08.OKT.2018

Skizotypi

Skizotypi er en sindslidelse der giver forstyrrelser i, hvordan man oplever verden omkring sig og hvordan man oplever sig selv, samt forstyrrelser i følelseslivet. For mange betyder disse forstyrrelser, at de er voldsomt udfordret i forhold til at være i sociale relationer.

Hvad er skizotypi?

Skizotypi er en sindslidelse der påvirker personligheden ved at give forstyrrelser i tankemåde, følelsesliv og adfærd. Symptomerne på skizotypi er også kendetegnende for patienter med skizofreni, og skizotypi betragtes som en mildere form for skizofreni, uden stærke symptomer, som psykoser har.

Hvor mange har skizotypi?

Amerikanske undersøgelser har vist, at knap 4% af befolkningen vil få skizotypi i løbet af deres levetid. Sygdommen er lidt mere almindelig hos mænd end hos kvinder (Rosell et al. 2014). Skizotypi defineres dog lidt anderledes i USA end i Danmark, og der er derfor en vis usikkerhed forbundet med tallene.

Når man har skizotypi, har man ofte en følelse af ulyst eller føler sig følelsesforladt eller tom. Mange har fortolkninger og forestillinger om omgivelser og medmennesker, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Ideerne kan være paranoide eller mistroiske og kan for eksempel handle om, at andre er vrede på én, eller at man ikke kan stole på sine nærmeste. Disse misfortolkninger kan gøre helt almindelige situationer meget udfordrende og belastende, og man kan føle stærk vrede, angst eller forvirring. Disse forstyrrelser i opfattelser og følelser gør, at personer med skizotypi meget ofte trækker sig fra fællesskaber og sociale relationer, og nogle isolerer sig fuldstændigt.

Ofte oplever patienter med skizotypi også forstyrrelser i forhold til deres opfattelse af dem selv. Personen kan for eksempel føle sig fremmed for sin egen krop, opleve at være på afstand af sine egne tanker, eller have en fornemmelse af at have mistet fodfæste i verden (Parnas & Henriksen 2001). Nogle patienter med skizotypi har også tanke- og sprogforstyrrelser, som giver sig til udtryk i en vag eller usammenhængende måde at tale på. For omverdenen kan personer med skizotypi ofte forekomme anderledes og uforståelige (Simonsen & Møhl 2010). Det sker, fordi vi prøver at forstå mennesker med skizotypi ud fra samme model som vi forstår hinanden. Men ofte er der her tale om en helt anden måde at være i verden på, som adskiller sig grundlæggende fra det typiske, gængse eller forventelige. 

Få tilbage! Skizofreni og andre psykoser

Skizofreni er en af de sværeste psykiske sygdomme, der findes. Skizofreni påvirker evnen til at tænke, føle og vurdere virkeligheden.

Bogen beskriver skizofreni og andre psykoser i et lettilgængeligt sprog rundt om symptomer, årsager og behandling, hvad man selv kan gøre, de pårørendes rolle, recovery og samarbejdet mellem brugere, pårørende og behandlere. Bogen henvender sig til alle, der er berørt af eller interesseret i skizofreni og andre psykoser.

 

Køb bogen - al overskud går til arbejdet for et godt liv til flere!

Hvilke symptomer er der på skizotypi?

Når man har skizotypi har man forstyrrelser i adfærd, tanke- og følelsesliv. Adfærdssymptomerne kan være excentrisk opførsel, isolation eller nedsat evne til at tage kontakt til andre. Tankeforstyrrelserne kan for eksempel være bizarre eller paranoide ideer og overdreven grublen. De følelsesmæssige symptomer kan være, at man føler sig uden empati, har upassende følelser eller ikke finder glæde ved ting, som man ellers har været glad for. Der kan desuden være sansemæssige forstyrrelser og små kortvarige psykoser med intense illusioner, hallucinationer eller vrangforestillinger, der som oftest opstår uden nogen ydre årsag (WHO 2016).

De fleste patienter med skizotypi har ikke alle de nævnte symptomer. Symptombilledet kan derfor variere ganske meget fra patient til patient (Handest & Parnas 2005). 

Hvilke sygdomme og tilstande kan optræde sammen med skizotypi?

Mennesker med skizotypi er mere sårbare over for kriser, fordi de grundlæggende forstår sig selv og andre mennesker på end anden måde end flertallet. De vil derfor have forhøjet risiko for at udvikle andre psykiske lidelser. Skizotypi er genetisk og symptommæssigt beslægtet med skizofreni. De fleste patienter med skizotypi vil ikke opleve en forværring af lidelsen, men hos nogle kan den udvikle sig til skizofreni. Blandt patienter med skizotypi ser man desuden en relativ høj forekomst af OCD, fobier, dystymi og somatoforme lidelser (Simonsen og Møhl 2010).

Hvilke årsager og risikofaktorer ses der ved skizotypi?

Både genetiske og miljømæssige faktorer kan øge risikoen for at få skizotypi. Det har tvillingestudier bl.a. vist. 

Infektionssygdomme i bestemte perioder under graviditeten har også vist sig at øge risikoen for, at barnet udvikler skizotypi. Endelig kan psykologiske traumer og kronisk stress være enten medvirkende eller enkeltstående årsag til udviklingen af sygdommen (Rosell et al. 2014).

Hvilken behandling findes der til patienter med skizotypi?

Behandlingen for skizotypi vil typisk bestå af både psykoterapi og en medicinsk indsats med mindre doser af antipsykotika (Simonsen & Møhl 2010). Unge med skizotypi tilbydes desuden social støtte gennem OPUS, der er et regionalt behandlingstilbud til unge med debuterende psykose. I OPUS tilbydes patienten en fast kontaktperson og en helhedsorienteret indsats både hvad angår behandling og støtte til at etablere en stabil tilværelse. 

Mange patienter med skizotypi vil være præget af sygdommen hele livet. Med behandling og rehabilitering kan der dog opnås betydelig bedring.

  • Bog: De Psykiatriske Diagnoser

    Diagnosen har altid spillet en væsentlig rolle, når mennesker bliver syge. "Hvad fejler jeg?" spørger man straks, når man får symptomer, smerter eller ubehag, fysisk eller psykisk. 

     

    Med udgangspunkt i diagnosesystemet ICD-10 beskriver bogen 'De Psykiatriske Diagnoser' og hvilken betydning der har for patienten og for behandlingsforløbet, at der bliver stillet en diagnose og at man får stillet den RIGTIGE diagnose.

    Køb bogen i shoppen
  • Referencer

    - Handest, P & Parnas, J (2005): Clinical characteristics of first-admitted patients with ICD-10 schizotypal disorder. British Journal of Psychiatry 187.

     

    - Parnas, J. & Henriksen, M (2001): Disordered self in the schizophrenia spectrum: a clinical and research perspective. Harvard review of psychiatry 22:5

     

    - Rosell, D.R. et al. (2014): Schizotypal personality disorder: A current review. Current Psychiatry Reports 16:7.

     

    - Simonsen, E. & Møhl, B. (2010): Akutte forbigående psykoser, andre psykoser og skizotypi, i Simonsen, E. & Møhl, B. (red.): Grundbog i Psykiatri. Hans Reitzels forlag.

     

    - WHO (2016): International Classification of Diseases 10th edition (ICD-10) version: 2016.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883