Patologiske vaner og impulshandlinger

Mennesker med disse forstyrrelser kan ikke beherske deres trang til at udføre en bestemt handling.

Patologiske vaner og impulshandlinger er:

Ludomani, patologisk spillelidenskab: Man har en uimodståelig trang til at spille – også selvom det fx betyder økonomisk ruin og tab af familie og arbejde. Denne lidenskab kan fuldkommen dominere en persons liv.

Pyromani: Man sætter ild til opgange, huse etc. for at opnå stærk følelse af spænding.

Kleptomani: Man har en voldsom trang til at stjæle ting, men ikke for egen vindings skyld eller til personligt brug. Men gør det for at opnå en følelse af spænding efterfulgt af lettelse.

Trikotillomani: Man har en ukontrollerbar trang til at hive håret af sig selv, fordi det giver spænding og efterfølges af lettelse og tilfredsstillelse.

Internetomani: Man bruger internettet i sådan et omfang, at det går voldsomt ud over arbejds- og familielivet.

Andre vane- og impulshandlinger

Det fænomen, der går under navnet 'cutting' – at skære sig – er et udbredt problem blandt unge mennesker, især unge piger. Det kan være sekundært til andre psykiske lidelser fx borderline personlighedsforstyrrelse, men ses også som et selvstændigt fænomen. Det samme gælder såkaldt købemani.

Omfang af patalogiske vaner og impulshandlinger

Man ved kun meget lidt om, hvor udbredte impulshandlingerne er. Spillelidenskab ses hos 1-2% af befolkningen, mest blandt mænd.

Cutting angives at findes hos 3-4% af befolkningen, hos unge måske helt op til 15 procent. Også købemani er ganske udbredt, hos 3-5%. Men præcise tal kan ikke gives, da der ikke er entydige diagnostiske kriterier.

Behandling patalogiske vaner og impulshandlinger

Behandlingsmulighederne er begrænsede, men psykoterapi i centre eller hos behandlere, der har særlig ekspertise, vil ofte være en hjælp. Depressionsmedicin kan have god virkning ved trikotillomani, men ikke ved de øvrige tilstande. Det er vigtigt, at være opmærksom på, om den ramte samtidig har en anden psykisk lidelse, der kræver behandling.

Kønsidentitetsforstyrrelser

Kønsidentitetsforstyrrelser omfatter transseksualitet og transvestisme. 

Ved transseksualitet har man et udtalt ønske om at leve og blive anerkendt som det modsatte køn, ofte ved hjælp af kønsskifteoperation og hormonbehandling. Transseksualitet er et relativt sjældent fænomen, cirka 1-2 personer ud af 100.000.

Ved transvestisme har man kun et ønske om at klæde sig som det modsatte køn. Man har intet ønske om kønsforandring. Der findes inden sikre opgørelser over hyppigheden af denne tilbøjelighed.

Seksuelle afvigelser

Fetichisme, exhibitionisme, voyeurisme, pædofili og sadomasochisme hører under seksuelle afvigelser. De har det til fælles, at man opnår seksuel ophidselse ved andet end almindelig seksuel udfoldelse.

Ved fetichisme opnår man seksuel ophidselse ved hjælp af særlige genstande fx tøj eller sko. Ved den særlige form, der kaldes transvestisk fetichisme, ifører man sig det modsatte køns tøj for at opnå seksuel ophidselse.

Ved exhibitionisme har man trang til at vise sine kønsorganer til andre, typisk af det modsatte køn, for at opnå seksuel ophidselse.

Voyeurisme er en tendens til at belure at andre tager tøjet af eller dyrker sex, ledsaget af seksuel ophidselse.

Pædofili er seksuel forkærlighed for børn.

Sadomasochisme er en rituel form for seksualitet, hvor der indgår dominans (sadisme) eller underkastelse (masochisme) fx gennem smerte, ydmygelse eller undertrykkelse.

Blandet seksuel afvigelse

Den samme person kan lide under flere former for seksuelle afvigelser, oftest fetichisme og sadomasochisme.

SÆRLIGE FORHOLD

På baggrund af pres fra de berørte, er det blevet forbudt at registrere diagnoserne sadomasochisme og transvestisme – også selvom man er forpint af sin seksuelle lyst. Derfor bliver mennesker, som har det dårligt med deres transvestisme eller sadomasochisme, registreret med diagnosen kønsidentitetsforstyrrelse eller seksuel afvigelse uden specifikation.

Omfang af seksuelle afvigelser

Det ikke muligt at sætte eksakte tal på hyppigheden af de seksuelle afvigelser, fordi grænserne mellem det, der ses som sygeligt og det normale hele tiden flytter sig.

Et groft skøn anslår, at 2-3% har en eller flere af disse tilbøjeligheder. Det er altovervejende mænd, der har problemer med seksuelle afvigelser.

Behandling af seksuelle afvigelser

Seksuelle afvigelser kan sjældent ændres ved hjælp af behandling, men samtaleterapi kan forbedre personens evne til at erkende problemet og til bedre at forholde sig til det, både arbejdsmæssigt og privat.

Hormonal behandling anvendes med god effekt på mænd med voldspræget seksuel aktivitet.

Seksuelle udviklings- og orienteringsforstyrrelser

Seksuelle udviklings- og orienteringsforstyrrelser dækker over, at man er grundlæggende usikker på sin seksuelle identitet. Diagnosen omfatter også egodyston seksualorientering, der betyder, at man ønsker en anderledes seksuel orientering, end den man ved, man har (fx biseksuel). Typisk fordi det er forbundet med psykiske eller adfærdsmæssige problemer.

Man kan eventuelt søge behandling i et forsøg på at få orienteringen ændret.

Andre forstyrrelser af personlighedsstruktur og adfærd

Man kan være forstyrret i forhold til psykisk udbygning af kropslige symptomer og sygdomsefterligning.

Ved psykisk udbygning af kropslige symptomer har patienten en fysisk sygdom eller tilstand, der forstærkes eller forlænges på grund af patientens psykiske tilstand. Det kan ske i forbindelse med bekymring for forværring, skuffelse over behandling eller udsigten til erstatning eller pension.

Ved sygdomsefterligning vil man helt eller delvist bevidst frembringe fysiske eller psykiske symptomer for at få del i den særlige opmærksomhed og omsorg, syge normalt oplever. Tilstanden kan udvikle sig i grotesk eller livsfarlig retning, hvor man ofte indlægges og opereres. Tilstanden kan overføres på fx ægtefælle og børn, som også kan tro, de er syge eller har skader.

OBS! Simulation må ikke forveksles med sygdomsefterligning. Ved simulation har man en klar motivation fx ønsket om at undgå fængselsstraf eller opnå pension.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden