Personlighedsforstyrrelser er udtalte afvigelser i personlighedens opbygning. Forstyrrelserne viser sig som regel allerede i barndommen eller senest i opvækstårene og varer hele livet. Specielt holdninger, følelsesliv, impulskontrol og forholdet til andre er afvigende på forskellig vis. Forstyrrelserne betyder, at man ofte ikke kan tilpasse sig situationer eller andre mennesker (fx tage hensyn), at man har et unuanceret syn på omverdenen (sort/hvid), og at man har en uhensigtsmæssig adfærd. Det går ofte ud over personen selv eller skaber problemer i forholdet til omgivelserne.

Typer af personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelserne inddeles i otte underformer efter de dominerende adfærdstræk. Personerne vil ofte have træk fra flere forskellige undergrupper på én gang.

• Borderline
  Borderline er en udbredt diagnose inden for personlighedsforstyrrelserne. Når man har borderline (emotionel ustabil personlighedsstruktur) er man impulsiv med ustabile og letbevægelige følelser og svingende humør. Man har en usikker identitetsfølelse, ustabile forhold til andre, er måske selvdestruktiv, føler sig tom og kan ikke klare at være alene. Diagnosen kan først stilles flere år efter puberteten. Læs mere om borderline her.

• Paranoid personlighedsstruktur
  Man er overfølsom over for nederlag og afvisning, mistroisk, stridbar. Måske tror man også, at andre tænker noget bestemt om en (selvhenførende).

• Skizoid
  Man har en nedsat evne til at udtrykke følelser og opnå kontakt og kan være indesluttet.

• Dyssocial
  Man mangler evnen til at føle ansvar eller tage hensyn, erkende eller føle skyld. Ofte er man aggressiv.

• Histronisk
  Man dramatiserer, bruger overdrevne følelsesudtryk, er let påvirkelig med overfladiske følelser og opmærksomhedssøgende adfærd.

• Tvangspræget
  Man har overdreven ordenssans og samvittighedsfuldhed, er præget af perfektionisme og har en pedantisk og stivsindet adfærd.

• Ængstelig
  Man lider af ængstelighed, mindreværdsfølelse, overfølsomhed over for kritik og afvisning

• Dependent
  Man underordner sig andre, tager ingen selvstændige beslutninger, virker hjælpeløs.

Diagnosen er vanskelig at stille og kræver pålidelige oplysninger fra pårørende om hele personens livsforløb siden barndommen eller puberteten. Tilstanden skal have været til stede igennem hele livet. Man kan muligvis få hjælp fra behandling, men tilstanden kan ikke afhjælpes – derfor skal diagnosen anvendes med stor varsomhed.

Ukritisk brug af diagnosen borderline

Diagnosen borderline personlighedsstruktur er meget populær, særlig blandt psykologer, og anvendes ofte ukritisk. Det gælder ikke mindst i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor man egentlig slet ikke kan bruge diagnosen. Den kan først stilles flere år efter, at personen er kommet ud af puberteten. Først da kan man være sikker på, at der er tale om en vedvarende forstyrrelse af personlighedsstrukturen.

Årsag til personlighedsforstyrrelse

Arvelige træk – som fx temperament – kombineret med de vilkår, man er opvokset med, spiller en stor rolle for udviklingen af en personlighedsforstyrrelse. En utryg, ustabil barndom uden tilstrækkelig omsorg i de første leveår kan være medvirkende årsag til at forstyrrelsen udvikles.

Så mange har en personlighedsforstyrrelse

Det er ikke muligt at komme med en eksakte oplysninger om hyppigheden af personlighedsforstyrrelser. Undersøgelser har vist meget forskellige resultater, fra 2-3% til 12-15% af befolkningen. Sandheden ligger nok et sted derimellem.

De meget alvorlige, socialt invaliderende personlighedsforstyrrelse tegner sig for 2-3%.

Mænd har især den dyssociale og den tvangsprægede forstyrrelse, mens det hos kvinderne er borderline og den ængstelige, der dominerer.

Behandling af personlighedsforstyrrelser

Visse personlighedsforstyrrelser kan mildnes ved psykoterapi, eventuelt i en gruppe. I svære tilfælde kan medicinsk behandling undertiden hjælpe. Især har depressionsmedicin vist sig nyttig ved at kunne dæmpe impulser, angst og depression. Risikoen for at udvikle angst, depression, spiseforstyrrelser og få et misbrug er større ved mennesker med personlighedsforstyrrelser, så det er vigtigt, at disse sygdomme behandles.

Mennesker med en svær personlighedsforstyrrelse har ofte problemer med at tage en uddannelse eller holde på et arbejde. Man kan have store problemer i forhold til omgivelserne, skifter måske hele tiden arbejdsplads og opgiver til sidst – eller opgives. De indadvendte eller ængstelige mennesker er på den anden side så nervøse, at de har svært ved at fungere selv i let belastede situationer.

For nogle af de ramte mildes symptomerne med årene.