor mange, der lider af borderline. Ifølge Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer for behandling af borderline har befolkningsundersøgelser vist, at 1,6 % af befolkningen har borderline. Blandt den generelle patientbefolkning er forekomsten af borderline vist at være ca. 5% (Moran et al 2000), og blandt indlagte psykiatriske patienter er prævalensen på 20% (Sundhedsstyrelsen 2015).

Hvilke symptomer ses der ved borderline?

Personer med borderline har en tendens til at handle impulsivt, de har ofte et ustabilt humør og nogle kan få pludselige udbrud af vrede, der er ude af proportioner med det der udløste den, samt virke aggressive. Vredesudbruddene kommer ofte til udtryk, når personen med borderline føler sig forladt eller svigtet. Disse pludselig udbrud kan være svære for personen og omgivelserne at håndtere. 

Andre symptomer på borderline er, at personen har en usikker selvopfattelse, hvilket bl.a. kan komme til udtryk ved, at personen kan være usikker på sine egne mål og præferencer samt være sårbar over for kritik. Borderline patienter har ofte intense og ustabile forhold til andre, ligeseom patienterne tit lider af en tomhedsfølelse. De kan yde overdrevne bestræbelser på at undgå at være alene og kan have et stort behov for kontakt. 

Personer med borderline har desuden en tendens til at være selvdestruktive. Det vil fx sige, at de truer med eller udfører selvskade.

Hvilke sygdomme og tilstande kan optræde sammen med borderline?

Nogle undersøgelser har vist, at der personer med borderline og ofte lider af andre psykiske sygdomme, herunder angstsygdomme, alkohol- eller stofmisbrugdepression samt PTSD. (Tomko et al. 2014). 

Personlighedsforstyrrelsen borderline og ADHD minder om hinanden og bliver undertiden forvekslet. Læs mere om forskellene mellem ADHD og borderline her: Er det ADHD eller borderline?

Hvilke årsager og risikofaktorer ses der ved borderline? 

Der er flere årsager til, at nogle mennesker udvikler personlighedsforstyrrelsen borderline. Det kan både være biologiske, psykiske og sociale faktorer samt et samspil af disse.

Nogle undersøgelser har vist, at personer med borderline har biologiske forandringer i visse dele af hjernen og ændringer i hjernens biologiske processer. Om disse forandringer skyldes sygdommen eller omvendt kan være svært at afgøre. Undersøgelser har også vist, at sygdommen har en arvelig komponent. Det vil sige, at risikoen for at udvikle lidelsen er større, hvis familiemedlemmer også har borderline. Selvom et familiemedlem har borderline, er det dog langt fra ensbetydende med, at man selv udvikler sygdommen, ligesom en arvelig komponent heller ikke er den eneste årsag til, at man udvikler lidelsen (Kaess et al 2014).

Traumer forårsaget af negative begivenheder i barndommen er blandt de psykosociale faktorer, som har betydning for udviklingen af borderline. Studier har også fundet en sammenhæng med lav socioøkonomisk status og udviklingen af borderline. (Kaess et al 2014) Socioøkonomisk status er en række sociale og økonomiske forhold såsom uddannelse, job, indkomst med flere. 

Hvilken behandling findes der til bordelinepatienter?

Behandlingen af borderline kan være forskellige former for psykoterapi (Sundhedsstyrelsen 2015). Psykoterapi er en fællesbetegnelse for samtaleterapi, hvor patienten ved hjælp af professionel opnår indsigt i psykiske problemer, således disse kan håndteres og løses.  

Blandt de terapiformer, der har vist sig effektive over for patienter med borderline kan nævnes Skemafokuseret terapi (SFT), mentaliseringsbaseret terapi og kognitiv adfærdsterapi (Sundhedsstyrelsen 2015), ligesom dialektisk adfærdsterapi (DAT) er også en psykologisk behandling, som benyttes til borderline.  DAT består flere hovedelementer bl.a. mindfulness og accept af egne symptomer og med både individuel terapi, gruppeterapi og telefonisk rådgivning. (O’Connell og Dowling 2014)

En del af behandlingen kan også være psykoedukation. Psykoedukation er en uddannelse i egen sygdom, således at personen kan få redskaber og bedre muligheder for at håndtere lidelsen. 

Der kan også udvikles kriseplaner, som kan bruges i forbindelse med krisetilfælde med selvdestruktiv adfærd. Kriseplanen udarbejdes i samarbejde med patienten, og formålet med planen er at give patienten handlemuligheder i krisesituationer (Sundhedsstyrelsen 2015).

Ansvarlig for siden Michael Danielsen, chefpsykolog. Kontakt på mrd@psykiatrifonden.dk.

Referencer

Biskin, R.S. 2015. The Lifetime Course of Borderline Personality Disorder. The Canadian Journal of Psychiatry, 60 (7), 303-308

Kaess et al 2014. “Borderline Personality Disorder in Adolescence”. Pediatrics;134:782–793 

Moran et al 2000. The prevalence of personality disorder among UK primary care attenders. Acta Psychiatrica Scandinavica, 102 (1), 52-57.

O’Connell, B., og M. Dowling 2014. “Dialectical Behaviour Therapy (DBT) in the Treatment of Borderline Personality Disorder”. Journal of Psychiatric and Mental Health Nursing 21 (6): 518–25.

Sundhedsstyrelsen. 2015 “National klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, Borderline type”. 

Tomko et al 2014. “Characteristics of Borderline Personality Disorder in a Community Sample: Comorbidity, Treatment Utilization, and General Functioning”. Journal of Personality Disorders 28 (5): 734–50. 

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden