Anoreksi

Hvad er anoreksi?

Anoreksi kaldes også nervøs spisevægring og er en spiseforstyrrelse, der er kendetegnet ved et bevidst vægttab, som er fremkaldt og vedligeholdt af personen selv. Personer med anoreksi har et stærkt ønske om at tabe sig, da de frygter at tage på i vægt. Derfor er personer med anoreksi ofte undervægtige.

DSM-5, som er diagnosesystemet i USA, kategoriserer anoreksi i fire grupper: mild, moderat, alvorlig og ekstrem. Ekstrem anoreksi er når personer har et BMI på under 15 (Zipfel et al. 2015).

Hvor mange har anoreksi?

Ifølge flere studier er der flere kvinder end mænd, der har anoreksi (Zipfel et al. 2015). Europæiske tal viser, at er der omkring 0,4% af befolkningen, der har en spiseforstyrrelse.

Det fleste tilfælde af anoreksi udvikles i puberteten og ungdommen, men ubehandlet kan det være en bestående lidelse gennem mange år eller hele livet. Denne periode er præget af sårbarhed og dybdegående ændringer i overgangen til voksenalder, hvilket nogle forskere mener, kan være grund til, at det netop er denne periode, at fremkomsten af anoreksi er stor (Zipfel et al. 2015).

Hvad er symptomerne på anoreksi?

Symptomer på anoreksi er, at man har et BMI på under 17,5 og dermed betegnes som undervægtig. Blandt børn, som ikke er færdige med at vokse, kan BMI være misvisende. Vægttab eller manglende vægtøgning vil alene være et symptom på anoreksi blandt børn(«WHO ICD-10» 2016).

Vægttabet, som ses blandt personer med anoreksi, er selvforskyldt og opstår fx fordi man undgår fedende mad og/eller dyrker ekstrem meget motion. Personen med anoreksi vil typisk anse sig selv for at veje for meget og frygte at tage på i vægt (Zipfel et al. 2015).

Hormonforstyrrelser (endokrine forstyrrelser) er også symptomer på anoreksi. Kvinder kan opleve, at deres menstruation udebliver og mænd har en svækket potens og sexlyst (libido) («WHO ICD-10» 2016).

Hvilke følgevirkninger og -sygdomme har anoreksi?

Anoreksi kan risikere at føre til fejl- eller underernæring. Vores kost er en vigtig komponent i opretholdelse af sundhed og godt helbred, og fejl- eller underernæring vil have negative konsekvenser for vores sundhed. Det kan blandt andet være svimmelhed, træthed og kortvarige bevidsthedstab (også kaldet synkoper), men studier har også vist, at fejlernæringen vil øge risikoen for osteoporose (også kaldet knogleskørhed) (Zipfel et al. 2015).

Der ses fysiske komplikationer i flere organsystemer blandt personer med anoreksi. Eksempelvis påvirkes hormon-, hjertekar- og mavetarmsystemet (Westmoreland, Krantz, og Mehler 2016). Særlig alvorlig er pludselig hjertedød, som gør anoreksi til en af de psykiatriske sygdomme, der har højest dødelighed.

Forskere har fundet, at personer med anoreksi har neurobiologiske (nerve- og hjerne) forandringer, som følge af sygdommen. Forandringerne kan eksempelvis give sig til udtryk ved, at man har svært ved at skifte mellem opgaver. Forandringerne ser ud til at være til stede også selvom personen er i bedring. Det kan give sig udtryk i, at man fx har svært ved at se alternative måder at overkomme problemer på (Tchanturia et al. 2012).

Undersøgelser har desuden fundet en sammenhæng mellem anoreksi og andre psykiske lidelser. Her nævnes blandt andet depression, angst og OCD. Det er dog uvist hvilken lidelse, der fører til den anden (Panchenko og Arnfred 2016).

På grund af følgevirkningerne og følgesygdommene ses der en øget dødelighed (mortalitet) blandt personer med anoreksi (Zipfel et al. 2015).

Hvilke årsager og risikofaktorer ses der ved anoreksi?

Anoreksi har vist sig at have en arvelig komponent og muligvis en genetisk komponent. Det vil sige, at hvis familiemedlemmer har anoreksi, vil der være en øget risiko for, at man også selv udvikler anoreksi (Zipfel et al. 2015). Selvom et familiemedlem har anoreksi, er det dog langt fra ensbetydende med, at man selv udvikler sygdommen.

Hyppigheden af anoreksi er størst i puberteten og ungdommen, hvilket nogle forskere mener, skyldes de hormonelle forandringer og modningen af hjernen, som forekommer i denne periode (Zipfel et al. 2015).

Der foreligger også teorier om, at stigningen i forekomsten af anoreksi i lav- og middelindkomst lande skyldes en samfundsudvikling præget af urbanisering, industrialisering og globalisering som man ser i i-lande. Desuden diskuteres den vestelige livsstil og skønheds- og sundhedsidealer også som værende risikofaktorer (Zipfel et al. 2015).

Hvilken behandling findes der til personer med anoreksi?

Nogle undersøgelser har vist, at der er størst sandsynlighed for at blive rask, hvis anoreksi opstår tidligt i livet. I Finland har opgørelser vist, at mindst 40 % som modtog behandling blev raske (Zipfel et al. 2015).

Behandling af anoreksi består af forskellige komponenter, men inddragelses af pårørende (fx forældre eller partnere) anses som værende en afgørende faktor i et godt behandlingsforløb, da personer med anoreksi kan have et meget ambivalent forhold til behandling. Anoreksi kan behandles både med medicin, kostrådgivning og gennem samtaleterapi (Zipfel et al. 2015).

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden