Skizofreni og økonomi

Hvis du har skizofreni eller en anden diagnose, har du måske mulighed for forskellige tilskud i forbindelse med arbejde, uddannelse eller førtidspension. Det kan være med til at give ro og en stabil økonomi - også når det er svært. Se mere herunder.

GODE RÅD TIL en god og stabil økonomi

  • Læg et budget: Et budget giver dig overblik over, hvor mange penge du har, og hvordan du bruger dem. Hvis du er usikker på, hvordan du lægger et budget, vil banken gerne hjælpe. Du kan også spørge venner eller familie. 
  • Bed om hjælp, før det går skævt: Hvis du kan se, det bliver svært at betale nogle regninger, så ring til banken og/eller dem, du skylder pengene, så tidligt som muligt. Jo længere tid du trækker den, jo værre. Kreditorer vil hellere hjælpe dig, så de kan få deres penge, fx med en afdragsordning, end de vil sende dig rykkere og inkassoskrivelser.
  • Få god rådgivning: Hvis du har mistet overblikket over økonomien, kan du få gratis gældsrådgivning, fx hos Forbrugerrådet TÆNK. Din bank vil også gerne hjælpe dig. 
  • Tal om det: Penge kan være svære at tale om, men prøv alligevel. Det kan løsne knuden i maven at få talt om det, for det er første skridt på vejen til at styre din økonomi i stedet for at lade den styre dig.
  • Kontanthjælp - hvis du er 30 år eller derover

    Er du fyldt 30 år, og kan du ikke forsørge dig selv, vil du kunne modtage kontanthjælp. For at få kontanthjælp skal du opfylde alle betingelserne:

     

    - du er fyldt 30 år

     

    - du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv

     

    - den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv eller din familie, og at du ikke forsørges af andre

     

    - dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.

     

     

    Din første samtale med kommunen

     

    Senest en uge efter, at du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første samtale, hvor jobcentret vurderer, om du er jobparat eller aktivitetsparat.

     

    Hvis jobcentret vurderer, at du er i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, er du jobparat og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis jobcentret vurderer, at du ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode, er du aktivitetsparat.

     

     

    Jobparat - hvad skal jeg?

     

    Du bliver betragtet som jobparat, når du opfylder betingelserne:

     

    - du er fyldt 30 år 

     

    - kommunen vurderer, at du er i stand til at påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsørge dig selv inden for tre måneder

     

    Hvis kommunen vurderer, at du er jobparat, skal du stå til rådighed for arbejde m.v. og aktivt søge job.

     

     

    Aktivitetsparat - hvad skal jeg?

     

    Du bliver betragtet som aktivitetsparat, når du opfylder betingelserne:

     

    - du er fyldt 30 år

     

    - jobcentret vurderer, at du ikke kan påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsøge dig selv inden for tre måneder, fx fordi du har sammensatte eller komplekse problemer af fx faglig, social eller helbredsmæssig karakter.

     

     

    Du har ret til en koordinerende sagsbehandler, hvis du er fyldt 30 år, og jobcentret vurderer, at du er aktivitetsparat, har du ret til en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at du får en indsats, der er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

     

     

    Har du været indlagt med en psykisk lidelse?

     

    Hvis du er aktivitetsparat, og du har været indlagt med en psykisk lidelse, har du ret til at få tilknyttet en mentor. Mentoren skal fungere som en udskrivningskoordinator, der skal hjælpe dig med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde. Kommunen skal tilknytte mentoren, så snart dit udskrivningsforløb begynder.

     

    Du har ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

     

     

    Læs mere om kontanthjælp, hvis du er 30 år eller derover

  • Kontanthjælp - er du under 30 år og har du en uddannelse?

    Er du under 30 år med en uddannelse, og kan du ikke forsørge dig selv, kan du få kontanthjælp. For at få kontanthjælp på ungesats skal du opfylde alle betingelserne:

     

    - du er under 30 år

     

    - du har en erhvervskompetencegivende uddannelse

     

    - du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv

     

    - den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig eller din familie, og at du ikke forsørges af andre

     

    - dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.

     

     

     

    Din første samtale med kommunen

     

    Senest en uge efter, at du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første samtale, hvor jobcentret vurderer, om du er jobparat eller aktivitetsparat.

     

    Hvis jobcentret vurderer, at du er i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, er du jobparat og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis jobcentret vurderer, at du ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode, er du aktivitetsparat.

     

     

    Læs mere om kontanthjælp til unge under 30

  • Uddannelseshjælp - er du under 30 år og har du ikke en uddannelse?

    Hvis du er under 30 år og har du ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, tager kommunen udgangspunkt i, om du kan gå i gang med en uddannelse, eller om du har brug for en særlig indsats, inden du begynder på den.

     

     

    Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp:

     

    - at du er under 30 år

     

    - at du ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse

     

    - at du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør 

     

    - at den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv og din familie, og at du ikke forsørges af andre

     

    - at behovet for forsørgelse ikke kan dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv. 

     

     

    De første samtaler med kommunen

     

    Senest en uge efter, du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første af mindst tre samtaler, hvor kommunen skal vurdere, om:

     

    - du er åbenlyst uddannelsesparat, dvs. at du umiddelbart kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne

     

    - du er uddannelsesparat, dvs. at du kan gå i gang med en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse 

     

    - du er aktivitetsparat, dvs. at du ikke kan påbegynde en uddannelse indenfor ca. et år og gennemføre denne uddannelse. 

     

     

    Kommunen har allerede ved den første samtale mulighed for at vurdere, at du er åbenlyst uddannelsesparat. I helt særlige tilfælde kan kommunen også vurdere, at du er aktivitetsparat. I alle andre tilfælde kan kommunen først efter tre måneder vurdere dig som enten uddannelses- eller aktivitetsparat.

     

     

    Læs mere om uddannelses hjælp

  • Revalidering til transport, studiematerialer eller noget helt tredje

    Hvis du får godkendt din ansøgning om revalidering, bliver støtten tilpasset efter de behov, du har – og ofte det du har søgt om. Nogle får et beløb, mens andre får støtte til transport, studiebøger eller noget helt tredje.

     

    Du kan modtage revalidering i form af støtte til transport og studiematerialer i forbindelse med, du også modtager SU med handicapstillæg.

  • Revalidering til den kortest mulige vej tilbage på arbejdsmarkedet

    Revalidering er til for at finde den kortest mulige vej tilbage på arbejdsmarkedet for dig, som ikke længere kan varetage dit job af fysiske, psykiske eller sociale årsager.

     

     

    For at få støtte til revalidering:

     

    - Skal du have begrænsninger i arbejdsevnen

     

    - Skal der være en realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse

     

    - Må der ikke være andre tilbud, fx efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (som fx et tilbud om ordinær uddannelse, virksomhedspraktik eller job med løntilskud), der kan hjælpe dig med at få en tilknytning til arbejdsmarkedet.

     

     

    Det er kommunen, der skal tage stilling til, om revalidering er en mulighed for dig. Før du går i gang med den egentlige revalidering, skal du sammen med en sagsbehandler fra kommunen udarbejde en jobplan. Jobplanen skal bl.a. beskrive, hvilken type arbejde du sigter mod, de planlagte initiativer og en tidsplan.

     

    En revalidering vil typisk være uddannelse, optræning eller omskoling. Men det kan også være virksomhedspraktik hos en privat eller offentlig arbejdsgiver. Virksomhedspraktik tilbydes normalt, hvis du har erhvervserfaring og består af faglig uddannelse, arbejdsoptræning, tillæring, oplæring eller omskoling. Under praktikken får du revalideringsydelse eller i særlige tilfælde den overenskomstmæssige løn.

     

     

    Du kan finde flere informationer om reglerne for revalideringstilbud, fx godkendelse af revalideringen, indholdet af jobplanen osv. på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside og på borger.dk.

  • Førtidspension

    Førtidspension er en offentlig social pension til personer med en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne. Som udgangspunkt kan personer under 40 år ikke få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.

     

    Det er din kommune, der vurderer, om du har ret til førtidspension. Du skal som udgangspunkt have deltaget i et ressourceforløb, før kommunen kan vurdere, om du har ret til førtidspension. I vurderingen ser din kommunen på en række forhold, fx uddannelse, erfaring fra arbejdsmarkedet og helbred.

     

     

    Du har ret til førtidspension, hvis du ikke er i stand til at forsørge dig selv ved arbejde, fordi din arbejdsevne er varigt nedsat, og du opfylder betingelserne for at få tilkendt pension. Selvom skizofreni i mange sammenhænge bliver betegnet som en varig tilstand, er det ikke sikkert, at din kommune vurderer din sygdom som en varig tilstand.  

     

    Du har ikke ret til førtidspension, hvis du kun mister din arbejdsevne i en periode, eller hvis du kan forbedre din arbejdsevne gennem aktivering, behandling eller lignende, så du kan forsørge dig selv på almindelige vilkår eller i et fleksjob.

     

     

    Som regel vil kommunen iværksætte et ressourceforløb, hvis du er under 40 år.

     

     

    Se mere på borger.dk

  • Ressourceforløbsydelse

    Ressourceforløb er målrettet personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, og hvor det giver mening at forsøge at udvikle arbejdsevnen gennem en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Ressourceforløbsydelse udbetales til personer, der deltager i et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Ydelsen er på niveau med kontanthjælpen, men er uafhængig af egen formue og ægtefælles indkomst og formue.

     

    Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse, at du står til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen, og som er en del af ressourceforløbet. Det er også et krav, at du deltager i opfølgningssamtaler og lign. i kommunen.

     

    For at kunne få ressourceforløbsydelse skal du opfylde betingelserne:

     

    - Kommunen skal have visiteret dig til et ressourceforløb. 

    - Du skal stå til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen, og som er en del af ressourceforløbet, og du skal deltage i opfølgningssamtaler og lign. i kommunen m.v.

     

     

    Se mere på borger.dk

  • SU med handicap tillæg

    Læser du eller har du planer om at læse på en videregående uddannelse, kan du som alle andre være berrettiget til SU. Hvis du også har en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, der giver dig meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage dig et erhvervsarbejde, kan du søge om at få et handicaptillæg ved siden af din SU.

     

    For at komme i betragtning til handicaptillægget, skal du opfylde de almene betingelser for at få SU. Det betyder, at du er omfattet af de samme regler som andre studerende, også for eksempel kravet om studieaktivitet.

     

    For at få handicaptillæg skal du:

     

    - Have en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som gør dig nærmest ude af stand til at påtage dig et studiejob

    - Modtage SU eller slutlån

    - Gå på en videregående uddannelse

     

    For at være berettiget til handicaptillæg skal din lidelse medføre en betydelig funktionsnedsættelse. Det kan for eksempel være, hvis du er blind, har dissemineret sklerose eller er diagnosticeret med langvarig og tilbagevendende depression. 

     

    Din lidelse skal være lægeligt dokumenteret. Du vil for eksempel ikke være berettiget til handicaptillæg på grund af almensymptomer som smerter i bevægeapparatet (ryg, arme eller ben), hvis der ikke er tale om en kronisk smertetilstand, som er lægeligt dokumenteret. Du vil heller ikke være berettiget til handicaptillæg, hvis du har eller tidligere har haft en psykisk lidelse som for eksempel depression eller angst, hvor der ikke længere er svære symptomer.

     

     

    Læs mere om handicaptillæg hos SU-styrrelsen

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883