Psykoser hos børn og unge

Børn under 10 år får sjældent stillet diagnosen psykose. Til gengæld stiger hyppigheden i ungdomsårene. Et dansk studie viser, at 0,25% af unge i alderen 13-19 år har psykose.

Af overlæge, ph.d. Katrine Pagsberg, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg

Lige mange voksne mænd og kvinder har skizofreni, men for børn gælder det, at fire gange så mange drenge som piger debuterer med sygdommen i barndommen, og dobbelt så mange drenge som piger i ungdomsårene. Får man skizofreni i barne- og ungdomsårene er sygdomsforløbet ofte alvorligere og prognosen dårligere sammenlignet med skizofreni, der starter i voksenalderen.

I nogle tilfælde er psykose et tegn på skizofreni. En psykotisk episode kan også opstå akut og være forbigående, f.eks. som komplikation til autisme eller epilepsi. Nogle gange optræder de psykotiske symptomer sammen med svær depression eller mani. Børn og unge kan udvikle en psykose som følge af en beskadigelse af hjernen, f.eks. i forbindelse med en infektion. Man ved også, at misbrug af visse euforiserende stoffer kan fremprovokere en psykose.

Skizofreni hos børn og unge

Børn og unge har de samme symptomer på skizofreni som voksne. Nogle studier tyder dog på, at børn og unge udviser social tilbagetrækning og antisocial adfærd i højere grad end man ser det hos voksne. Som hos voksne varierer antallet, typen og sværhedsgraden af symptomerne fra barn til barn – også over tid.

Skizofreni hos børn og unge kommer ofte mere snigende end hos voksne. Sygdomsbilledet er mere uklart i de tidlige faser af sygdommen, hvilket betyder, at symptomerne hos børn og unge ofte i starten kan ligne andre psykiske sygdomme. Ofte går der nogle år, før en sikker diagnose kan stilles.

Ligesom hos voksne er de psykotiske symptomer primært hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser, men symptomerme er påvirket af barnets aktuelle udviklingsniveau. Hallucinationer kan være lyden af stemmer, banken eller musik, synet af former, farver, objekter eller personer, mærkelige fysiske fornemmelser i kroppen eller underlige lugte. Børn og unges hallucinationer omfatter hyppigere flere sanser end voksnes.

Indholdet i barnets hallucinationer og vrangforestillinger afspejler barnets alder ved f.eks. at omfatte figurer fra film eller computerspil. Jo yngre barnet er, jo sværere kan det være at afgøre, om barnet har psykotiske symptomer, da det kræver et vist sprogligt funktionsniveau at kunne formidle sine oplevelser af symptomerne.

Vrangforestillingerne, f.eks. at barnet føler sig overvåget eller forfulgt, er mindre systematiserede end hos voksne. Det betyder, at der ikke er opbygget en sammenhæng i forestillingen. F.eks. kan barnet ikke forklare, hvad årsagen er, eller hvorfor han eller hun bliver forfulgt.

Barnet eller den unges tanker kan være forstyrrede i en grad, så talen er påvirket. Kommunikationen med barnet bliver svækket, da det kan være svært at følge den røde tråd i den sproglige fremstilling. Nogle gange er der tale om en uspecifik vaghed eller omstændelighed i barnets udtalelser, men der kan også være decideret ubegribelig tale, hvor syntaks og ordstilling er helt kaotisk, og hvor der optræder private ord, som ikke giver mening for fagpersonen eller de pårørende. Tankeforstyrrelser kan også komme til udtryk i bizar adfærd (f.eks. aparte eller upassende påklædning og opførsel) og et utilpasset følelsesudtryk hvor barnet eller den unge f.eks. griner højt, når man taler om meget alvorlige emner.

De negative symptomer, f.eks. nedsat følelsesmæssigt respons (f.eks. mimikløshed), energiløshed og nedsat interesse for omverdenen, er ofte fremtrædende ved skizofreni hos børn og unge. De negative symptomer er ofte kroniske, mens de psykotiske symptomer (hallucinationer og vrangforestillinger) ofte har et episodisk forløb. Barnets intellektuelle funktioner, f.eks. opmærksomhed, indlæring, begrebsdannelse, planlægningsevne og hukommelse, er ofte også påvirket.           

Behandling

Behandling af psykose tilrettelægges efter barnet eller den unges alder, intellektuelle kapacitet, følelsesmæssige udviklingsniveau, sygdomsbilledet, graden af forpinthed og funktionsniveau og efter patientens og familiens egne ressourcer, ønsker og behov. Behandlingen sker i så intensivt samarbejde med familien som muligt.

Psykosocial intervention har til formål at mindske antallet af psykotiske tilbagefald og at øge barnet eller den unge og familiens forståelse af de psykotiske symptomer. Det er desuden et mål at motivere barnet til at deltage i den øvrige behandling og at forbedre den sociale funktion. Børne- og ungdomspsykiatrien har en lang tradition for at tilbyde psykoterapeutisk behandling og for at koordinere indsatsen med social- og skolevæsen.

Psykoedukation er undervisning af barnet eller den unge og familien. Der informeres om psykosens mulige årsager, symptomer, det forventede forløb og behandlingsmulighederne. Hvis der parallelt behandles med medicin, bliver barnet og familien informeret om håndtering af medicinen og om medicinens virkning og bivirkninger.

Psykoedukativ familieintervention består af undervisning og adfærdstilpasning. Familien får viden om sygdommen, og man etablerer en alliance med og imellem de pårørende. F.eks. får familien støtte til at justere omgivelsernes krav og forventninger til barnet eller den unge, så de bliver forenelige med, hvad han eller hun magter.

Opsøgende psykoseteam har til formål at etablere kontakt til de patienter, der selv har svært ved at opsøge og fastholde behandlingen. Teamet besøger barnet eller den unge og familien i eget hjem og tilbyder f.eks. praktisk støtte, så vedkommende får mest mulig gavn af samfundets tilbud. Teamet kan også bistå med rådgivning om barnets og familiens rettigheder.

Social færdighedstræning hjælper barnet eller den unge til at udvikle eller genoptræne færdigheder, så han eller hun bedre kan klare sig i sociale sammenhænge og i mindre grad bliver belastet af social isolation.

Psykoterapi – ofte i form af kognitiv adfærdsterapi – hjælper patienten med at forholde sig til de irrationelle forestillinger og de automatiske tankemønstre, der er knyttet hertil. Gennem terapien får barnet eller den unge hjælp til at håndtere sine symptomer.

Den medicinske behandling består af antipsykotika, der dæmper eller fjerner de psykotiske symptomer (hallucinationer og vrangforestillinger). Medicinsk behandling er en udfordring i børne- og ungdomspsykiatrien, fordi der – sammenlignet med studier af voksne – er udført relativt få videnskabelige undersøgelser af antipsykotikas effekt og bivirkninger hos børn og unge. Brugen af medicin til børn og unge er derfor i stor udstrækning baseret på viden fra studier af voksne. Nogle studier tyder på, at børn og unge har begrænset effekt af behandlingen og flere bivirkninger, f.eks. vægtøgning, ændring i fedt- og sukkerstofskiftet, påvirkning af kredsløbet, motoriske forstyrrelser og træthed. Som hos voksne afhænger både effekt og bivirkninger af de enkelte præparater og af det enkelte barn. På den anden side er der også rapporter om, at børn og unge kan have god gavn af medicinen. Generelt optrappes doserne langsommere, og patienterne følges nøje i tæt dialog med forældrene for at observere både effekt og bivirkninger.

Hvis barnet eller den unge er svært syg, selvmordstruet eller ude af stand til at få hverdagen til at fungere, kan det være nødvendigt med indlæggelse på hospitalsafdeling i en periode. Her bruges miljøterapi til at bedre barnet eller den unges praktiske og sociale færdigheder. Patienten indgår i afdelingens struktur og aktiviteter og i relationer til og samvær med behandlere og omsorgsgivere i miljøet. Det terapeutiske miljø skal være støttende, struktureret og forudsigeligt. Kontaktpersonen har en central plads i behandlingen og skal sikre en tryg og stabil relation mellem patienten og det behandlende miljø.

Unge med psykose har ofte haft et skoleforløb præget af fravær, skoleskift og indlæringsvanskeligheder, og de har behov for en realistisk vurdering af fremtidige uddannelsesmuligheder. Derfor er støtte til etablering af skole- og aktivitetstilbud vigtigt.

Familien er ofte svært belastet af barnet eller den unges sygdom, og der vil ofte være behov for socialpædagogisk støtte i hjemmet eller tilbud om socialpædagogisk behandling på dag- eller døgninstitution, både for at støtte familien og for at bedre patientens samlede behandlingsforløb.

Endelig anbefaler man fysisk aktivering til børn og unge med psykose. Det er med til at forbedre den almene sundhed og imødegå risikoen for overvægt. Desuden antager man, at fysisk træning har en positiv effekt på angst, depression og den forstyrrede kropsopfattelse, som børnene og de unge ofte har. Fysisk aktivitet kan også være med til at skabe sociale kontakter og at afhjælpe stigmatisering.

Case

Pernille på 14 år har altid været en stille enspænder. Hun har haft vanskeligt ved at følge med i skolen, men har ikke tidligere givet anledning til særlig bekymring hos sine forældre eller lærere. Hun henvises akut til børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling af sin egen læge. Forældrene fortæller, at hun er helt tavs og isolerer sig derhjemme på sit værelse. Hun nægter at gå i skole og spiser kun særlig udvalgt mad, der under ingen omstændigheder må være tilberedt af andre. Det har resulteret i et markant vægttab.

Pernille taler ikke spontant, svarer ikke på spørgsmål og undgår øjenkontakt. Hun virker fraværende og opslugt af egne tanker. Efter længere tids overtalelse går hun med til at blive dagindlagt på børne- og ungdoms-psykiatrisk afdeling. Det lykkes gradvist at få Pernille til at deltage i afdelingens skole nogle få timer om dagen. I starten spiser hun udelukkende på værelset og kun ting, som hun har bedt sin mor om at medbringe. Efterhånden lykkes det at få en dialog med Pernille. Hun fortæller, at hun gennem længere tid har følt sig meget bange og overbevist om at nogen ville forgifte hende. Tankerne fylder det hele, og på det seneste har hun også hørt en fremmed stemme i hovedet, som siger, at hun skal passe på, fordi fjenden lurer alle steder.

Efter et par ugers observation opnår man med miljøterapi, individuelle støttende samtaler, samt forældresamtaler så megen kontakt og tryghed, at Pernille tager imod tilbuddet om behandling med antipsykotisk medicin. Efter endnu et par uger får Pernille det gradvist bedre, og hun øger sin daglige skolegang og begynder at spise normalt sammen med de andre unge i afdelingen. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden