Personlighedsforstyrrelser og andre forandringer af personlighed og adfærd

Når man har en personlighedsforstyrrelse, afviger ens personlighed på en lang række områder, fx følelsesliv og holdninger.

Hvor mange har personlighedsforstyrrelser?

Det er ikke muligt at komme med eksakte tal om hyppigheden af personlighedsforstyrrelser. Undersøgelser har vist meget forskellige resultater fra 2-3% til 12-15% af befolkningen, men studier viser, at personlighedsforstyrrelser er en af de hyppigste psykiske lidelser i Danmark (Pedersen & Simonsen 2014). Der ses en tendens til, at det hyppigst er kvinder, som bliver indlagt med personlighedsforstyrrelser, hvor borderline og de ængstelige former dominerer. Blandt indlagte mænd ses hyppigst den dyssociale og den tvangsprægede form (Bertelsen, Munk-Jørgensen, og Bech 2010).

Nogle undersøger viser, at omkring 2% af henvisningerne af børn og unge til psykiatrien omhandler personlighedsforstyrrelser.

Hvad er personlighedsforstyrrelser? 

Personlighedsforstyrrelser er udtalte afvigelser i personlighedens opbygning. Forstyrrelserne viser sig som regel allerede i barndommen eller senest i opvækstårene og varer hele livet. Specielt holdninger, følelsesliv, impulskontrol og forholdet til andre er afvigende på forskellig vis. Forstyrrelserne betyder, at man ofte ikke kan tilpasse sig situationer eller andre mennesker (fx tage hensyn), at man har et unuanceret syn på omverdenen (sort/hvid), og at man har en uhensigtsmæssig adfærd. Det går ofte ud over personen selv eller skaber problemer i forholdet til omgivelserne. 

Mennesker med en svær personlighedsforstyrrelse har ofte problemer med at indgå i sociale fællesskaber som fx på uddannelses institutioner eller arbejdspladser, da deres grundlæggende evne til at mentalisere (se sig selv udefra og andre indefra) er påvirket. Evnen til at impulsregulere er nedsat og dette betyder, at deres evne til at indgå i sociale sammenhænge og længerevarende relationer til andre er hæmmet eller nedsat.

Det særlige ved nogle former for personlighedsforstyrrelser er, at personen selv ikke oplever at have vanskeligheder, men i stedet at det er andre/omgivelserne, der ikke udviser forståelse, imødekommenhed og rummelighed.  

Derfor er der også en udfordring ift. at motivere til behandling og adfærdsændringer. Personlighedsforstyrrelser inddeles i flere forskellige typer.

Paranoid

Paranoid personlighedsstruktur giver sig til udtryk ved, at personen er overfølsom for nederlag og afvisning. Karakteristiske træk er, at personen mistroisk og stridbar, fordi vedkommende oplever at blive forfulgt og/eller uretfærdigt behandlet.

Skizoid

Skizoid personlighedsstruktur bevirker, at personen har nedsat evne til at føle, forstå og dermed udtrykke følelser og opnå kontakt, og vedkommende vil virke indesluttet.

Dyssocial 

Tilstanden er karakteriseret ved, at personen har en manglende evne til at føle ansvar eller vise hensyn, erkende eller føle skyld. Personen kan optræde aggressivt, hvis vedkommendes behov frustreres, fordi han/hun har en nedsat eller manglende evne til at se, forstå eller mærke andres følelser, dvs. en mangel på empati eller mentalisering.

Emotionel ustabil 

Emotionel ustabil personlighedsstruktur inddeles i to subtyper  

    1. Impulsiv type

I den emotionel ustabil, impulsive type har personen tendens til at handle impulsivt og kan optræde stridbar med udbrud af vrede og aggressiv adfærd, hvis vedkommendes impulser frustreres af omgivelserne. Humøret er ustabil og lunefuldt, og personen kan have svært ved at fastholde fokus og opmærksomheden i situationer, som ikke giver belønning straks og som derfor udfordrer personens impulsivitet. 

    2. Borderline type

Borderline er en hyppig diagnose inden for personlighedsforstyrrelserne. Borderline har de samme karakteristika, som de ovennævnte generelle karakteristika for personlighedsforstyrrelser. Desuden skal mindst tre af følgende symptomer være til stede: 

  • Tendens til at handle impulsivt
  • Stridbar adfærd - især ved impulsive handlinger
  • Udbrud af vrede og aggressiv adfærd og manglende evne til at styre disse udbrud
  • Manglende udholdenhed ved opgaver, som ikke giver belønning straks
  • Ustabilt og lunefuldt humør 

Og yderligere skal mindst to af følgende symptomer være til stede: 

  • Forstyrret og usikker omkring selvopfattelse, mål og præferencer, hvilket kan føre til mange skift og ændringer i holdninger, beslutninger og følelser
  • Tendens til intense og ustabile forhold til andre
  • Overdreven tendens og bestræbelser på at undgå at blive ladt alene, hvilket kan føre til manglende fornemmelse for egne behov og grænser
  • Tendens til trusler om eller udførelse af selvskade og selvdestruktivitet pga. forhøjet impulsivitet og manglende selv-relation
  • Kronisk tomhedsfølelse, der kan påvirke personen fx med voldsomme depressive symptomer som modløshed, håbløshed og manglende lyst til livet

Livet med borderline

Borderline og spiseforstyrrelser har domineret det meste af Sara Lys Thorsteds liv. Hun har smadret løs på ting og sig selv efter en barndom med vold og overgreb. Hun synes ikke, hun har fået den rette behandling, og ville ønske, at man fokuserede mere på det hele menneske. Idag bruger Sara sine kræfter på at blive sygeplejerske, for hun vil gerne vende de negative oplevelser til noget, andre kan bruge.

Da Sara Lys Thorsted for et år siden fik konstateret livstruende modermærkekræft i ansigtet og skulle hasteopereres, blev lægen helt bekymret over Saras manglende 
reaktion. 

”Men jeg tænkte: Nu skal jeg så være kræftpatient. Jeg har prøvet det, der var værre. Jeg er også ligeglad med arret på kinden og halsen. Det er ikke så vigtigt,” siger hun.

Læs Saras fortælling om livet med borderline.

Histrionisk 

Personen dramatiserer og bruger overdrevne følelsesudtryk. Han/hun er let påvirkelig med overfladiske følelser og opmærksomhedssøgende adfærd, hvilket kan føre til store udfordringer ifm. sociale regler og konventioner og dermed dybe, meningsfulde relationer til andre mennesker.

Tvangspræget

Personen udtrykker overdreven ordenssans og samvittighedsfuldhed samt perfektionisme, der kan være en stor belastning for personen selv, som kan blive ængstelig og selvkritisk. Lidelsen kan også komme til udtryk som voldsom kritik af andre og deres holdninger eller adfærd.

Ængstelig

Personlighedsstrukturen er ængstelig med mindreværdsfølelser og overfølsomhed over for kritik og afvisning, hvilket kan føre til en udpræget mangel på at kunne mærke og håndhæve egne behov og grænser.

Dependent

Personen underordner sig og tager ingen selvstændige beslutninger. Personen kan fremstå og føle sig hjælpeløs når han/hun er alene, hvilket kan føre til selvudslettende og grænseløs adfærd og store udfordringer med at sige fra.

Læs mere om de kliniske diagnosekriterier og definitionen af personlighedsforstyrrelser i følge ICD-10 (WHO 2016) (Bertelsen, Munk-Jørgensen, og Bech 2010).

Hvilke symptomer ses ved personlighedsforstyrrelser?

Adfærdsmønstre og måder at opleve verden på, som afviger fra det forventede og accepterede inden for to eller flere af områderne kognition (erkendelse og holdning), følelser, impulskontrol og behovstilfredsstillelse og interpersonelle forhold.

En adfærd, der er gennemgribende ufleksibel, utilpasset og uhensigtsmæssig i personlige og sociale situationer, og som påvirker personen selv eller omgivelserne negativt. (WHO 2016)

Hvilken behandling findes der til patienter med personlighedsforstyrrelser?

Visse personlighedsforstyrrelser kan mildnes ved psykoterapi, eventuelt i en gruppe. I svære tilfælde kan medicinsk behandling undertiden hjælpe. Især har depressionsmedicin vist sig nyttig ved at kunne dæmpe impulser, angst og depression. For nogle af de ramte mildes symptomerne med årene (Bertelsen, Munk-Jørgensen, og Bech 2010).

Dialektisk adfærdsterapi (DAT) har vist god effekt som behandling af personlighedsforstyrrelser. Læs mere om DAT her.

Hvilke sygdomme og tilstande kan optræde sammen med personlighedsforstyrrelser? 

Nogle undersøgelser har vist en sammenhæng mellem personlighedsforstyrrelser og depression (Newton-Howes, Tyrer, og Johnson 2006). Opgørelser har vist at ca. 25 % af personer med personlighedsforstyrrelse havde en sekundær psykiatrisk diagnose (Pedersen & Simonsen 2014). 

Personer med borderline har i flere undersøgelser vist at have en øget forekomst af angst og misbrug, samt have en øget risiko for at udvikle PTSD på et tidspunkt i livet (Grant et al. 2008). Mange personer med personlighedsforstyrrelse oplever at føle sig stigmatiseret. Undersøgelser antyder, at specielt borderline-patienter oplever sig stigmatiseret (Catthoor et al. 2015).

Hvilke årsager og risikofaktorer se der ved personlighedsforstyrrelser?

En kombination af arv og miljø menes at være forklaringen på personlighedsforstyrrelser. Arvelige træk kombineret med de psykosociale vilkår, som man er vokset op med, spiller en stor rolle for udviklingen af en personlighedsforstyrrelse. En utryg, ustabil barndom uden tilstrækkelig omsorg i de første leveår kan være medvirkende årsag til, at forstyrrelsen udvikles (Bertelsen, Munk-Jørgensen, og Bech 2010).

  • Referencer

    - Bertelsen, Aksel, Povl Munk-Jørgensen, og Per Bech. 2010. De psykiatriske diagnoser. København: Psykiatrifonden.

     

    - Catthoor, Kirsten, Joost Hutsebaut, Didier Schrijvers, Dineke Feenstra, og Bernard Sabbe. 2015. «Adolescents with Personality Disorders Suffer from Severe Psychiatric Stigma: Evidence from a Sample of 131 Patients». Adolescent Health, Medicine and Therapeutics, 81.

     

    - Grant, Bridget F., S. Patricia Chou, Risë B. Goldstein, Boji Huang, Frederick S. Stinson, Tulshi D. Saha, Sharon M. Smith, Deborah A. Dawson, Attila J. Pulay, og Roger P. Pickering. 2008. «Prevalence, Correlates, Disability, and Comorbidity of DSM-IV Borderline Personality Disorder: Results From the Wave 2 National Epidemiologic Survey on Alcohol and Related Conditions». The Journal of Clinical Psychiatry 69 (4): 1,478–545.

     

    - Newton-Howes, Giles, Peter Tyrer, og Tony Johnson. 2006. «Personality Disorder and the Outcome of Depression: Meta-Analysis of Published Studies». The British Journal of Psychiatry 188 (1): 13–20.

     

    - Pedersen, Liselotte & Simonsen, Erik. 2014. «Incidence and prevalence rates of personality disorders in Denmark—A register study». Nordic Journal of Psychiatry 68 (8): 543–48.

     

    - WHO (2016): ICD-10 (International Classification of Diseases 10th revision).

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883