DAT – effektiv recovery for borderline-patienter

Engang mente man, at man ikke kunne hjælpe mennesker med personlighedsforstyrrelsen borderline. Det var deres personlighed, den var gal med, og den kunne der ikke laves meget om på. Men den holdning har ændret sig. Særligt Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) har vist sig at være effektiv til at hjælpe mennesker med borderline til et godt liv. Det handler om at træne relationsadfærd, opmærksomhed og tilstedeværelse.

Hvad er DAT?

  • DAT står for Dialektisk Adfærds-Terapi og er en evidensbaseret behandlingsform udviklet til mennesker med stærke ustabile følelser, der medfører selvdestruktiv- og/eller suicidal adfærd.
  • I DAT lærer man nye færdigheder til at håndtere følelser og til at finde en balance imellem at forandre og acceptere følelser og problemer.
  • Færdighederne lærer man i en gruppe, hvor man samtidig går i ugentlig individuel terapi ved en psykolog.
  • En række af de psykiatriske ambulatorier rundt om i landet arbejder med DAT. Har man borderline, kan man derfor forhøre sig nærmere om mulighederne i den region, man bor i, og søge mere information om DAT-behandling på nettet. 

”I dag ser jeg mig selv som rask – hvis ikke 100 % så i hvert fald 90 %.” Ordene er Tina Carlssons. Hun har været igennem et to-årigt forløb i Dialektisk Adfærdsterapi – oftest blot forkortet DAT.

”Det kan lyde for godt til at være sandt, men det er det ikke, for det er ikke noget, der er kommet ved et trylleslag. Det har været hårdt arbejde at nå hertil – og det kan man kun, hvis man giver sig 100 % hen til det.”

En traumefyldt barndom med svigt og overgreb var medvirkende til, at Tina fik diagnosen borderline, og hun har være indlagt ca. 40 gange på ti år. Hun har været igennem flere forskellige forløb og behandlinger, som har hjulpet hende til at overleve, men ikke til at leve, som hun siger. Først da hun kom i et DAT-forløb for ca. tre år siden, begyndte tingene at vende, og hun fik troen på sig selv og livet tilbage.

Radikal accept og adfærdstræning

Dialektisk Adfærdsterapi er udviklet af den amerikanske psykologiprofessor Marsha Linehan, som selv kæmpede med psykisk sygdom og selvskade i sine unge år. Hun lovede sig selv, at hvis hun kom ud på den anden side, ville hun gøre alt for at hjælpe andre ud af det levende helvede, som hun havde oplevet på egen krop.

Nøglen til hjælpen blev radikal accept – et begreb, som står centralt i DAT. Det handler om, at både patient og behandler først må lære at acceptere den selvskadende og suicidale adfærd som legitime måder at kommunikere på. Først derefter kan man ændre på de negative tanker og den modsætningsfyldte – dialektiske – adfærd.

”DAT er en kognitiv terapiform med fokus på adfærd. Dialektik handler om modsætninger. Der er fx en dialektik, der hedder fornuft og følelse. Mine følelser fortæller mig, at jeg har lyst til at gøre én ting, min fornuft siger mig, at jeg burde gøre noget andet. Her vil personer med borderline ofte være styret af deres følelser, fordi deres følelser er så stærke, at de kun reagerer på dem,” forklarer psykolog og behandler på Psykiatrisk Center Nordsjælland Dorte Blisby.

Fokus på følelsesregulering

"Den største forskel i DAT-behandlingen, i forhold til alt det andet, jeg har oplevet og er blevet tilbudt, er fokusset på følelsesregulering. Jeg lærte at beskrive mine følelser, og hvordan de påvirkede mig og min krop. Jeg var nødt til at sætte mig ned og beskrive, hvad der sker med mig, min krop, mine følelser og mine tanker i bestemte situationer, og så lære at gå uden om den selvdestruktive adfærd. Det er hårdt, men nødvendigt og effektivt," siger Tina Carlsson, tidligere DAT-deltager.

 

Det, du lærer i DAT, sidder på rygraden, fordi det varer to år, hvor man gennemgår konceptet tre til fire gange, og vi mødes to gange om ugen det første år – og du arbejder på det dagligt via hjemmeopgaver. Det er ikke et halvårsprogram, som du hurtigt glemmer igen,” siger Tina Carlsson. 

Helt under gulvtæppet

Det var netop på Psykiatrisk Center Nordsjælland, at Tina kom i et DAT-forløb, da hun efter eget udsagn ”befandt sig helt under gulvtæppet". til at starte med troede hun ikke meget på, at det kunne hjælpe hende, men hun gik ind i det med åbent sind, for som hun siger med et fast blik i øjnene:

”Kunne jeg bare få det 10 % bedre, end jeg havde det på det tidspunkt, ville det være det hele værd. Jeg vidste, at det ville blive hårdt, men jeg så det som en investering i mit liv.”

På det tidspunkt havde hun svært ved at koncentrere sig om noget som helst, havde selvmordstanker og var altid i sine følelsers vold. I Tinas tilfælde ikke udadreagerende, men indad. 

Kræver fuld dedikation

DAT-forløbet er et forløb, som kræver fuld dedikation fra deltageren. Forløbet varer to år, hvor man typisk mødes to gange om ugen til henholdsvis individuel samtale og færdighedstræning det første år. Derimellem er der en række øvelser, som deltagerne skal træne og afprøve i deres eget private liv.

”Der er mange, der tror, at færdighedstræning er gruppeterapi, og derfor er der nogle, som ikke har mod på det. Men det er det netop ikke. Det er et undervisningsforløb. I færdighedstræning kommer du til at fortælle om dig selv til andre, men ikke meget personlige ting. Det kan sammenlignes med psykoedukation, men det er lidt tættere på den enkelte, og så er det specifikt målrettet mennesker med borderline. Jeg plejer at sige, at det minder om et aftenskolekursus.”

De meget personlige ting taler man derimod om i den individuelle terapi, hvor man kommer i dybden med de personlige traumer, følelser og vanskeligheder.

Livet tæt på - at være pårørende til et menneske med borderline eller psykopati

Det er en livsopgave at leve tæt på et menneske med borderline eller psykopati. Herhjemme er der ca. 10.000 mennesker i hver gruppe, så vi vil alle møde det på et tidpunkt. Men mange går med problemerne i stilhed. Man skilter ikke med, at man har en voldelig mand med psykopatiske træk eller en ustabil datter med borderline.

8 pårørende træder frem og fortæller hvordan livet er, om udfordringerne og opturene, om tabuerne og de svære samtaler og om hvordan man passer på sig selv i forløbet. Bogen giver samtidig ekspertviden om hvad sygdommene er, hvorfor de opstår og hvordan det kan behandles - og hvordan skal man forholde sig, som pårørende?

Køb bogen her - overskuddet fra bogsalg går ubeskåret til arbejdet for et godt liv til flere

Virksom behandling

Fordi et standard DAT-forløb strækker sig over to år, er det selvsagt noget, der kræver ressourcer af både udbyderen og af deltageren. Men det langstrakte forløb er netop en af de vigtigste grunde til, at programmet er så effektivt:

”Det, du lærer i DAT, sidder på rygraden, fordi det varer to år, hvor man gennemgår konceptet tre til fire gange, og vi mødes to gange om ugen det første år – og du arbejder på det dagligt via hjemmeopgaver. Det er ikke et halvårsprogram, som du hurtigt glemmer igen,” siger Tina Carlsson.

Man forsøger sig også med kortere forløb, men evidensen taler foreløbigt for, at det mest effektive er de toårige forløb.

”Hos os er det et toårigt behandlingstilbud. Det er usædvanligt langt med to år, men det, er der mest evidens for, virker – og derfor er det også det, der bedst kan betale sig. Effektstudier viser, at op til 60 % bliver helt symptomfrie, eller at deres symptomer mindskes væsentligt,” siger Dorte Blisby.

Indlæggelse er en sovepude

I Hillerød tilbydes DAT ambulant, så deltagerne kan afprøve og træne de tillærte færdigheder hjemme. I teorien kan man godt bruge DAT til patienter, der er indlagt, men fordelen ved det ambulante tilbud er, at deltagerne allerede lever almindelige liv, modsat hvis de er indlagte. For så kan det være svært at overføre, når man kommer hjem.

”Det er den bedste form for program, fordi du er nødt til at være i kontakt med virkeligheden, når du er i DAT-behandling. Og virkeligheden er ikke at være indlagt. At være indlagt er en sovepude, som kan redde dit liv, når det står allerværst til, men det kan ikke få dig videre,” siger Tina Carlsson, som blev færdig med sin behandling i april måned.

En række af de psykiatriske ambulatorier rundt om i landet arbejder med DAT. Så hvis man har borderline og ønsker at komme i behandling, kan man henvende sig der. ”Undersøg det nærmere ved at gå ind på nettet og søge på DAT og den kommune eller region, du bor i,” lyder rådet fra Dorte Blisby.

Tinas opfordring til andre, som overvejer, om DAT-behandling nu også er noget for dem, er helt klar: ”Det er okay at være skeptisk, men husk, at det kan kun gavne dig. DAT er hårdt, men gevinsten er så stor.” 

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883