Sex på hjernen

Forskere foreslår, at sexafhængighed får en plads i det internationale diagnosesystem DSM under betegnelsen hyperseksuel forstyrrelse.

Hyperseksuel forstyrrelse (ofte kaldet sexafhængighed) lyder måske umiddelbart som et sjovt fænomen. Det er det ikke. Hverken for personen selv eller omgivelserne. Lidelsen har ofte en række negative konsekvenser, der kan komme til udtryk i form af skam, skyld, forpinthed, utroskab, skilsmisse, tab af arbejde, risikofyldt seksuel adfærd og dermed risiko for fysisk og psykisk sygdom.

Hyperseksuel forstyrrelse har mange navne, der hver især afspejler, hvordan forskellige forskergrupper og klinikere grundlæggende forstår lidelsen.

Overordnet diskuteres det, om tilstanden er:

• en impulsforstyrrelse, dvs. et udtryk for problemer med at kontrollere, udsætte og/eller hæmme seksuelle impulser.

• en seksuel tvangstilstand, hvor sex bliver et led i ritualer, der dæmper angst.

• en lyst- eller ophidselsesforstyrrelse, hvor den seksuelle lyst eller ophidselse generelt er så stor eller overdreven, at den bliver problematisk.

• en afhængighedstilstand, hvor seksualiteten bruges som:

a) belønning.

b) en måde at opnå øget selvværd på, f.eks. gennem seksuel kontakt med mange forskellige personer.

c) en måde at undslippe svære følelsesmæssige tilstande på, f.eks. depression.

• en kombination af de fire ovennævnte muligheder.

Trods forskellige navne og uenighed om, hvordan tilstanden bedst forstås og klassificeres, er man generelt ret enige om, hvilke symptomer der kendetegner lidelsen.

Forslag om nye diagnosekriterier

Hyperseksuel forstyrrelse er endnu ikke en officielt anerkendt lidelse og findes derfor ikke som selvstændig diagnose i de to store diagnosesystemer (ICD og DSM), der bruges herhjemme og i udlandet. Det skyldes hovedsageligt, at der først i de senere år er kommet forskningsresultater af så høj kvalitet og i et passende omfang, at der er grundlag for at udvikle en egentlig diagnose og kliniske værktøjer, der kan hjælpe til at identificere mennesker, der lider af forstyrrelsen eller er i risiko for det.

På baggrund af eksisterende forskning blev det for nylig foreslået, at forstyrrelsen bliver inkluderet i 2013-udgaven af det internationale diagnosesystem DSM-5 under betegnelsen Hypersexual Disorder (på dansk: hyperseksuel forstyrrelse/lidelse). 

På nuværende tidspunkt har forskere foreslået følgende diagnosekriterier for hyperseksuel forstyrrelse til DSM-5:

1. Personen har i en periode på mindst seks måneder haft gentagne og stærke seksuelle fantasier, drifter og handlinger, der er forbundet med mindst fire af følgende fem kriterier:

(a) At bruge uforholdsmæssig megen tid på seksuelle fantasier og drifter og på at planlægge og udføre

seksuelle handlinger.

(b) Gentagne gange at give sig i kast med disse seksuelle fantasier, drifter og handlinger som reaktion på

følelsesmæssige tilstande som f.eks. angst, depression, kedsomhed og irritabilitet.

(c) Gentagne gange at give sig i kast med disse seksuelle fantasier, drifter og handlinger som reaktion på stressfulde livsbegivenheder.

(d) Gentagne, men forgæves, anstrengelser for at kontrollere eller kraftigt begrænse disse seksuelle fantasier, drifter og handlinger.

(e) Gentagne gange at give sig i kast med seksuel adfærd uden hensyntagen til, at den kan skade én selv eller andre fysisk eller følelsesmæssigt.

2. Der kan konstateres væsentlig personlig lidelse eller forringelser i sociale, erhvervsmæssige eller andre betydningsfulde funktionsområder forbundet med hyppigheden og intensiteten af de seksuelle fantasier, drifter og handlinger.

3. De seksuelle fantasier, drifter og handlinger skyldes ikke direkte fysiologiske følgevirkninger af eksogene stoffer (f.eks. narkotika eller medicin) eller maniske episoder.

4. Personen er mindst 18 år gammel.

For at en person kan siges at lide af hyperseksuel forstyrrelse, skal kriterierne 1-4 være opfyldt. Det er dog vigtigt at bemærke, at ovenstående diagnosekriterier kan ændre sig inden færdiggørelsen af DSM-5 i 2013, og at diagnosen altså endnu ikke er officielt accepteret i diagnosesystemet. Det er også usikkert, om diagnosen vil indgå i en fremtidig revision af ICD-10, det diagnosesystem der bruges i Danmark, og om diagnosekriterierne i så fald vil være de samme som i DSV-5.

Hvordan viser hyperseksuel forstyrrelse sig?

Hyperseksuel forstyrrelse kommer til udtryk på mange måder, f.eks. gennem overdreven masturbation, stort forbrug af pornografi og sex-chat, mange besøg hos prostituerede, utroskab og promiskuøs adfærd. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at man godt kan masturbere ofte, se mange pornofilm, være promiskuøs mv., uden at man nødvendigvis lider af forstyrrelsen. Et eksempel på hyperseksuel forstyrrelse kan være en gift mand med lavt selvværd og lettere depressive symptomer. For at øge sit selvværd og for midlertidig at undslippe de depressive symptomer søger han ind i et seksuelt univers bestående af flygtige seksuelle bekendtskaber og prostituerede. Efterfølgende føler han sig skyldig over sin utroskab, er ked af den tid og de penge, han har brugt, og skammer sig over sig selv. Det mindsker hans selvværd yderligere og øger de depressive symptomer. Mandens behov for igen at opsøge det seksuelle univers stiger, og han befinder sig hurtigt i en ‘ond cirkel’, som han ikke oplever, at han kan bryde.

Omfang og årsag

Omfanget af hyperseksuel forstyrrelse er forholdsvist dårligt belyst både herhjemme og i udlandet. Det hænger sammen med, at man ikke hidtil har haft en ensartet definition af lidelsen. En person, der i en undersøgelse klassificeres som lidende af hyperseksuel forstyrrelse, vil ikke nødvendigvis blive det i en anden undersøgelse.

Et øjebliksbillede (prævalensraten) af omfanget svinger i forskellige undersøgelser mellem under 1% til 10%, afhængigt af undersøgelsens definition. Forholdet mellem mænd og kvinder, der lider af hyperseksuel forstyrrelse, er i den nyeste forskning angivet til ca. 5:1, altså overvejende mænd. Man ved endnu ikke, hvorfor nogle mennesker udvikler hyperseksuel forstyrrelse. Selv om lystforstyrrelser, problemer med at kontrollere impulser, tvangshandlinger, afhængighedsproblematikker og problemer med at håndtere svære følelsesmæssige tilstande på en hensigtsmæssig måde er nogle af de faktorer, der karakteriserer lidelsen, er det endnu for tidligt at sige noget generelt om, hvordan eller hvorfor disse faktorer er opstået og har udviklet sig til en seksuel problematik.

Behandling

Der er endnu ingen standardiseret, alment anerkendt behandling af hyperseksuel forstyrrelse. Det hænger naturligvis sammen med, at forstyrrelsen først i de senere år har fået den forskningsmæssige opmærksomhed, der er nødvendig for at udvikle og dokumentere effektive behandlingsmetoder.

Dog er der flere gode tiltag i gang på området. Psykoterapi er den behandlingsmetode, man oftest bruger til hyperseksuel forstyrrelse, eventuelt i kombination med en eller flere former for medicin. Valg af medicintype afhænger blandt andet af, hvad lidelsen vurderes at udspringe af, og om der er andre samtidige lidelser. I psykoterapien arbejder man ofte med en såkaldt indsigtsgivende del og en adfærdsregulerende del.

I praksis betyder det, at man søger at øge patientens indsigt i, hvorfor, hvornår og hvordan forstyrrelsen kommer til udtryk, og hvad patienten kan gøre ved dette. Uanset om behandlingen finder sted i offentligt eller privat regi, og uanset om det er en psykolog, læge eller anden fagperson, der står for behandlingen, er det vigtigt, at behandleren har en specialiseret viden om behandling af hyperseksuel forstyrrelse. Selv om det for mange kan være meget grænseoverskridende og flovt at skulle opsøge hjælp, er det ofte første skridt på vejen frem mod et liv, hvor det seksuelle stadig er til stede og måske en vigtig del af livet, men i et omfang og en form, der er mere hensigtsmæssig for den enkelte.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden