Råd til jer, der er tæt på Skizofreni

Det er hårdt at få en diagnose. Både for den ramte og for jer, der er de nærmeste. Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk sygdom.

Som pårørende spiller I en meget central rolle i behandlingen, fordi I kender den ramte så godt - og selvfølgelig vil ham eller hende det bedste. Vi har samlet en række råd om det at være pårørende og hvordan I håndterer det. Men det er også vigtigt, at I passer på jer selv. Det kan være en god idé at tale med andre i samme situation og i det hele taget tale åbent om sygdommen med fx familien, venner eller gode kolleger.

Husk at leve

Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en nøgleperson i bestræbelserne på, at den psykisk syge kan komme sig helt eller delvist. Det kan være en stor glæde at mærke, at du kan gøre en forskel for den syge, og det kan være frustrerende at opleve stilstand, utak og tilbagefald. Som pårørende er det derfor vigtigt, at du både erkender dit ansvar, men også at du husker at passe på dig selv og leve livet – ikke kun overleve.

Krise – en normal reaktion

Det kan være en voldsom oplevelse at være pårørende til et menneske med psykisk sygdom, og mange oplever en krise.

Krisen opstår, når man bliver udsat for en pludselig og uventet, alvorlig belastning, og det er en normal reaktion på en unormal begivenhed. Det betyder, at du kan stå i en livssituation, hvor dine tidligere erfaringer ikke er nok til at forstå eller beherske situationen.

Typisk erkendelse- og sygdomsforløb

  1. Familien, venner eller den syge får mistanke om psykisk sygdom.
  2. Man forsøger at spore sig ind på en diagnose (fx depression eller angst) via internettet eller en telefonrådgivning.
  3. Man kontakter den praktiserende læge og får det første bud på en diagnose og lægens forslag til behandling.
  4. Lægen klarer behandlingen eller henviser til en psykiater eller psykolog.
  5. I alvorlige tilfælde indlægges den syge.

 

Har du spørgsmål til et sygdomsforløb eller brug for støtte, er du velkommen til at kontakte Psykiatrifondens rådgivning på telefon eller chat.

Erkendelse og jagt på viden

Et forløb begynder ofte med, at den pårørende fornemmer, at noget er galt, og at der måske kan være tale om psykiske problemer hos et familiemedlem eller nær ven. Man søger typisk viden på nettet, hos lægen eller andre rådgivningsfunktioner. Og det er det helt rigtige at gøre. Viden er med til at helbrede. Viden hos den pårørende, hos den syge, hos kollegaer og alle andre.

Dertil kommer udfordringen, at den syge selv skal erkende, at noget er galt og har brug for hjælp. Det er ikke altid lige nemt, fordi den psykisk syge ofte vil have manglende sygdomserkendelse. Det kan være en meget frustrerende proces for dig som pårørende og tager ofte længere tid, end du tror.

Efter diagnosen

Som pårørende kan man håbe på, at sygdom men – når den først er diagnosticeret – vil følge et roligt, fremadskridende forløb hen mod helbredelse. Det er desværre sjældent tilfældet. I stedet kan der i lange perioder være stilstand eller tilbagegang. Som pårørende kommer du derfor til at svinge mellem håb og skuffelse, mellem optimisme og opgivenhed – og det i sig selv er frustrerende.

Sygdommen fylder

Sygdommen og den syges problemer fylder ofte meget – nogle gange alt for meget. Som pårørende vil du især i begyndelsen ofte opleve at sætte dig selv og dine egne følelser til side, fordi du er optaget af den syges situation. Du er en ressource for den syge, og du skal være den stærke, udvise tolerance og tålmodighed. Derfor vil der komme et tidspunkt, hvor du som pårørende selv reagerer, som konsekvens af en langvarig belastningstilstand. Man bliver sårbar og hudløs og kan ydermere opleve humørsvingninger, irritation, vrede, koncentrations- og hukommelsesproblemer.

Risiko for isolation

Synet på omgivelserne kan også ændre sig for pårørende. Andres problemer kan opleves banale og meningsløse. Det, der før var væsentligt og betydningsfuldt for en, bliver ligegyldigt. Men isolation gør det ikke nemmere at være pårørende.

Man har i stedet brug for at leve hverdagen med alt, hvad det indebærer af social kontakt, for at have overskud til den syge. Så det er vigtigt, at du deler dine oplevelser og problemer med andre – præcis ligesom i alle andre faser og perioder i dit liv.

 

  • 10 gode råd til dig, der er pårørende

    - Bevar håb og optimisme. Bedring tager tid, så vær tålmodig

     

    - Tag det roligt. Entusiasme er normalt, uenighed er normalt, men nedton begge dele.

     

    - Giv plads til dig selv og hinanden. Det er okay at tage en "time out" og sige nej.

     

    - Sæt grænser. Få, gode reglerskaber klarhed.

     

    - Se bort fra det, du ikke kan ændre. Lad nogle af problemerne ligge, fokuser på det, der fungerer.

     

    - Gør det enkelt. Sig tingene på en klar, rolig og positiv måde.

     

    - Stil spørgsmål til det, du ikke forstår. Undgå at tolke.

     

    - Lad det almindelige liv fortsætte. Hold fast i rutiner og aftaler med familie og venner.

     

    - Løs problemerne trin for trin. Forandringer sker gradvist.

     

    - Brug netværk og professionelle. Pas på jer selv så der er overskud til at hjælpe og støtte

    Find flere gode råd i vores tema om pårørende

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883