Skizofreni hos børn og unge

Børn og unge, som senere udvikler skizofreni, har ofte kognitive, sproglige, motoriske og sociale vanskeligheder tidligt i livet.

Af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, ph.d. Anne Dorte Stenstrøm

Skizofreni er en sygdom i hjernen, som påvirker evnen til at tænke, føle og vurdere virkeligheden. Tidligere blev skizofreni betragtet som en meget alvorlig, kronisk og invaliderende sindslidelse. Sådan er det ikke mere, og den positive udvikling skyldes især, at man har et øget fokus på tidlig intervention, forbedrede medicinske og psykosociale behandlingsmuligheder, samt at man i højere grad inddrager patientens pårørende.

Trods den positive udvikling er skizofreni dog også i dag en af de mest pinefulde og ressourcekrævende psykiske lidelser. Der er derfor mange grunde til at fokusere på denne sygdom – både menneskelige, samfundsmæssige og økonomiske.

Flere børn og unge diagnosticeres 

Skizofreni er en sjælden lidelse hos børn, og det er først fra syv-års-alderen, at man kan afgøre, om der er tale om skizofreni. Diagnosen stilles dog oftest i 20-25-års-alderen. Nye undersøgelser viser, at flere børn og unge diagnosticeres med skizo-freni i dag end tidligere – man siger, at der er en stigende incidensrate – og stigningen er mest udtalt i aldersgruppen 11-15 år. Det anslås, at denne stigning bl.a. kan skyldes en større udbygning af børne- og ungdomspsykiatrien i de senere år. Stigningen er således mere et udtryk for, at flere børn og unge undersøges og diagnosticeres end for, at hyppigheden af skizofreni er øget. Samtidig kan den øgede opmærksomhed på psykiske sygdomme hos børn og unge betyde, at flere henvises til det psykiatriske system, ligesom der kan være tale om en ændret diagnosticeringspraksis. 

Risikoen for at udvikle skizofreni i befolkningen er ca. 0,7%. Risikoen forøges betydeligt, jo tættere man er biologisk beslægtet med et familiemedlem med skizofreni, viser genetiske undersøgelser. Har den ene forælder skizofreni er risikoen omkring 10%, og den stiger til 50%, hvis man er barn af to forældre med skizofreni. Har man en bror eller søster med skizofreni, er der en risiko på 10% for at få sygdommen.

Blandt voksne med skizofreni er der en overvægt af mænd (1,4:1 (m:k)). For børn gælder det, at fire gange så mange drenge som piger debuterer med skizofreni i barnealderen, mens dobbelt så mange drenge som piger får skizofreni i ungdomsårene. 

Årsagerne er fortsat ukendte

Selvom der er blevet forsket i skizofreni i mange år, kender man stadig ikke årsagerne til sygdommen. Man ved ikke, om skizofreni er en enkelt sygdom, der kan vise sig på flere måder, eller om der er tale om en gruppe forskellige sygdomme, som har flere symptomer til fælles. Der er dog enighed om, at både biologiske, psykologiske og sociale forhold har betydning for udviklingen af sygdommen både hos børn og voksne.

De forskellige symptomer

Skizofreni viser sig på mange måder hos børn og unge. Symptomerne er talrige og kan forekomme enkeltvis eller i forskellige kombinationer. De kan være lette, svære eller helt invaliderende. Symptomerne inddeles i grundsymptomer og psykotiske symptomer (se tabellen nedenfor).

Grundsymptomerne er altid til stede i større eller mindre grad. De psykotiske symptomer forekommer ofte kun i perioder, der kan variere i længde. Nogle grundsymptomer kan man kun få et ind-tryk af gennem barnet og den unges egen beskrivelse. Derfor kaldes de også subjektive grundsymptomer. Børnene og de unge kan opleve sanseforstyrrelser, f.eks. ændret hørelse og forandret syns-, smags-, lugte- og følesans. Evnen til at koncentrere sig og huske kan være forringet, hvilket kan vise sig ved vanskeligheder i skolen. De kan også opleve handlingsforstyrrelser, så de får problemer med at bevæge sig. Kropsopfattelsen kan være påvirket, så barnet eller den unge f.eks. har en oplevelse af, at kropsdelene er forstørrede eller ansigtsformen ændrer sig. Desuden kan de føle sig mere trætte, triste og have angstsymptomer.

De ekspressive grundsymptomer er ofte de tegn, som forældre eller andre har lagt mærke til. Det kan f.eks. være voldsomme humørsvingninger hos barnet eller den unge. Autisme er et udtryk for, at evnen til at kommunikere er nedsat og ‘samklangen’ med andre er ændret. Tankeforstyrrelser kan vise sig ved, at talen ændrer sig, f.eks. bruger den unge ord med en ‘privat’ betydning. Børn og unge med skizofreni kan også opleve følelsesforstyrrelser, f.eks. irritabilitet eller nedtrykthed. De mister interessen for fritidsinteresser, og nogle afbryder kontakten til deres kammerater.

De psykotiske symptomer er karakteriseret ved, at den såkaldte realitetstestning ikke længere er intakt. Det betyder, at oplevelsen af omverdenen og selvvurderingen er fundamentalt forandret, så det påvirker den unges adfærd og normale motivdannelse. Det betyder, at den unge ofte isolerer sig fra sine opgivelser, da hans eller hendes virkelighed er en anden end deres. Psykotiske symptomer er vrangforestillinger, hallucinationer og katatone symptomer. Vrangforestillinger er private og ukorrigerbare forestillinger, som ikke deles af andre, f.eks. forfølgelses- eller storhedsforestillinger. Hallucinationer er sanseoplevelser uden et reelt sanseindtryk. Det drejer sig hyppigt om hørehallucinationer, hvor barnet eller den unge hører stemmer, uden at nogen har talt. Sjældnere forekommer berøringshallucinationer, smags-, lugt- og synshallucinationer. Katatone symptomer har med bevægelser at gøre og viser sig f.eks. ved ejendommelige legemsstillinger eller bevægelser. 

Skizofreni og andre psykoser

Skizofreni er en af de sværeste psykiske sygdomme, der findes. Bogen dykker ned i de mange facetter af skizofreni og kigger på mulighederne i behandlingen.

Psykose hos unge

Behandlingen af unge med psykose har i de seneste år oplevet en meget positiv udvikling. Det skyldes at man har oprettet en specialindsats, som tidligere end før og mere intensivt tilbyder behandling til unge med tegn på psykoser. Bogen giver indblik i sygdommen, dens behandlingsmuligheder og patienternes fremtid.

Bestil bøgerne her - al overskud går ubeskåret til arbejdet for et godt liv til flere

Sygdommens forløb 

Flere undersøgelser tyder på, at skizofreni er en neuroudviklingsforstyrrelse, dvs. en sygdom, der kan spores til en skadelig påvirkning af hjernen før, under eller tidligt efter fødslen. Cirka 75% af børn og unge med skizofreni har haft kontakt med det psykiatriske hospitalssystem, før de første gang får diagnosen skizofreni. Signifikant flere piger end drenge har fået stillet diagnoser inden for kategorierne affektive sindslidelser, nervøse og stressrelaterede tilstande, spiseforstyrrelser samt personlighedsforstyrrelser. Drenge har til gengæld langt hyppigere fået stillet diagnoser inden for kategorierne: misbrug og psykiske udviklingsforstyrrelser, f.eks. autisme.  

Sygdomsforløbet ved skizofreni består typisk af fire karakteristiske faser. Undersøgelser viser, at der både er individuelle og glidende overgange mellem de forskellige faser.

I den præmorbide fase kan der hos nogle børn forekomme afvigelser i udviklingen. De kan optræde helt fra den tidligste barndom. Studier viser, at nogle børn og unge, som senere udvikler skizofreni, har en øget forekomst af kognitive, sproglige, motoriske og sociale vanskeligheder. Nogle forældre kan berette om, hvordan barnet var senere til at tale og gå og altid har været en enspænder. Disse symptomer eller træk er sjældent fremmede for barnet selv og opfattes af forældrene og andre som en del af barnets personlighed.

Efter den præmorbide fase kommer den prodromale fase. Her forværres de præmorbide vanskeligheder, ligesom der kan komme nye symptomer til. Barnet eller den unge kan opleve sig forandret, og nogle forældre eller skolelærere kan også berette om, at barnet har ændret sig.

Den tredje fase er den psykotiske sygdomsfase. Her udvikler de psykotiske symptomer sig fuldt ud. Det efterfølgende langtidsforløb kan være med eller uden psykotiske symptomer.

Behandling og prognose

Behandlingen af skizofreni hos børn og unge er inde i en positiv udvikling. Der er kommet nye antipsykotiske lægemidler, som har en gunstigere virkning og færre bivirkninger end tidligere præparater. Der er desuden kommet psykosociale behandlingsformer, som kan fremme personens sociale funktion og integration. I nogle tilfælde kan barnet have gavn af særlige skole- og aktivitetstilbud.

Flere undersøgelser peger på, at en kombineret behandlingsindsats iværksat tidligt efter, at sygdommen er diagnosticeret, kan begrænse sygdomsudviklingen og forbedre forløbet betydeligt. Behandlingsindsatsen består af medicinsk behandling, psykologisk og social behandling samt oplysning om sygdommen til såvel patient som pårørende.

Meget tyder på, at skizofreni, som opstår i barn- og ungdommen, neurobiologisk og klinisk minder om skizofreni hos voksne. Sygdommen har dog et alvorligere klinisk forløb og en ringere prognose. Det anslås, at 10-20% af børn og unge med skizofreni bliver raske, at 45-55% får periodiske sygdomsfaser, og at 35% vil have svær skizofreni hele livet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden