Borderline – behandling med psykoterapi

Psykoterapi kan hjælpe mennesker med borderline til at regulere deres følelser, fastholde opmærksomheden og forstå egne og andres behov og motiver.

Psykoterapeutisk behandling

Den bedste behandling for mennesker med borderline er psykoterapi. Selv om behandlingen altid skal tage udgangspunkt i patientens unikke problemer og aktuelle situation, er det muligt at opstille nogle generelle mål for behand-lingen.

Terapien skal:

  • Styrke patientens jeg-funktion, hvilket blandt andet indebærer, at man lærer ‘at tælle til 10’, inden man handler, og at man lærer at mærke sine grænser og ægte behov.
  • Integrere de såkaldte opsplittede selv- og objekt-repræsentationer. Splitting er en vigtig beskyttelsesstrategi, hvis man er vokset op i et kaotisk miljø, fordi splitting sikrer, at gode og dårlige oplevelser holdes adskilt og dermed reducerer angst og forvirring. Splitting har imidlertid den ulempe, at det fastholder et stereotypt syn på en selv og andre – og det skaber ydre problemer.
  • Øge patientens selvværdsfølelse. Patienten skal støttes i at
  • sætte og beskytte sine grænser.
  • Gøre patienten bevidst om uhensigtsmæssige mønstre. Det vil frigive nye handlemuligheder og øge selvværdsfølelsen.
  • Øge patientens evne til at bevare opmærksomhedskontrol, at affektregulere og at mentalisere, når han eller hun påvirkes af stress.

Begrebet borderline blev anvendt første gang i slutningen af 1930’erne til at beskrive en gruppe patienter, der havde både neurotiske og psykotiske symptomer. Borderline betyder grænselinje, og gruppen af patienter lå med andre ord på grænsen mellem det neurotiske og det psykotiske spektrum.

Vi finder også disse grænsesymptomer i den borderlinediagnose, vi benytter i dag. Her udgør usikker identitetsfølelse, kronisk følelse af tomhed og reaktive paranoide symptomer, dvs. forfølgelsesagtige oplevelser udløst af stress, de psykotiske symptomer. De neurotiske symptomer er angsten for at være alene, svingende humør og konfliktadfærd.

Mennesker med borderline har vanskeligt ved at regulere deres følelser og har ofte en impulsiv og selvskadende adfærd. De har også typisk såkaldte mentaliseringsproblemer, dvs. problemer med at forstå egne og andres adfærd som meningsfuld ud fra bagvedliggende tanker, følelser og motiver.

Evnen til mentalisering

Evnen til at forstå, hvad der foregår omkring og inde i os hænger sammen med evnen til at fastholde det, man kalder opmærksomhedskontrol, affektregulering og mentalisering.

Hvis jeg f.eks. skal kunne forstå, hvad min kone siger til mig, skal jeg først fokusere på det, hun siger, lægge mærke til hendes kropssprog og holde larmen fra børnenes musikanlæg ude af min bevidsthed, dvs. udøve opmærksomhedskontrol. Herefter skal jeg kontrollere mine følelser, f.eks. vrede, sorg eller glæde alt efter lejlig-heden, dvs. udøve affektregulering. At regulere mine følelser gør mig i stand til at fastholde min opmærksomhed og at blive i situationen. Endelig skal jeg forstå min kones udsagn ud fra en forståelse af hendes behov og motiver, der ikke nødvendigvis er de samme som mine, dvs. mentalisering.

Lad mig illustrere det med et tænkt eksempel: Jeg kommer sent hjem en mandag aften og møder min kone i døren. Jeg tror, at hun vil byde mig velkommen, men finder hurtigt ud af, at hun er på vej i byen, hvilket skuffer og frustrerer mig. Jeg havde set frem til en god middag og næste afsnit af den tv-serie, vi begyndte at se i sidste uge. Situationen er en stresspåvirk-ning, der først belaster min evne til affekt-regulering (jeg bliver skuffet), herefter min opmærksomhedskontrol (jeg skal bearbejde min kones information om, at maden står i køleskabet, og at jeg skal huske at gå med hundene) og endelig min evne til mentalisering, altså at forstå, at hun også har brug for at se andre mennesker end mig.

Fejltolkning af situationen

Hvis man har en borderline personlighedsforstyrrelse, har man tendens til at fejllæse stresspåvirkningen. Det betyder, at man i det givne eksempel ikke hører: "Jeg skal i byen og kommer hjem senere", men i stedet: "Jeg skal i byen, er træt af dig og kommer ikke hjem mere". Denne stresspåvirkning gør, at evnen til affektregulering bryder sammen, breder sig som ringe i vandet og ødelægger både opmærksomhedskontrollen og mentaliseringsevnen. Konsekvensen er de kendte borderlinesymptomer.

Når affektreguleringen bryder sammen, udløses svingende humør og upassende vrede, dvs. en vrede, som andre ikke forstår. Netop på grund af denne tendens til at fejlopfatte, vil man reagere kraftigere, illustreret ved forskellen mellem "jeg kommer hjem" og "du ser mig aldrig mere". Den kraftige reaktion bevirker et sammenbrud af impuls-kontrol, hvilket giver impulsiv adfærd. Samtidig tyder meget på, at mange mennesker med borderline har en biologisk impulsivitet, der forstærker problemerne med impulskontrol.

Kæde af sammenbrud

Når affektreguleringen og impulskontrollen svigter, vil man opleve et sammenbrud i mentaliseringsevnen. Det betyder, at man mister evnen til at forstå og læse sig selv og andre, hvorved der opstår identitets- og relationsproblemer. Samtidig giver tendensen til at fejltolke andre i negativ retning forfølgelsesagtige oplevelser. Endelig vil en manglende evne til at integrere det følelsesmæssige med det tankemæssige føre til opspaltning eller fraspaltning af erkendelser og/eller oplevelser, hvilket kaldes dissociation.

Når mennesker med borderline oplever det som stressende at være alene, skyldes det, at ensomheden udløser hele den beskrevne kæde af sammenbrud. Det er derfor ikke underligt, at de desperat forsøger at undgå at være alene. Endelig bruger mange mennesker med borderline selvskadende- og selvmordstruende adfærd som en effektiv, men problemskabende måde at regulere følelser på. 

Borderline personlighedsforstyrrelse er forbundet med stor lidelse for den enkelte, og mange mennesker med borderline klarer sig ikke i overensstemmelse med deres evner.

God prognose

Behandlingsprognosen er god, hvis mennesker med borderline får en langvarig psykote-rapeutisk behandling. Der findes i dag flere velbeskrevne og dokumenterede behandlingsprogrammer med afsæt i psykoanalytiske eller kognitive teorier.

Klinik for Personlighedsforstyrrelser på Aarhus Universitets-hospital har i den første danske undersøgelse af sin slags vist, at et toårigt mentaliseringsbaseret behandlingsprogram målrettet patienter med borderline har stor effekt.

Behandlingen udvikler eller forbedrer kontrollen af opmærksomheden, affektregulering og evnen til mentalisering. Behandlingen skal tilrettelægges, så den ændrer personens symptomer, dvs. tendensen til f.eks. at reagere med selvskadende adfærd under stress.

Samtidig er det vigtigt, at man undgår interventioner, der vil reducere sandsynligheden for helbredelse. Hvis man f.eks. som behandler forsøger at kontrollere patientens selvskadende adfærd, er der en betydelig risiko for, at det har den modsatte effekt, og at patienten ser behandleren som en modstander. Behandling af borderline tager lang tid. Og hvis man gentagne gange kun giver patienten kortvarige forløb, vil dette med al sandsynlighed ikke have længerevarende effekt, og patienten vil få oplevelsen af, at behandlingen ikke virker. 

Livet tæt på - at være pårørende til et menneske med borderline eller psykopati

Det er en livsopgave at leve tæt på et menneske med borderline eller psykopati. Herhjemme er der ca. 10.000 mennesker i hver gruppe, så vi vil alle møde det på et tidpunkt. Men mange går med problemerne i stilhed. Man skilter ikke med, at man har en voldelig mand med psykopatiske træk eller en ustabil datter med borderline.

8 pårørende træder frem og fortæller hvordan livet er, om udfordringerne og opturene, om tabuerne og de svære samtaler og om hvordan man passer på sig selv i forløbet. Bogen giver samtidig ekspertviden om hvad sygdommene er, hvorfor de opstår og hvordan det kan behandles - og hvordan skal man forholde sig, som pårørende?

Køb bogen her - overskuddet fra bogsalg går ubeskåret til arbejdet for et godt liv til flere

At opnå kontrol

Patient og terapeut starter med at rette opmærksomheden mod det problem, som patienten ønsker at fortælle om (opmærksomhedskontrol). Derefter fokuserer personen med hjælp fra terapeuten på de følelser, der er involveret (affekt-regulering), og historien sættes ind i en forståelsessammenhæng (mentalisering).

Et eksempel kunne være: En ung kvinde fortæller, at hun har haft det rædsomt, siden hun vågnede mandag morgen. Hun mener, at det skyldes hendes humør-svingninger. Terapeuten opfordrer hende til at fortælle, hvad der er sket i weekenden (opmærksomhedskontrol). Det kommer gradvist frem, at kvinden havde et skænderi med kæresten søndag aften. Skænderiet var udløst af, at kæresten pakkede sin taske, fordi han skulle på kursus mandag morgen.

Terapeuten hjælper kvinden til at undersøge, hvilke følelser kærestens pakkeri udløste (affektregulering). Patienten kommer i kontakt med sin følelse: at hun blev ked af det og desperat ved tanken om, at hun skulle være alene. Til slut arbejder patienten og terapeuten med at skabe en fælles forståelse af hændelsen (mentalisering): Når kæresten pakker sin taske, bliver kvinden overvældet af en ubærlig sorg over hans fravær og en panik ved tanken om, at hun skal være alene.

I terapien bliver kvinden efterhånden i stand til at se en sammenhæng mellem det, der sker i hendes liv, de følelser og tanker, det udløser, og den måde, hun håndterer dem på. Fra at være et passivt offer for reaktionerne bliver hun i stand til at opnå kontrol og reagere anderledes og mere hensigtsmæssigt.

Psykoedukation og medicin

Psykoedukation er en anden vigtig del af behandlingen af mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse. Psykoedukation fokuserer på de karakteristiske problemstil-linger ved sygdommen. Målet er, at personen får en større forståelse for sine problemer. På den måde øges personens evne til mentalisering.

I nogle tilfælde kan personen have gavn af medicin. Medicinen anvendes som en støttende behandling, idet det kan forbedre evnen til mentalisering, hvis man dæmper impulsiviteten og humørsvingningerne.

Af ledende overlæge Morten Kjølbye, Psykiatrien, Region Nordjylland 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden