Skizotypi og andre psykoser

Ud over skizofreni findes der en række psykotiske lidelser, fx skizotypi, paranoide tilstande og akutte og forbigående psykotiske tilstande.

Skizotypi

Skizotypi dækker over en personlighedsændring med ejendommelig tankegang, excentrisk adfærd og et forstyrret følelsesliv. Sygdommen minder om skizofreni, men er uden egentlige psykotiske symptomer. Forskere har påvist et slægtskab med skizofrene sindslidelser, og derfor er den skizotypiske sindslidelse placeret sammen med skizofreni i diagnoseoversigten – og ikke blandt personlighedsforstyrrelserne.

Symptomerne skal have været til stede gennem mindst to år og omfatter:

  • ulystfølelse eller følelseskulde
  • aparte adfærd, fx manglende kontakt og tilbøjelighed til at isolere sig fra andre
  • tendens til mistydning og ejendommelige ideer
  • tvangstanker
  • uvirkelighedsfølelse
  • eventuelt ganske kortvarige, forbigående psykotiske episoder

Så mange får skizotypi

Cirka 2 ud af 100 risikerer at få sygdommen i løbet af livet.

Behandling af skizotypi

Skizotypi fører sjældent til indlæggelse, og mange klarer sig uden egentlig behandling (men kan ikke altid passe uddannelse og arbejde). Behandlingen består af langvarig psykoterapi og psykosemedicin i små doser.

Vedvarende paranoide tilstande

Vedvarende paranoide tilstande omfatter en gruppe sindslidelser med vedvarende vrangforestillinger, som ikke er bizarre eller på anden måde skizofrenilignende, og som ikke ledsages af hallucinationer eller depressionstilstand.

Det kan dreje sig om:

  • selvhenførende forestillinger (fx ”De andre taler helt tiden om mig”)
  • forfølgelsesforestillinger
  • jalousi
  • hypokondre forestillinger om at lide af en alvorlig sygdom
  • kværulantforrykthed med fx gentagne retssager på grund af påstået uretfærdig behandling.

Akutte og forbigående psykotiske tilstande

Akutte psykotiske tilstande kan hænge sammen med en pludselig belastende (traumatisk) begivenhed. Sygdommen er forbigående og af kort varighed, fra dage til få uger, eventuelt få måneder. Tilstandene er præget af pludseligt opståede psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger, hallucinationer eller disorganiseret tale.

Det kan komme forskelligt til udtryk:

  • Akut polymorf psykotisk tilstand har mange og hurtigt skiftende symptomer: nedtrykthed, angst, irritabilitet eller ekstatisk lykkefølelse, forvirring, uro eller sløvhed.
  • Akut polymorf skizofreniform psykotisk tilstand har skizofrenilignende symptomer og samtidig mange, hurtigt skiftende symptomer.
  • Akut skizofrenilignende psykotisk tilstand er et mere konstant og ensartet sygdomsbillede med fremtrædende skizofrenilignende symptomer.
  • akut paranoid psykotisk tilstand er præget af relativt stabile vrangforestillinger og hallucinationer af ikke-skizofren karakter.

Induceret psykotisk tilstand

Induceret psykotisk tilstand er en tilstand af forrykthed, som deles af to eller flere personer, der står hinanden nær. Kun den ene person lider af en egentlig psykotisk lidelse med vrangforestillinger, men hvis han eller hun samtidig er dominerende og manipulerende, kan andre overtage vrangforestillingerne og fx tro, at de er forfulgte.

Vrangforestillingerne ophører som regel, når personerne ikke længere er sammen.

Skizo-affektive sindslidelser

Hvis man har skizofrene symptomer og maniske/depressive symptomer samtidig, har man en skizo-affektive sindslidelse. Både de skizofrene og de affektive symptomer skal være til stede i nogenlunde samme grad og med lige stor styrke.

Skizo-affektive sindslidelser opdeles efter type:

  • Manisk type
  • Depressiv type
  • Blandet manisk-depressiv type

Sygdommen optræder i episoder, og man er ofte helt symptomfri mellem episoderne.

Omfanget af skizo-affektive sindslidelser

Diagnosetypen er så ung, at det er svært at sætte tal på, hvor mange der har en af de skizo-affektive sindslidelser. Men skizo-affektive sindslidelser optræder ret hyppigt og omfatter, hvad man tidligere diagnosticerede som atypiske tilfælde af den manio-depressive sygdom og visse tilfælde af skizofreni med udtalte affektive symptomer.

Behandling af skizo-affektive sindslidelser

Behandlingen består af både psykose- og mani- eller depressionsmedicin. Stabiliserende behandling med fx litium kan modvirke nye sygdoms-episoder.

Mange tager godt imod behandlingen og lever symptomfrit, men for en del bliver der stadig kortere mellem episoderne. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden